591973819

E X L I B R 13

K Ø B E N H A V R A A D H U S - B IB L IO T E K EH

PRIS: 1 KR. • KØBENHAVN i DECEMBER 1935

C T.

D R O N N I N G E N S G A D E

P E T E R L I

CHRISTIANSHAVN

ERHVERVSFORLAGET FOR HAANDVÆRK, HANDEL OG INDUSTRI Aktieselskab DR. P R IEM E S V E J 2

KØBENHAVN V. TELF.EVA 370

Det er et velkendt malerisk Motiv de 13 Ejendomme, der nu forsvinder ud af det christianshavnske Gadebillede. Ved Studier i Biblioteker og Arkiver kunde der sikkert ogsaa findes meget frem om disse Bygninger og om deres Beboere gennem Hundreder af Aar, men i det lille Hefte her er nærmest taget med, hvad man kunde naa at se under selve Nedrivningen. Heftet er blevet til i Byger af Kalkstøv og under Brag af styrtende Murværk. Foruden med Blyant og Tommestok og Skitsebog maatte man være forsynet med Mejsel og Brækjern for at lokke de inderste Hemmeligheder frem, og det lønnede sig overmaade at gaa haardt paa med Værktøjet, thi Husene gemte næsten allesammen paa en eller anden skjult Skat, et Kunstværk eller et Stykke ypperligt Haand- værk fra ældre Tider. De sidste Beboere har næppe skænket disse Ting Opmærksomhed. Alt var jo overmalet og delvis skjult under Tapeter og Paneler. Men maaske vil det alligevel more en og anden at høre lidt om de kendte Steder, og saa kunde Heftet jo gemmes som et lidet Minde om de Dage, der er henlevet i disse afsides stille Gader. Optegnelserne begynder i Overgaden oven Vandet med Nr. 46 og følger Husrækken langs St. Annægade og slutter med Dronningensgade Nr. 63. Overgaden oven Vandet Nr. 46 er et Gavlhus, der vel kan være to Hundrede Aar gammelt. Især er Gadedøren værd at se paa, den er dog kun halvt saa gammel som Huset, den er i Empirestil og er et Mesterstykke af Snedkerkunst og med Laasetøj, som en Kunstsmed nuomstunder maatte være tvun-

gik om i Byen og kedede sig over Fredens Velsignelser. Han fødtes omtrent for Hundrede Aar siden og levede sin Ungdom hen i Helteroller paa Alhambrateatret. Da Krigen 64 brød ud, meldte han sig frivilligt og blev Helt i Dybbøl- skansen Nr. 2. Efter Felttoget blev Anker stærkt fejret i Hovedstaden, Kongen hædrede ham med en prægtig Kappe og et Ridderkors, desuden fik han en Æressabel og et Uhr fra begejstrede Bornholmere. Altsammen formaaede dog ikke at trøste Anker for Tabet af det fornøjelige Krigerliv, den arbejdsløse Helt slog sig paa Drik og Billardspil. Tilsidst oplevede han vist igen at kunne trække i Uniform, — der er noget om, at Helten endte som Bybud paa Højbroplads. 1 Ejendommen har Appels Sæbefabrik haft til Huse, og til denne Sæbefabrik kan stedfæstes en Episode i Maleren Poul S. Christiansens Liv. Den særprægede Kunstner begyndte fornuftigvis sin Ungdom med at gaa i Møllebyggerlære, men det tilfredsstillede aldeles ikke hans intellektuelle Interesser, han tog derfor paa Seminarie og virkede siden en Tid som Lærer paa Landet. Der var det, han følte sit Kunstnerkald, og Maleren Kr. Zahrtmann fattede Interesse for den intelligente Bonde og gav ham Plads som Elev paa sin Skole. Den flittige Elev var ogsaa flittig til at søge Legater, men fik ingen. Han inaatte imidlertid tjene noget til Livets Ophold, han skar Rammer for andre Malere, og han kunde leve for 75 Øre om Dagen. Saa var han saa heldig at komme paa Sæbefabrikken, det var netop en af de Ting, han kunde tjene noget ved, og det har været i Firserne. Han skulde undervise Fabrikspigerne i at male Juleengle. Han døde for et Par Aar siden. Overgaden oven Vandet Nr. 42, Hjørnet af St. Annægade. Uden for denne Ejendom ved Hakket i Bolværket har der indtil for ikke saa længe siden staaet en rigtig gammeldags Post, hvor Kvarterets Beboere hentede Vand. Her er saa hyggeligt i det lave Hjørnehus, her er mange blanke Messingbeslag, Klokketræk, Dørhaandtag og Laase. Mod Gaarden er der smaarudede Vinduer med gammelt Glas i, saa at alt

