DenDanskeSkueplads-II

CETTI. STAGE.

295

V id og Følelse var forenet hos ham til et henrivende Hele, og naar hans smeltende Sang spredte Majestætens Tungsind, betog den ikke mindre T ilhørerne, som med en Slags Saligheds­ fornemmelse gav sig dens Fortryllelse ivold. Men Farinelli blev ogsaa Cettis sidste store Triumf. I en forholdsvis ung A lder mistede han sin kunstneriske Energi, hvorvel Stemmen

endnu længe beholdt sin Charme, og det b lev mere og mere sjeldent, at en ny Rolle — som f. Ex. 1842Leu tho ld i „Wilhelm T e ll“ — kunde vække hans Interesse og besjæle ham med det fordums L iv . Den 14. Mai 1845 spillede han for sidste Gang F a r i­ nelli ved en Forestilling, hvis Indtægt tilfaldt ham, men da havde han alt været afskediget fra Ud ­ gangen a f den foregaaende Saison. Han levede nogle A ar et tilbagetrukkent L iv i Svendborg, men døde i K jøbenhavn den 20. Marts 1858.

Cetti.

I det nye Reper-

Efler et Fotografl.

toire b lev der god Plads for S t a g e s (S. 184—87)

dygtige og paalidelige Medvirkning. Hans frie Holdning, elegante Væsen og lette Konversationstone, der med Sikkerhed beherskede Spøgens og Ironiens Udtryk, men ogsaa kunde lade Følelsen tone igjennem, gjorde ham selvskreven til Verdensmændenes F a g b a a d e i de hjemlige og de fremmede Skuespil. A fsaadanne R o ller kunne nævnes den ædle engelske Gentleman Belton i „Østergade og Vestergade“ , Rainville i „Den første Kjærlighed , Raymond i „Au relie“ , Lord E lford i „Den sorte Domino“ ,