Rosenborg_1914

204

Caroline Mathilde synes, i Modsætning til Juliane Marie, at have holdl af at skaffe sig Bevægelse ved at gaa. Og naar Kongefamilien hoede i København, var der egentlig ikke andet Sted at promenere, som det hed, end Rosenborg Have. Man kom efter nogen Tids Glemsomhed til at huske paa, at

. . . . i sin Volde-Kreds selv Hovedstaden havde et Lystslot, som for Dem*) sin Fo raarsfest tillav’de, den blev og ej forsmaaet, ti Rosenborg saa godt opvarter Kronede som noget andet Slot. De*) allernaadigst saas mod dets Opvartning tage, til Fods De kom herhen, til Fods De gik tilbage, Stads-Voldene Dem b ar ved denne Lejlighed og grønnedes i Lyst at kysse Deres Fjed.

Ti undertiden drev Caroline Mathilde det endog til, hvilket fremkaldte Hen­ rykkelse hos Københavnerne, som ikke var vant til at se en Dronning gaa paa sine Ben, at spasere paa Volden fra Christiansborg til Rosenborg og siden i Alleerne i Haven. Det var især tidlig om Foraaret, i April og Mai, at disse Promenader fandt Sted. Somme Tider indtog de kgl. Herskaber i Svanehaven, et af de lukkede Boscager omkring Springvandet, en liden Kollation bestaaende af Kaffe, Te, Chocolade, Limonade og »Oschade«, Smør og Brød, Rhinsk- og Rødvin, ved hvilken Lejlighed — til Billedets Fuldstændiggørelse — Kongen og de øvrige Herrer bar rødgrønne Veste, hvide Silkestrømper og Sko, Kjolernes Farve angives ikke. T il andre Tider spiste de til Aften paa Slottet efter at have taget sig en Svingom. I Struensee-Perioden gik det livligt med Taller og Baller, snart paa Slottet, snart paa »Badstuen« d. e. Eremitagen, snart i et Telt i Haven og snart i Laurierhusets Midterpavillon, i Reglen e n p e t i t e c o m i t é . Undertiden endte disse Festligheder med Fyrværkeri, som maa have været opstillet i Lystkvarteret, da det blev iagttaget af Kongefamilien og dens Gæster fra Slottets Vinduer her ud til. Ved en saadan Lejlighed var Spejlka­ binettet forbeholdt de kongelige Herskaber. Men naar det, som Tegn paa Tidens Løssluppenhed og Mangel paa Form, meddeles, at over 50 uvedkommende Personer trængte sig derind, maa det være tilladt at oplyse, at saa mange Mennesker kan det lille Værelse langt fra rumm e5). Efter Katastrofen 17. Januar 1772 blev Rosenborg atter en Række af Aai Kongefamiliens Festlokale, idet bl. a. en Mængde af de ugentlige Sommer-Taller med Dans indtil 1788 blev afholdt her eller i Laurierhusets Pavillon. Og endnu engang blev Rosenborg benyttet som Tilflugtssted under Sygdom. I April—Mai 1778 blev Caroline Mathildes toaarige Datter Louise Augusta og den seksaarige Marie Sophie Frederike af Hessen, død som Enkedronning i 1852, samt to yngre Søskende indlagt paa Rosenborg efter deres Vaccination for at holde Sengen, indtil Kopperne var slaaet ud. Af og til blev en fyrstelig Gæst indlo­ geret paa Rosenborg, som Prins Frederik W ilhelm af Wurttemberg-Stuttgart i 1781 c^g senere, samt Hertugen af Bevern i 1791. Og medens Luerne 26. Februar 1794 fortærede Kongefamiliens Hjem, Residensslottet i København, søgte Enkedronningen og hendes Søn Arveprinsen med Husstand ud lil Rosen*) N em lig de K ronede, M ajestæ terne.