høje fornemme Gadedør. Vindvet over den er nu delt ved en Sprosse midt paa, men det har oprindelig været mere pynteligt med en oval Blomsterkrans i Billedskærerarbejde. 1 Gadegangen er indmuret to Relieffer med musicerende Engle, de har hørt til i den Slags hvide Fajanceovne, som var moderne for et lille Hundrede Aar siden. Indvendig er Huset grundigt forandret i Empiretiden, man kan se det paa Skillerumsvægge, Paneler, Loftrosetter og Dørbeslag. Paa Døren til Baghuset og paa Lemmen til det lille mørke Rum under Trappen i Gadegangen var der bevaret nogle smaa Beslag, som Bymuseet sikrede sig. I den store rummelige Tofagsstue nærmest Gadedøren boede for en cirka tredive Aar siden Tegneren Axel Nygaard, det var da Kunstneren kom hjem fra aarlange Rejser i Europa, da Forlag og Bladredaktioner begyndte at overvælde ham med Bestillinger. Overgaden oven Vandet Nr. 44: Huset er ganske ligetil med fem Fags Facade og en stor, bred Port. Inde i Portvæggen er indsat en Gipsmedaillon, Thorvaldsens ” Dagen“ . Kunstneren modellerede baade ” Dagen“ og ”Natten“ i Løbet af et Døgn, det var i Rom i Sommeren 1815. Fra Ejendommens Gaard er der et ægte christianshavnsk Kik over til Vor Frelsers Kirke. Bagved Forgrundens lave Bebyggelse løfter det skønne Taarn sin fine Spiral op imod Himlens fjerne Blaanen. Den solflimrende Figur balancerer saa let deroppe paa Guldkuglen i det svimlende Rum, hvori de hvide Skyer sejler saa sagte bort. Gaar man op i Huset og ser ud af Gaardvinduerne, kommer der mere og mere af Kirken tilsyne. Først Tagets sortblanke Tegl og irgrønne Kobber, og saa selve den mægtige Murmasse brunrød med Ornamenter af graahvid Sandsten. Nede i Gaardene staar Skygger af Tage og Skorstene paa skraa over gulstrøget Bindingsværk. Nedbrydningsmandskabet holder just Middagspause nu, det er en liden Frist, der endnu forundes de gamle Huse, og de bruger deres sidste Minutter til at tage sig allerbedst ud i.

paa en af Vinduesruderne er med en Diamant ridset Navnet C. Seemann, og det kan nok se ud til at være Hundrede Aar siden, at det er gjort. St. Annægade 15, intet bemærkelsesværdigt. St. Annægade 17, Gadedøren har otte lige store firkantede Fyldinger og en Overligger med rammeagtig Profilering. Husets Trappe er tilbygget udvendig mod Gaarden. 1 den lille Butik mod Gaden har en moderne Michel Angelo dekoreret baade Loft og Vægge. Det ser forfærdeligt ud! Men alligevel! Det er jo Verdenshistorie, man staar midt i, Verdenssituationen som den er just nu. Det er tydeligt nok Stauning og Stalin og Hitler og Mussolini, der er afmalet i hver sit Hjørne af Lokalet; og det er Krigen i Abessinien og det fjerne Østen, som har inspireret Kunstneren, da han dyppede i de allervildeste Kulører. Det vilde egentlig være et herligt Museumsstykke, hele denne Stue — om Hundrede Aar. Paa Døren til Gaden var malet Lokalets Kendemærke, Hammer og Segl. St. Annægade 19. Intet bemærkelsesværdigt. St. Annægade 21. Over Gadedøren er en profileret List og oven over den er der et fordybet, firkantet Felt, som maaske engang har været Pladsen for en Bomærkesten. Nogle af Stuerne i dette Hus er fuldstændig beklædt med Panelværk, og en af Dørene har særlig fine Snirkelbeslag. Vand og Vask er ude paa Trappegangen. En Arbejder kommer netop ind med sit Værktøj. Han skal til at brække Panelet fra Førstesalens Vægge. Det knager og skriger længe i det sejge Træ, førend den store Flage falder forover med et rædsomt Bumb. Men se nu bare der! Paa Væggen bagved det gamle Panel viser sig et mærkeligt Syn. Her er Barnelivets Eventyrbilleder fæstnet i lunefuld Tilfældighed: en stor, flyvende Stork over en Poppelallé, der i dybt Perspektiv fører ind til et lillebitte Slot, bag høje Appelsintræer en rød Ridderborg med tvende Taarne, en Palme, der rækker fra Gulv til Loft og midt i det hele en hjemlig Ræv, der lister af Sted med en Gaas i Flaben. Det hele en Meningsløshed,

