Forskønnelsen_1923

BYPLANMØDET

M edlem a f F oren in gen s B esty r else, In gen iør VILHELM MARSTRAND har v elvillig st stillet efterfølgen d e R eferat, som han i sin E gen skab a f R e­ daktør a f » In g en iøren * har udarbejdet a f M ødets F orhandlinger, til vor Raadighed.

D a Dansk IngeniørforeningsSektion forVej-, Vand- og Jærnbanebygning for godt 2 Aar siden fik den Tanke gennem Afholdelse af aar- lige Møder at sprede Kendskab til Byplan- spørgsmaalene, og i den Anledning søgte Til­ slutning til Tanken, blev denne ikke alene ydet af de 5 Foreninger, der var nærmest til at pleje den: A k a d e m i s k A r c h i t e k t f o r - e n i n g , D a n s k I n g e n i ø r f o r e n i n g , For ­ e n i ng e n til Ho v e d s t a d e n s Fo r s k ønn e l ­ se, Land i n s pe k t ø r f o r e n i ng e n og La nd s ­ f o r en i ng en Bedre Bygge s ki k, men i glæ­ delig Grad af hele Befolkningen. De hidtil afholdte Møder, 1921 i København, 1922 i Odense og i Aar atter i København, har været overordenlig godt besøgt, saavel af inter­ esserede Teknikere som af Embedsmænd, By- raads- og Sogneraadsmedlemmer fra Byer og bylignende Bebyggelser Landet over, og de har været skænket en Opmærksomhed af Pres­ sen, som i væsenlig Grad har bidraget til at sprede Kendskab til Bevægelsen i den almin­ delige Befolkning. Og selv om der vel nok er lang Vej hjem endnu, inden disse Spørgsmaal indgaar i den almindelige Bevidsthed som no­ get fuldkommen selvfølgeligt, saa ligger Lan­ det helt anderledes nu, end det gjorde for blot 2 Aar siden. Det er ved at blive almindelig anerkendt, at vi her i Landet ikke længere kan skyde disse Sporgsmaal fra os, at deres hen­ sigtsmæssige Losning er et Sporgsmaal, der angaar Alles Vel. Der er yderligere ifjor, væ­ senlig af de samme Mænd, som har søgt at sprede Kendskab til disse Sporgsmaal, ad Fri­ villighedens Vej skabt et Centralsted for Stu­ diet af disse Sporgsmaal: Dans k Byp l an ­ l abor a t or i um. Medens det forste Byplanmode maatte nøjes med nt trække Hovedlinierne op for hele Sporgs- maalets Omfang og mangesidede Karakter, saa kunde det andet Byplanmodesom Hovedpunkt drofte Sporgsmaalct om Nødvendigheden af en Byplanlov, og det tredie Byplanmode, som her skal omtales, Sporgsmaalet om en saadan Lovs Ge nn emf ø r e l s e . Modet afholdtes i Festsalen paa Københavns Raadhus, som var stillet til Raadighed af Kom­ munalbestyrelsen, samtidig med aten stor Del af Byplanudstillingen i Goteborg var udstillet i Raadhushallcn. I. Modet Mandag den 15. Oktober Kl. 9*/« Fm. lededes af Borgmester H. C. V. M o l l e r , som bod Deltagerne i Modet Velkommen, og der­ efter gav Ordet til Borgmester J. J e n s e n , som med sandt Borgersind tolkede Bevægelsens Be­ tydning. Ojj; beklagede, at Kobenhavns Kom­ mune kun i ringe Grad var repræsenteret paa Udstillingen. Grunden var ikke manglende In­ teresse, men kun. at den for sent var blevet opfordret til at deltage. Borgmesteren omtalte derefter Kommunens store Grundkob i 1890- erne, og de Bestræbelser. Kommunen udfol- 68

dedepaa Byplanomraadet. FremhævededeVan- skeligheder, Kommunen mødte, fordi der ofte manglede Lovhjemmel til at gennemføre gode Planer, berørte de økonomiske Forhold og slut­ tede med at udtale Ønsket om, at der gennem Forhandlingerne maatte findes Vej fremover. Stadsingeniør R y g n e r takkede saavel for Vel­ komsten som for al den Imødekommenhed, der var vist Mødet fra Byens Side, Afdelingsinge­ niør B j e r r e trak Mødets Hovedlinier op, og Stadsingeniør K a r s t e n indledede derefter en Drøftelse om »Krydsning mellem Veje og Jærn- baner i Byer«. Stadsingeniøren fremhævede, at alle nu vistnok var enige om, at Krydsnin­ ger kun burde finde Sted i forskelligt Niveau, men at man, væsenligst af Bekostningshensyn tidligere saa godt som altidhavde anlagtKryds- ningerne i Niveau. Fremhævede, at de økono­ miske Forhold i de senere Aar havde været saaledes, at det som Regel var billigere at for­ rente et Broanlæg end at bevogte en Overkør­ sel, hvorfor Statsbanerne i de sidste Aar havde anlagt et meget stort Antal Broer, og kom der- * under ind paa de Principer, man maatte følge, naar man ikke herved vilde gøre Vejene rin­ gere, og de særlige Vanskeligheder, Skærin­ gerne i Byerne frembød, hvorefter han nævnte en Række Eksempler paa de eksisterende og paatænkte Hovedvejlinier i Byen, navnlig i For­ hold til Banenættet. , Havnebygmester L o r e n z drøftede derefter Skæringen med Havnen, og Baneingeniør H i o r t - L o r e n z e n gav en Række Oplysninger om Statsbanernes Brobygninger. Over 500 Over­ kørsler var i de senere Aar erstattet med Bro­ er, og han udtalte, at vi var langt fremme her i Landet. I det rige Amerika, hvor der i Øje­ blikket byggedes 1100 Broer om Aaret, vilde det vare 700 Aar, inden de nuværende Niveau- skæringer var afskaffet, og i mange Lande be­ vogtede man ikke som her Skæringerne ved Hovedlinierne. Fabrikant F i s k e r , Helsingør, udtalte, at man i højere Grad end hidtil burde bygge Broer. Stadsingeniør R y g n e r nævnede, at man saa vidt muligt altid maatte foretrække at føre Vej­ ene over Banen, ikke under. Borgmester J a ­ k o b J e n s e n , Aarhus, beklagede, at Aarhus af samme Grund som København ikke var bedre repræsenteret paa Udstillingen, og mente, at man nok kunde lade de Vejfarende passe me­ re paa selv, end de nu gjorde. Godsinspektør B e r t h e l s e n gjorde Rede for Udgiftsfordelin­ gen mellem Vej og Jærnbane, og Læge M e i s - l i n g talte for en Forbedring af Signalsystemet ved de eksisterende Skæringer, hvorefter Stads­ ingeniør K a r s t e n sluttede med at udtale Øn­ sket om det bedst mulige Samarbejde mellem By og Bane, og Borgmester M ø l l e r hævede Modet. II. Efter 10 Minutters Pavse overtog Ingeniør­ foreningens Formand, Landstingsmand S t e n s ­ b a l l e Ledelsen af Mødet, hvorefter 4 Poli-