DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

364

Bayaderen“ , Raimbaud i „Robert af Normandietu, Ivanhoe i „Tempelherren og Jødinden“ , Conrad i „Hans Heiling“ , Rodolphe i „Fiorella“ , Ivan i „Sara“ , Daniel i „Bryggeren i Preston“. Det mildt Elegiske, det dæmpet Følelsesfulde i Stemning som i Karakter fik et henrivende Udtryk i Schwartzens Sang; ogsaa en vis stilfærdig Komik kunde han fremstille, især naar den skulde virke ved en pudsig Form for Undseelighed og keitet Forlegenhed. Som Eleazar i „Jødinden“ overraskede han dog ved Evner af den modsatte Art, ved en patriarkalsk Høihed og Vælde, der tegnede Skikkelsen i stærke, brede Træk. Udenfor Operaen blev Schwartzen hyppigt anvendt i Roller, hvor hans Sang kunde bøde paa den Ubehjælpsomhed i Fremtræden, der ofte klæbede ved ham, naar han skulde bevæge sig udenfor sin egentlige Domaine. I en Rolle som den halvkomiske Tilbeder Ernest i „De Danske i Paris“ blev Schwartzens Mangel paa Frihed i Aktionen just den rette Fremstilling af Figurens naive Skikkelighed, og Boleroen sang han med betagende Sjælfuldhed; men ogsaa andre Vaudevilleroller, saasom Ferdinand i „Kjøge Huskors“ og den sentimentale Tydsker Engel i „En Fødsels­ dag i Slutteriet“, skal han have havt det rette Greb paa. A f de to pur unge Piger, som debuterede i Skuespillet 1827, var den fjortenaarige Jfr. F r e d e r i k k e L ang e , født den 24. April 1813, en Datter af Skuespillerinden Mad. Spindlers første Mand (S. 73), og det var ved en Forestilling til Indtægt for denne fortræffelige Kunstnerinde hun for første Gang be- traadte Scenegulvet den 14. August i det nævnte Aar som Natalia i Kotzebues Komedie „Corsicanerne“ . Hendes naturlige Fremtræden og hele frimodige Væsen vandt strax Publikum for hende, og især fandt man Behag i hendes Talestemmes sym- pathetiske Klang saavelsom i den Klarhed, der udmærkede hendes Replikfremsigelse. Efter hendes senere Optræden som Gurli i „Indianerne i England“ betænkte Heiberg sig ikke paa at fremhæve hende som en Akkvisition for Theatret og betegnede hendes Udvortes som meget fordelagtigt, hendes Organ som tydeligt og smukt, hendes Stillinger og Bevægelser som naturligt skjønne og hendes Talent for det Naive som ube­ strideligt, om han end paa samme Tid bebreidede Theatret, at