i Christian den Syvendes Tid. Da Panelet paa Værelsets modsatte Væg bliver flaaet fra, kommer det for Dagen, at Væggen her er Klineværk. 1 Stedet for Mursten er der pakket Ler mellem Bindingsværket. Sligt ser man jo nuomstunder ellers kun paa Smaahuse ude i Landet. St. Annægade Nr. 23. Intet at bemærke. St. Annægade Nr. 25. Gaardsidens Bindingsværk er ældgammelt Egetømmer. Ude i den snævre Gaard vantrives et lille Kastanietræ. Det staar der og strækker sig for at kunne faa Luft og føle lidt Solstrejf, men nu kommer det jo ikke til at opleve flere Somre. 1sin Bog "Et lille Kræ“ siger Martin Andersen Nexø: ”Jeg er født i St. Annægade, lige under Frelserkirkens Guldkugle, inde i en Bagbygning paa en Kvist. "Anden Bagsal over Gaarden” , rettede Mor mig altid senere, naar vi talte om det. "Det var virkelig en pæn Lejlighed! Den havde bare den Fejl, at der ikke var til at være for Rotter,” føjede hun gærne til.” — Kvarterets Beboere har hædret Uuset her med Betegnelsen Nexøs Fødested, men ved at kigge i Kirkebogen kan man let konstatere, at det er i Nr. 33, Digteren kom til Verden den 26. Juni 1869. Men i den Del af Gaden er Ejendommene fornyet for ikke saa mange Aar siden. St. Annægade 27. Det er saa typisk for Christianshavn, dette store smukke Bindingsværkshus, som er Hjørnested til Dronningensgade, og hvem husker ikke det underlige lave Plankeværk eller Træskur, som sluttede sig til i St. Annægade. Hjørnegrundens Ejere kan følges tre Hundrede Aar tilbage i Tiden, og det kunde se ud til, at det er Kaptajn Bender ved Drabantgarden, som har ladet den nu staaende Bygning opføre engang i 1730erne. I Løbet af de to Aar- hundreder er der dog blevet meget forandret, især indvendig i Huset, og det er kun faa Ting, der nu er tilbage fra Opførelsestiden, egentlig kun nogle Laser af Voksdugstapeter og Lærredstapeter. Disse farveglade Rester skjuler sig bag mange Lag mere moderne Tapetpapir.

som udefra er lukket med en grønmalet Skodde forsynet med svære Jernbeslag. Inde i Værelserne kan man se, at det er Opstillingen af en Skillevæg midt for Vinduet, der har været Aarsag til det besynderlige Arrangement. Da man nu med et Brækjern fjernede de Brædder, der dækkede Vinduet ind imod Stuerne paa begge Sider af Skillevæggen, saa man, at Ruderne var indfattede i Blysprosser. Det er saa sjældent og mærkeligt, at baade Vinduet og den grønmalede Skodde maa op paa Bymuseet. Museet ejer i Forvejen en lille Tegning af Stedet fra den Tid, da der var Beværtning i Stuen. Et stort Skilt var anbragt saadan, at det ragede lige ud fra Hjørnet. Paa Skiltet var malet tre Flasker, og den liflige Forklaring: ØLL-UD- SALG. Dronningensgade Nr. 59. Firefags Gavlhus. Over Kældernedgangen ligger en Sandstensplade baaret af to smukke Empirekonsoller; ellers intet bemærkelsesværdigt. Dronningensgade Nr. 61 er et helt uanseeligt og kedsommeligt Hus, som det vel næppe kan lønne sig at trave igennem, og saa skulde denne Tur netop give det rigeste Udbytte. I en af de smaa lavloftede Lejligheder paa anden Sal var der en Ornamentfrise øverst paa begge Sider af en Skillerumsvæg. Frisen var overmalet og overklistret med Tapet, men det var tydeligt, at den ikke var af Gips, den var af Træ, gammelt, mørkt Egetræ. Frisen maatte altsaa undersøges nøjere; de mange Lag Maling maatte forsigtigt fjernes, og da saa endelig Træets Overflade kom frem, aabenbarede der sig et overmaade rigt og skønt Arbejde fra Christian den Fjerdes Tid, det vil ogsaa sige fra Christianshavns allerførste Dage. Træet er udskaaret, saa det bliver levende af lutter Snirkler og Spiraler, og i denne muntre Fabelverden færdes Væsner, som nok er af menneskelig Art, men som deler Skikkelse med baade Planter og Dyr. En snerrende Løvemaske og et stumt stirrende Menneskeansigt kommer tilsyne imellem Frugtklaser, tunge af Yppighed; det hele er et sælsomt Syn,

