DenDanskeSkueplads-II

SCHWARTZEN.

363

Grev Elvas i Adams Syngestykke „Dronning for en Dag“ 1841 endnu engang gav ham Ledighed til at minde Tilskuerpladsen om svundne Dages Skjønhed og Kraft, blev det dog snart ind­ lysende, at denne isolerede Præstation ikke gav noget Løfte, som der kunde bygges paa. Yed Udgangen af Saisonen 1841 —42 fik Kirchheiner sin Afsked, efter at han var optraadt sidste Gang den 19. Mai som Major Bruun i „De Danske i Paris“. Han levede i landlig Afsondrethed, tabt for Verden og sig selv til sin Død den 11. Aug. 1865.

Ved Siden af Kirch­ heiner gjorde Jul ius S c hwa r t z e n sig med megen Dygtighed gjæl- dende som Tenorsanger. Han havde ikke den im­ ponerende Fremtræden som hin, raadede ikke over hans Styrke og Li­ denskab, hverken i Ak­ tionen eller i Stemme­ klangen; men hans Køst besad til Gjengjæld større Smidighed, var fortrinligt skolet til Koloratursang

og bedaarede ved den varme Diøcie, iøieisesiuiue xarve, uw laa over den. Var Kirchheiner Operaens Helt, saa blev Schwartzen dens Elsker, og hans skjønne Sang bragte snart det noget ubetydelige Indtryk af hans Person iglemme. Som fireogtyeaarig Student — født den 11. December 1802 debuterede han den 16. Septbr. 1826, og hans Louis i „blottet Montenero“ gjorde strax megen Lykke; dog beseirede han først fuldelig Publikum i sin anden Debutrolle, Max i „Jæger­ bruden“ , hvis sværmeriske Vemod hans inderlige og følte musi­ kalske Foredrag ganske mægtede at gjengive. Der tilfaldt ham snart et meget talrigt Repertoire, blandt hvis Glansydelser maa fremhæves Guilleaume i (Aubers) „Elskovsdrikken , Fritz i „Bruden“ , Sir Acton i „De to Nætter1, Biama i „Brama og S c h w a r t z e n . 1-1 I/ l/-v UflTtTTA rinV