DenDanskeSkueplads-II

FRU HEIBERG.

3 5 9

Man vil overhovedet have ondt ved at finde en Maalestok for den Beundring og Tilbedelse, der blev Fru Heiberg tildel, medens hun befandt sig i sin Kunsts Op­ gang og paa Middagshøiden af sit Talent. „Med Rette eller Urette,“ fortæller hun om sig selv allerede fra Begyndelsen

af Trediverne, „valgte Publi­ kum imellem de ikke Faa, som Theatret for Øieblikket var i Besiddelse af, m ig som sin særlige Yndling, og denne Yn­ dest gik over til en Art For­ gudelse , som ofte ængstede mig selv. Bi­ fald paa Sce­ nen saavelsom Digte og Blom­ ster, der sendtes til min Bolig, endvidere Gaver og halvt for­ rykte Kjærlig­ hedsbreve hørte til Dagens Or­ den. Viste jeg

J o h a n n e L u i s e H e i b e r g . Efter D. Monies’ Maleri.

mig paa Gader og Stræder, forfulgte man mig for at faae et Glimt af mig at se. Høie og Lave søgte paa alle Maader at komme i Berøring med mig. Man efterabede mig ikke alene paa Theatret, men i Livet. Det Snit, mine Klæder, mit Haar havde, vilde man ogsaa have, og en Sværm af kvindelige Efter­ abere gjorde sig latterlige ved uden mindste Kritik at efterligne mig. Man tro ikke, at jeg nu nedskriver dette med nogensom­