der vækker Gysen eller Morskab alt efter Beskuerens Indstilling. Men hvor dygtigt det dog er gjort, det fine Arbejdet Han, den ukendte Renaissancemester, har rigtignok haft en snild Haand og et sikkert Greb paa sit skarpe Værktøj. . Jo, Huset her havde gemt sine Skatte godt, nu overtager Bymuseet dem, og skal lægge dem frem til Beskuelse og Beundring. Dronningensgade Nr. 63. Heller ikke denne Ejendom ser hemmelighedsfuld ud, men det var alligevel bedst at se den grundigt igennem, og her i Værelset til venstre for Gadedøren, dér møder man Overraskelsen. Den sorte Kakkelovn har en Baggrund, der funkler af Guld. Yppige Akantusgrene og elegante Guirlander fylder et rammeformet Felt. Det er en Pragt, som synes hentet fra et Slot eller en Kirke, for ingen Privatfolk kunde da finde paa at ødsle saa overdaadigt med Forgyldning paa en Kakkelovnsplads, men det bliver Museets Sag at klare det skønne Problem. Der er et helt andet Problem, som staar i Forbindelse med de tre sidstnævnte Ejendomme. ” Capricioca“ s Digter,Thomas Overskou, kan være født i et af disse Huse, men i hvilket af dem lykkedes det ikke at faa opsporet. Saa er vor Vandring til Ende for denne Gang; vi fik set lidt af de Mærkværdigheder, der gemte sig i de gamle Huse. I det næste Hefte gaar vi paa Opdagelse i en anden chri- christianshavnsk Karré.

Side 1. Forgyldte Udskæringer fra Dronningensgade 63. Side 3. Gadedor Overgaden o. V. Nr. 46. Side 4. Fotografi c. 1870. Side 5. Overgaden o. V. Nr. 46—44—42. Side 7. St. Annægade 13—15—17—19. ide 9. St. Annægade Nr. 13—27 og Dronningensgade 57—59—61—63. Side 11. Beslag af Jern og Messing paa Dore og Vinduer. Side 13. Detaljer af Frisen fra Dronningensgade Nr. 61. Side 15. Dørbeslag af Smedejern.

HEERINGS G AARD Opført 1785

Curagao Heering Creme de Cacao Heering Ligueur Palmet Heering

Peter F. Heering

KGL. HOFLEVERANDØR Grundlagt 1818

GAARD

1785

Verdensberømt i mere end 100 Aar

Peter F. Heering

K$L. HOFLEVERANDØR Grundlagt 1818

PRIS: 1Kr. • KØBENHAVN I FEBRUAR 1936

W I L D E R 5 G A D B

PETER L I NDE CHRISTIANSHAVN 2 . ERHVERVSFORLAGET FOR HAANDVÆRK, HANDEL OG INDUSTRI Aktieselskab DR. P R IEM E S V E J 2 KØBENHAVN V.

