DenDanskeSkueplads-II

299

Led ighed til indenfor den halvvoxne Drengs Linier at vise sin Opfindsomhed i vexlende Udtryk og Farve. I hvilket Omfang den nationale Skuespildigtning over­ hovedet lagde B eslag paa Rosenkildes Medvirkning, viser sig noksom ved en Fremhævelse a f de mest bekjendte blandt de nye Roller, han kom til at udføre fra Tidsrummets Begyndelse til dets Slutning, en Fortegnelse, som hverken er eller skal være fuldstændig, men som paa eengang giver en Forestilling om hans voxende Betydn ing for Repertoiret og om hans Evners Rækkevidde. E fte r Tidsfølgen møde vi her først en a f hans Lunes rigeste Skabninger, en original Undfangelse a f høieste Rang, evig ung i den sprudlende Kom ik, hvis Form og A rt Rosenkilde fra først a f fastslog: Trop i „Recensenten og D yret“ , det elskværdigste Udslag a f en barok Fantasi. Dernæst den ligesaa fuldstændig, ligesaa fastsføbt, med ligesaa guddommelig Lethed til Verden fødte Hummer i „De Uadskillelige“ . Fremdeles den over Verdens Daarlighed helligt forargede bibelfaste Kræmmersvend Ludvig Thostrup i „Østergade og Vestergade“ ; den bombastisk renommerende Dyrlæge . B lase i „K jøge Hus­ ko rs“ ; den med romantisk Lystspilkomik overdaadigt udstyrede Baron Pelioan i „Kjærlighed ved Hoffet“ ; den i frodig fantastisk Even ty rstil gjennemførte Birkedommer og Skolelærer Grimme- mann i „A lfern e“ ; den nærige halvgamle Roué Geldhammer i „Capriciosa“ ; den joviale Gaardmand Jepsen i „En Søndag paa Am ager“ ; den elskværdigt pudseerlige Assessor Svale i „Eventyr paa Fodreisen “ ; den snurrige Dyreven Iversen i „Abekatten“ . Dette var nogle Roller a f det nye nationale Repertoire, Sk ikke lse r, der for Størstedelen vare saa inderligt sammen­ smeltede med Rosenkildes Personlighed, at det blev vanskeligt for dem, der havde seet hans Udførelse, at faae nogen anden Individualitet til at falde sammen med dem; bedst lykkedes det i adskillige a f dem hans Søn at kalde B illedet frem paany, fordi han havde faaet noget a f Faderens Natur i A rv og i disse R o lle r stræbte efter at iføre sig hans ydre og indre Menneske. V a r det mange og meget forskjelligartede Opgaver, den nyere Originaldigtning bød C. N. Rosenkilde, saa blev han ikke mindre anvendt i den ældre, og her var det da først og fremmest nogle holbergske Roller, han gav nyt og straalende L iv. Som Peder