Rosenborg_1914

205 borg. Slotsforvalteren, Kommandanten C. A. v. W ilster maatte skyndsomt rømme sin Stadsstue, som Juliane Marie lagde Beslag paa, medens Arveprinsen med Hustru og Børn tog ind paa selve Slottet, for dog allerede Dagen efter at flytte ud til Sorgenfri. Og saa kom endelig 30. Marts 1801 den Dag, da Rosenborg for sidste Gang lukkede siue Døre op som Bolig for Landets Konge. Det var Budskabet om at den engelske Flaade havde staaet Sundet ind, der bragte Hoffet til at bryde op fra Amalienborg med Undtagelse af Kronprinsen, der blev paa sit Palæ. Den sindsyge Konge tillige med Kronprinsessen, hendes Datter Prinsesse Caroline og Hertugen og Hertuginden af Augustenborg med deres Børn tog ud paa Ro- senborg, hvor Kongen tog Ophold paa Slottet i Stueetagens nordlige Del, egentlig Dronningens Værelser, medens Kronprinsessen og de øvrige Medlemmer af Kongefamilien tog ind hos Slotsforvalteren, og Hofmarskallens Hustru, Fru Hauch, fik anvist et af Værelserne i Portbygningen (Marskalshuset), hvor Slots­ forvalterens Fuldmægtig havde Bolig fra 1786. Der blev samme Dag sendt Bud til Hofpræsten, Christiani, om at bolde Gudstjeneste den paafølgende Torsdag, som var Skærtorsdag 2. April, men da Kanontordenen begyndte ude paa Reden blev »Gemaksprædiken« aflyst. Ved Lyden af de første Skud, for­ tæller en Samtidig, sprang Kongen ud af siu Seng og løb i Undertøjet op og ned i Stuen ved Siden af, Christian IV.s gamle Vinterstue, med det Udbrud: Vi vinder, vi vinder! Langfredag blev Gemaksprædiken ligeledes aflyst paa Grund af Statsraadet, som holdtes her i Anledning af Nelsons Forslag om Vaabenstilstand 6.) Da den engelske Flaade i 1807 atter nærmede sig København, blev Rosen­ borg udset til Bolig for Arveprinsens Børn, men Tanken blev atter opgivet. Regalierne og det kostbare Guldtoilette blev bragt i Sikkerhed uden for Køben­ havn, og de fleste af de uerstattelige Kunstsager, som opbevaredes paa Slottet, blev lagt ned i Kældrene. Slottet selv led intet under Bombardementet, uagtet det laa lige bag en Bastion, der blev stærkt beskudt for at bringe tre Mor­ terer, som gjorde Englænderne en Del Skade, til Tavshed. Men en Del Bohave, som var flyttet ud i Slotsgaarden, blev ødelagt af Bomberne, af hvilke der faldt mange i Slottets umiddelbare Nærhed '). Under Rosenborgs skiftende Skæbner i sidste Halvdel af 1700-Tallet havde Mænd af gammeldags Tænkemaade sikkert ofte følt det som upassende, at Kongeslægtens gamle Skatkammer, Absolutismens Hjærtekammer, hvor Scepter og Krone bevogtedes, saaledes efter- haanden antog Karakter af et offentligt Forretningslokale og af et Pulterkammer. Da Saint Germains Plan om at Slottet skulde tjene som Landkadetakademi kom op, udtaltes det straks i Indstillingen til Kongen, at Regalierne burde flyttes til Christiansborg. Tanken blev atter skrinlagt, og Scepter og Krone m. m. blev paa Rosenborg; men i 1793 er der atter Tale ikke blot om Regaliernes, men om de mange Kostbarheders Flytning til Residensslottet, utvivlsomt i Fø-