1 Sommeren 1931 blev der nedrevet tyve gamle christians- havnske Ejendomme. De maatte vige og give Plads for de to moderne Husblokke, som nu breder sig med Front mod Torvegade, rækkende et Stykke henad Strandgade, henad Wilders- gade og henad Overgaden neden Vandet. I dette og følgende Hefte (Nr. 2 og Nr. 3) meddeles nogle Optegnelser, Skitser og Fotografier fra 1931. Det maa nu erindres, at den nye Facadelinie mod Torvegade blev rykket en hel Husbredde tilbage, Gadefærdslen gaar altsaa nu henover de gamle Boligtomter. I dette Hefte begynder Optegnelserne i Strandgade og fortsættes langs Torvegade og henad Wildersgade. Hefte Nr. 3 vil begynde med Wildersgade Nr. 32 og saa fortsætte henad Torvegade og videre et Stykke hen langs Kanalen, hvor det slutter med Overgaden neden Vandet Nr. 29. For at orientere Læseren i disse gamle Optegnelser kan vi mødes til vor vemodsfulde Vandring ved Cort Adelers Gaard, Strandgade Nr. 22. Den blev jo ikke revet ned, men nu danner dens Vestgavl Grænsen mellem det ældgamle og det helt nye Christianshavn. Grunden tilhørte i sin Tid Adelsmanden Jens Sparre, senere er den saa kommet i Cort Adelers Besiddelse. Kælderen under Forhuset og de nederste Mure kan nok se ud til at være Rester af Rigsadmiralens Gaard, men ellers har det attende Aarhundrede lavet grundigt om paa det hele. Den prægtige

beholdt, medens de mægtige Portfløje er kommet til engang i Empiretiden. De er skønt smykket med Profileringer, Guirlander og Bladrosetter, hele Portpartiet er Snedkerkunst og Stenhuggerkunst af højeste Rang, en Fornemhed uden Lige. En Søhelt kunde være bekendt at komme ud af slig en Port, og en Handelsfyrste kunde med Stolthed gaa ind af den. Saa gaar vi videre til hele Rækken af de nedrevne nuse, vejledet af den gamle Bebyggelsesplan. Strandgade Nr. 20 var opført af Vinhandler Jacob Kaars- berg i Aarene lige før 1800. Det var det lille Hus med det store Relief paa Facaden. Alle Københavnere kendte disse tvende Spejdere, som slæbte paa en vældig Vindrueklase fra Kanaens Land. De asede sig frem med deres berusende Byrde dinglende i en solid Bærestang. Bag dem laa yppige Vinbjei- ge i evigt Solskin, foran sig havde de en tør og støvet Vej med mange Bakker. Den ene af Spejderne, han der bar forrest, havde givet sig Tid paa Turen til at snitte sig en Støttekæp med Haandtag som et Menneskehoved. Et lille muntert Indfald af Kunstneren, det med den Stok. Dette gammeltestamentlige Genrebillede opbevares nu paa Bymuseet. Her er ogsaa Gadedøren fra samme Hus havnet, den er et fint Empirearbejde, men det interessanteste ved den er det gennembrudte Relief oven over Dørfløjene. Relieffet viser os to nøgne Unger, som er kravlet op paa Fodstykket til en kæmpestor Rømerpokal, der er fyldt til Overmaal med modne Druer. Ungerne støtter sig til Pokalen og holder sig desuden fast i nedhængende Guirlander. Billedskæreren har vel nok faaet til Opgave at fremstille lutter Munterhed og Livsglæde, den som Vinen formaar at skænke saa rigeligt til denne Verdens Børn. ; Men Resultatet er blevet en stiv symmetrisk Højtidelighed, saa at Billedet gerne kunde gælde for et Gravmonument. Det 1kommer naturligvis af, at Kunstneren staar urokkelig fast i Empirestilen. Inde i Husets Gaard var der indmuret en stor Tavle af Kalksten med fine Udhugninger i, den var ogsaa en Hentydning til Værtens Handel og Haandtering. I Stentavlen, som

;atmi

nu kan ses paa Bymuseet, er nemlig udhugget et triveligt Vinfad, og om det nu har været, fordi Herr Kaarsberg var kongelig Hof-Vinhandler, eller det bare har skullet udtrykke en høj Vurdering af Vinen, saa er det fulde Fad prydet med en Kongekrone og ydermere pyntet op med Drapperier og Vinranker. , Der var forøvrigt ogsaa i denne Ejendom Anledning for Museet til at erhverve nogle udmærket smukke Stuedøre. Strandgade Nr. 18 var ikke bange for at røbe sin Alder for hvemsomhelst. Ud over Gaden forkyndtes den med store, tydelige Tal af Jern. Murankrene i Facaden var nemlig smedede som Bogstaver og Tal. Foruden Bygherrens og hans Hustrus Navnebogstaver fik man at vide Aarstallet for Bygningens Opførelse, det var 1732. Huset blev revet ned 1931, det manglede altsaa ikke meget i et 200-Aars Jubilæum. Strandgade Nr. 16, Hjørnestedet til Torvegade. Ejendommen var forholdsvis ny, og der var ikke noget interessant ved den. Torvegade Nr. 19. Her funklede den gyldne Enhjørnings Hoved som Skilt for Christianshavns Apothek.

