DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

290

U d v ik lin g , et Stad ium , h vo r hendes K lø g t og rene Sm a g fo r­ enede sig med hendes F rem træ d en s A d e l til en fu ld V irk n in g . Som T an te D ebo rah i O eh len sch lagers „T o rd e n s k jo ld “ to g hun den 17 . M ai 18 3 8 A fsk e d med Scenen , men o verle ved e sit R y i en lan g R æ k k e a f A a r og døde høitb ed age t den 6. F e b ru a r 18 7 5 . — L i e b e (S. 1 1 0 — 1 1 2 ) v e d b le v at høre til de m eget anvend te B ru g e lig h ed e r og sp illede bl. A . U lf O spakson i „Væ rin g e rn e “ , G ilb ert i „V f illi am S h a k e sp e a re “ , An ton io i „K jø b - manden i V e n e d ig “ , H en rik R u d i „ E lv e r h ø i“ , E g in h a rd i „K a r l den S to re “ , Z a ch arias S to lpe i „Ø stergad e og V e s te rg a d e “ , M u rray i „K væ k e re n og I) ands erin d en “ , B u d d e i „T o rd en s k jo ld “ . Med denne R o lle sluttede han den 17 . M ai 18 3 8 , sam tid ig med Mad. Andersen , sin Kun stn erb an e, men d erfo r ik k e sit A rb e id e fo r og ved T lieatret. D e t v a r R e g isseu rv irk som h ed en , der mere og mere optog L ie b e s T id . H an v a r h er den re tte Mand paa den rette P lad s, holdt sine S a g e r i m øn stervæ rd ig Orden, mødte altid m ed alsid ig t o verveied e F o r s la g , v a r saa fu ld ­ komment inde i det løbende R e p e rto ire , at kun han kunde hnde p aa U d v e i i k ritisk e Ø ieb likke, og stod i et saa v e lv illig t F o rh o ld til P erson a le t, at det g je rn e fo r hans S k y ld gjo rd e, h vad det ik k e m anglede L y s t til at n eg te de høiere A u to ritete r. L ie b e s Død N y ta a rsd a g 18 4 5 v a r de rfo r et Tab, h vis F ø lg e r længe lod sig fø le. S tag e, der nu v a r eneste R e g isseu r, h avd e ik k e L ieb e s In d sig t i og In teresse fo r Fo rretn in g ern e , og da efter hans k o rt efter indtræ ffende p lud selige Død S chn eid er b le v han s A fløser, mæ rkedes det længe, at han som en fo rho ld svis ung M and savnede den A u to rite t, der sk al lette Em b ed ets V an sk e ligh ed e r. — B a u e r (S. 1 1 5 —16) v a r pekun iart saa h eld ig t stillet, at han kunde b e sv a re K am m e rh e rre H o lstein s Ch ikaner med at ta g e sin A fs k e d fra Scenen , som han betraad te sidste G an g den 29. D ecem b er 18 3 8 som D an i „Jo s e p h og hans B r ø d r e “ . H an g ik nu h e lt op i F am ilie liv e t og i sine m ekan iske S y s le r og døde som en to o gh rsin d sty v e a a rig O lding den 6. Ju li 1880. H an s H u stru , f. AVeyle (S. 116 ) , h avd e naaet den samme høie A ld e r v ed sin D ød to A a r efter. D eres Søn er den be- k jen d te m athem atiske F o rfa tte r K a p ita in lie a ten an t R . AV. B au er, i sin T id U n d erd ire k teu r fo r M arinens M askin - og V a n d ­ b ygn ingsvæ sen .