DenDanskeSkueplads-II

289

MAD. LIEBE. EENHOLM. MAD. ANDERSEN.

med sin skjønne Stemme, i Tale snart og snart i Sang, lig Orpkeus kunde R aaked tæmme og sætte sløvest K ra ft igang,

kan, som selv Talen ei behøved, tki ved at komme kun og gaa kan allerede Trolddom øved paa Hver, som kun kans Maske saae,

medens det om G ratierne hedder, at ogsaa de have m istet en Y n d lin g og begræde hans T a b :

Han, som for os sit Lune stemte, som selv i overgivnest Spil dog ei til os at offre glemte det, som os evig kører til,

kan, som i vildest L ag sin Maske til Gratierne vied ind — nu triller paa kans kolde Aske den varme Graad fra deres Kind.

Mad. L i e b e (S. 84—87) havde lige passeret F y rre rn e s H jørne, da hun a fg a v P ern illernes F a g , som hun havde ud fyld t med saam egen F risk h e d og Lune. Æ ld re K a rak te rro lle r havde endnu en udmærket F rem stillerinde i hende, saasom Mad. B u u rmann i „D e U ad sk ille lig e “ , den g ifte sy g e gam le Jom fru i „In trigu en ved M o rskab stheatret“ og Mad. Bertrand i Syng e- s ty k k e t „M u rm esteren “ . Men hendes B en sk ad e forvæ rredes i A a ren e s L øb , saa at hun maatte forlade Theatret endnu i sin K un sts fulde B lom string, og den 18 . Ju n i 18 30 fandt hendes sid ste Optræden S ted som Madam H ank i „Nørreports Y a g t St. H an sd a g A fte n “ . E fte r nogle A a rs S ygeligh ed døde hun den 29. J u l i 1838. E e n h o l m (S. 94—95) afsluttede som G edske K lo k k e rs i „B a rs e ls tu e n “ den 2. A p ril 1840 et meget lang t og meget v irk som t T h ea terliv, agtet a f sine Fo resatte paa Grund a f sin P aa lid e ligh ed , afh o ld t a f sine Stand sfæ ller form edelst sin fred- somm elige og hæderlige V andel, yn d e t af Publikum i sit meget rig h o ld ig e .R e p e rto ire , i h vilket han gjo rd e god F y ld e s t uden at naa eller attraa Kun sten s fy ld ig ste K ran se. A are t efter døde han den 2. November. — Mad. A n d e r s e n (S. 10 8—10) bevarede længe sit skjønne Y d re og sin ædle Holdning, saa at hun sam tidigt m ed at fo rsøge sig i det ældre F a g endnu kunde g iv e den yn gre An standsdam e med F inh ed og Aplomb. Hun udmærkede sig 18 2 5 v ed sin noble Ud førelse a f T itelro llen i Skuespillet „M a iia L o u ise a f O rleans“ , imponerede 1828 som P o rtia i „K jøbm anden i Venedio-“ oo’ naaede v e l med denne R o lle Høidepunktet a f sin 19