Nr. 21. Her i Torvegade havde det haft til Huse siden 1725. Det var Stadsapoteker Jacob Bartholomæus, som fra først af installerede det her. Der er endnu bevaret et Minde om denne; Mand i Apothekets Materialkammer, det er en stor tung; Malmmorter med Bogstaverne 1 B og Aarstallet 1717 ind-: rammet af en Bladkrans. 1744 fik Apotheket en ny Indehaver, han hed Matias de Place. Efter ham kom den bekendte kundskabsrige og energiske Mand Frantz Heinrich Muller, som forhen havde været Møntguardein i København, og som ivrigt) havde givet sig af med Kemi og Metallurgi, det var ham, der; blev Stifteren af den kongelige Porcelænsfabrik. Allerede i 1765 havde han begyndt paa sine Eksperimenter, han vilde forsøge, om det var muligt at lave Porcelæn. Eksperimenterne foregik ved Ovne, som var indrettet i Rysensteens Bastion * ude i Nærheden af Langebro. Det faldt ikke heldigt ud, men; Muller tabte ikke Modet; han mente, at det var bare, fordi han i i ikke havde Penge nok. Det vilde blive dyrt at anskaffe alle^ de fornødne Remedier og Ingredienser, og han havde slet ikke Raad til det. 1 1773 var Muller saa heldig at faa Vajsenhus-j Apotheket i Forpagtning. Det gav stor Fortjeneste, saa at

han kunde faa Raad til at genoptage sine kemiske Studier, og saa lykkedes det altsammen. Resultaterne blev saa straa- lende, at Aktieselskabet Den danske Porcelainsfabrik kunde startes, det var i 1775. Miiller blev selv Fabrikmester, og efter fire Aars Forløb med stadig fortsat Fremgang var Kongen af Danmark saa naadig at overtage Fabrikken, og den har da siden heddet Den kongelige Porcelainsfabrik. Miiller blev i 1801 forfremmet til Meddirektør, og saaledes fungerede han lige indtil sin Død 1820. Ved Christianshavns Apothek var Miiller blevet ansat 1785. I 1795 overtog Apotheker Pflug- macher Bevillingen. Fra det nævnte Aar har vi en Synsforretning, der fortæller os, hvorledes Ejendommen saa ud. Apo- theket bestod af Forhus, Sidehus og Baghus. Paa Facaden mod Gaden var der en Altan med Smedejernsrækværk. Selve Apothekslokalet var paa tre Fag, og det havde to Recepterborde og en stor Disk med Skuffer. Disken var paa en snedig Maade indrettet med en Slagbænk, saa at den kunde bruges som Sovested. Under Loftet var der et gammelt Jernstativ til at hænge Vægtene paa. Apotheket var desuden forsynet med en fast Uhrkasse med Uhr, og foran det stod der en forgyldt

toriet var der to Digerereovne, en Smelteovn, tre Destiller- kedler af Kobber, et stort og to mindre indmurede Jernkom- furer, en Sublimerovn med tilhørende Jerngryde, en stor Tørreovn med Jernplader, to Destillationskapeller med alt hvad dertil hørte af Gryder og Retorter, endvidere var der en stor Sten-Retort og en Sten-Morter indmuret i Væggen, Sten-Morteren var til at støde giftige Stoffer i. Fremdeles var der en Morter udhugget af Granit og en stor Pulver-Morter af norsk Marmor. Ved Siden af Laboratoriet var der et Chokolade- Værksted med en opmuret Gryde og med alle andre nødvendige Sager og Remedier. Pflugmacher døde 1833, og i det følgende Sekel har det fornemme, gamle Hus set syv Apothekere afløse hinanden. Da Apotheket 1931 flyttede, tog det en Del af sine gamle Klenodier med sig, men mangfoldige Ting blev skænket til Museer og Samlinger. Bymuseet fik det gamle Gangspil fra Pakhuset i Gaarden, desuden nogle interessante Bygningsdetaljer, de gamle Urtebænke og Drogekasser med smukt malede latinske Etiketter blev ligelig fordelt mellem medicinskhistorisk Museum og Den gamle By i Aarhus.

