DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1825—J9.

298

som den pudsige Matros i „In triguen ved Morskabstheatret“ og Baadsmanden Ja cob i „Spa reka ssen “ . S tage var kun fireoghalvtredsindstyve A a r gammel, da han pludselig afgik ved Døden den 3. Oktober 1845. Han havde A ftenen forinden for første Gang i sit L iv deltaget i et Skue­ spillergilde, under hvilket han havde iagttaget sit sædvanlige store Maadehold i Nydelsen a f D rikkevarer. P aa Theatret talte han næste Form iddag om den behagelige A ften i Kammeraternes K red s, sagde livligt Farvel til de Tilstedeværende og vilde skynde sig hjem og træffe Forberedelser til et Selskab, hvor Je n n y Lind havde lovet at være hans Gjæst. P aa H jørnet a f lille Kongensgade og Halmstræde fald t han død om, uden at give en L y d fra sig, og uden at den øieb likkeligt tilkaldte Lægehjæ lp formaaede at udrette Noget. I denne Periode naaede K o s e n k i l d e (S. 13 7—42) til fuld Udvik ling som den høist eiendommelige Kunstner, han blev. Heiberg var hans Omgangsven og kjendte bedre end de F leste hans B egavelses Dybde og Egenart. Han regnede ikke feil, da han byggede nogle a f sine Vaudevillers vigtigste V irk ­ ninger paa den, og paa samme Tid som han derved sikkrede dem en Udførelse ju st i den gratieuse Farceaand, han havde tænkt sig, skaffede deres hyppige Opførelser Rosenkilde den stadige Forbindelse med Publikum, som han altfor længe havde savnet og som var en Betingelse for, at han kunde faae en fast og anerkjendt P lads i dets Bevidsthed som en a f Skuepladsens dygtigste Kunstnere. Hans Udførelse i Kostume a f Sko le­ drengen Hans Mortensen i Poul Møllers lille Dialog gav Heiberg Ideen til denne komiske F igu rs Benyttelse i „Ap rilsnarrene“ , som kom frem allerede i den første Vaudevillesaison. Rosen ­ kildes Spil havde sin afgjørende Del i S tykkets L y k k e og virkede saa lattervækkende med sin snurrige Kom ik, at baade Heiberg, Rosenkilde selv og andre Forfattere varierede den taknemlige Skikkelse i flere Fxem p larer: Peter i „E t E ven ty r i Rosenborg H ave“ , Piberdrengen i „Vennernes F e s t “ , Jerem ias i „H err Burcha.rdt og hans Fam ilie“ , Peter i „Den dramatiske Skrædder“ ere Nuanceringer a f Typen og gav Skuespilleren