DenDanskeSkueplads-II

det KONGELIGE THEATER 1825-49.

3 6 0

helst Forfængelighedsfølelse — jeg skriver det kun for at minde om, hvorledes et Publikum næsten altid løber løbsk og ikke kan holde Maade, hverken i sin Roes eller i sin Dadel.“ Som man optog Moder og Frisure efter hende — især de bekjendte smaa „Favoriter“ over Ørene — saaledes blev ogsaa hendes Ravn taget i industrielle Øiemeds Tjeneste: der var Fru Heibergs Kager og Fru Heibergs Chokolade, Fru Heibergs Kanaster og Fru Heibergs Brevpapir. Strunks Portraitkatalog, der dog ingen­ lunde gjør Fordring paa Fuldstændighed, anfører niogtyve Billeder af hende, hvilket betyder adskilligt mere i hin Kobber­ stikkets og Lithografiens Tidsalder end i vore Øieblikfotografiets Dage; selv „Corsaren“ , hvis Væsen var Skepsis og hvis Form var Satire, glemte overfor hende begge Dele og skrev f. Ex. om hendes Nybodersdreng Christian i „Perspektivkassen“ saa- lunde: „Fru Heiberg er naturligvis fortrinlig som Alt, følgelig ogsaa som Matrosdreng Naar hun som Matrosdreng taler med sin spæde Stemme, saa synes man, at en Matrosdreng altid taler med en spæd Stemme; gav hun Rollen i Spidskjole og snevre Pantalons, vilde man formodentlig ikke erindre Andet, end at Matrosdrenge altid bære Spidskjole og snevre Pantalons. Altsaa: Fru Heiberg var mesterlig.“ En udmærket Tilgang fik Operaen i J ohan Fr e d e r i k Ki r c hh e i ne r , født i Kjøbenhavn den 5. Mai 1798. Ved Be- kjendtgjørelse i Aviserne søgte Theatret i Sommeren 1822 en dygtig Tenorist, og denne Opfordring bevægede den unge Lieute- nant ved det slesvigske Kyradseer-Regiment til at fremstille sig til Prøve; et Par Aar iforveien havde jo N. P. Nielsen givet Exemplet ved sin Desertion fra Mars’ til Apolios Fane. Det prøvende og dømmende Tribunal, L. Zinck, Schall og Siboni, fandt ikke Kirchheiners Stemmemidler saa mærkelige, at de frembar deres Indstilling om Antagelse med nogen særlig Be- geistring. Sangstemmen maa endnu ligesom have ligget bunden eller været hemmet af Examensbefippelse, og dens Bøielighed til kolorerede Satser var da som senere kun nfuldkommen; her­ til kom, at hans dramatiske Fremstillingsmidler vare snarere under end over det Almindelige: trods sin militaire Holdning