Torvegade Nr. 21 Gadedøren var der indmuret en Indskrift: Grosserer Jacob Holm, Ridder af Dannebrog, Stifteren af Handelshuset Jacob Holm og Sønner, boede her fra 1794 til 1817. Og se, det gav jo straks Huset en interessant Historie. Jacob Holm skal have været den første Urtekræmmer her paa Christianshavn, han begyndte sin Handel uden at eje noget som helst, alt hvad der var i hans Krambod havde han faaet paa Kredit. Men Jacob Holm har nok haft Handelsgeni, hans Forretning gik strygende, han blev Storkøbmand og stor Indqstridrivende, han erhvervede Grunde paa Christianshavn, købte Applebyes Plads og Asiatisk Compagnies Plads og tjente sin Formue stedse større og større. Indskriftsstenen er nu kommet paa Museum, og Gadefærdslen gaar hen over Tomten af den historiske Krambod. Det vilde vist have glædet Matadoren, om han havde kunnet forudse slig vældig Rasering og Udvikling og Opsving. Torvegade Nr. 23 gav sig ud for at være et Renaissancehus, der var da Renaissancesving i Gavlen ud mod Gaden. Det hele var dog bare et fikst Indfald af en moderne Arkitekt. Torvegade Nr. 25, Hjørnested til Wildersgade. Der var mange nette Detaljer i dette store, statelige Empirehus. Bymuseet sikrede sig et lille smukt smedet Klokkestativ, nogle Dørbeslag af Messing og andre lignende smaa Prøver af den store Kunst, Dagliglivets Kunst. I Ejendommen boede Grundtvig i Aaret 1823, medens han residerede som Kapellan ved Vor Frelsers Kirke. Det var ham en betydningsfuld Periode det Aar i dette Hus. Det var her paa Hjørnet af Wildersgade, at han følte Nordens Dommedag nær, og han varslede, at Hejmdal snart vilde blæse i Gjal- lerhorn for at nøde Valhals Flæskeædere til at vise, at det var Kæmper, der var til i de gamle Dage. — Jo, nu skulde Natten være forgangen, og Dagen skulde stunde til. For Grundtvig var det en stor Skuffelse, at Menigheden ikke kunde følge med i alt dette, men nej, den var ikke til at faa tøet op, det var ikke muligt at faa den mindste Rørelse i det døde Hav. Foruden Hjertesorg havde Grundtvig tillige ogsaa Nærings-

sorg, mens lian boede her. Man tør vel tro, at en Grundtvig- Forsker engang langt ude i Fremtiden vil være taknemmelig over, at der i Bymuseet er bevaret et Nøglehulsbeslag fra Skjaldens Spisekammer, det er desuden et kønt lille Beslag. En anden Berømthed har boet i samme Hus, det var Sprogmanden Peter Hjort, han boede her paa sine gamle Dage fra 1851, indtil sin Død tyve Aar efter. I sin pure Ungdom var Peter Hjort en af dem, der drillede Baggesen allermest, det var vist af bare Beundring for Oehlenschlager. Senere lavede han saa det forfærdelige Postyr med Brevene, han udgav. Det var jo Breve, som kendte Mænd og Kvinder havde skrevet til ham i Tillid til Adressatens fine Takt og Diskretion, de havde altsaa været mere frimodige end forsigtige, og saa gaar Peter Hjort hen og udgiver hele den forseglede Hemmelighed, alle de fortroligste Nederdrægtigheder.

Wildersgade Nr. 27. Over Husets Gadedør sprang et vakkert gammelt Vårtegn frem, en Ørn i rasende Kamp med en Slange. Der har nok ligget en dyb Betydning i dette Billede, i Tidernes Løb har mangfoldige Mennesker standset og forsøgt paa at gruble sig en Forklaring til. Maaske kunde en Lærd fortælle os, om der er Forbilleder til dette Kunstværk et eller andet Sted i Verden. Nu er det i Sikkerhed oppe paa Bymuseet, det var paa høje Tid, der kom en Museumsmand, og fik det reddet, thi der var handlet skammeligt ilde med det dybsindige Kunstværk. Det var ved at smuldre helt væk. Wildersgade Nr. 29. Paa den klassisk enkle Facade var der to Frisebaand. Paa den højre Side af Gadedøren har der engang været anbragt et prægtigt Stykke Smedearbejde i Rokokostil. Det var et Klokketræksbeslag, som man ser afbildet i Tidsskrift for Kunstindustri 1898. Ved Nedrivningen 1931 var det ikke mere paa sit Sted, det er nok forfremmet til at smykke en Villa i Byens Omegn. Wildersgade Nr. 31. I denne Ejendom kom der malte Dørstykker frem for Dagen. Motiverne alluderede til Landbrug og Landlivets Lyksalighed. Det var saamænd meget net gjort, men der vil i næste Hefte blive omtalt malte Dørstykker af ganske anderledes fremragende Værdi.

Side 1. Sandstensportal, Strandgade 22. 2. StuKrelief, Strandgade 20. 4. Strandgade 20 og 18. 5. Gadedør, Strandgade 20. 6. Murankre, Strandgade 18. 7. Kalkstenstavle, Strandgade 20. - 8. Torvegade 19—21—23-25. 9. Hj. Torvegade, Wildersgade. - 10. Billedskærerarbejde, Wildersgade 27. - 11. Malmmorter og to Faiancekrukker fra Apotheket. - 13, Dørbeslag af Messing, det første fra Grundtvigs Lejlighed. - 15. Klokketræk, Wildersgade 29.

VÆ R K E T „Dcmsks. iMøMah"

En interessant Haandbog med en indgaaende, illustreret Beskrivelse af Kornmølleriets historiske Udvik­ ling fra Stenaldertiden til det mo­ derne Valsemølleri, skrevet af For­ fatteren N i e l s Me y n , samt en instruktiv Afhandling om Mølleri­ teknik af Laboratorieforstander H. Loft, Teknologisk Institut. Endelig bringes en Oversigt - med Billeder og oplysende Tekst - over de danske . Møller, en Oversigt, som stedse vil beholde sin store Værdi, idet jo alle vore gamle Vand- og Vind­ møller i en ikke fjern Fremtid sik­ kert gaar over i Historien, da Korn­ malingen mere og mere er blevet Storindustri. Værket, der er paa 700 Sider, le­ veres i et smukt, stateligt og solidt Bind med Skindryg og Hjørner. E R H V E R V S F O R L A G E T DR. PRIEMESVEJ 2 - KBHVN. V. - EVA 370

PR IS : 40 Kr., kontant 35 Kr.

VÆ R K E T „ D A N S K E K R O E R " Findes der noget hyggeligere end en gammel dansk Kro? De fleste har deres Historie og deres egne Sagn. — Alt dette bringes i Værket »Danske Kroer« — foruden en Indled­ ning af Konservator Pe t e r L inde , i hvilken Indledning gives en historisk, rigt illustreret Oversigt over Krolivets Udvikling gennem Tiderne, baade her­ hjemme og i Udlandet.

Udkommer i ca. 5 0 store, 32 -s id ige H e fte r å K r. 2 ,5 0 .

E R H V E R V S F O R L Å G E T DR. P R IEM E S V E I 2 - K Ø B EN H A V N V. TELEFON- EVA 370

211 ’f 911

091

CJ 4 «

Sil

691

o 7) < m o > o m

2 8291'»Vil

2 ~

eu

.....

ru

®

96

26

27

oc

ZC

3 Q V 9 S d 3 Q - l i A

PETER L I NDE CHRISTIANSHAVN 3 .

ERHVERVSFORLAGET FOR HAANDVÆRK, HANDEL OG INDUSTRI Aktieselskab DR. PRI EM E S VEJ 2

KØBENHAVN V. TELF. EVA 370

er ellers ganske Mage til dem paa Rosenborg, de dækker Væggene i det mærkelige Taarnrum ved Christian den Fjerdes mørke Sovekammer. Overgaden neden Vandet Nr. 27. Det var her, det kønne Trappeparti førte op til Gadedøren, og kom man ind i Gadegangen, var der midtvejs et Sprossevindue, som i al sin Enkelhed var Beundring værd. Det havde længe været kendt, at der var flere gamle Malerier bevaret paa deres oprindelige Plads inde i dette Hus. Men saa længe de var i Beboernes Værge, kunde man jo ikke rigtig skaffe sig Besked uden at gøre Ulejlighed. Ved Nedrivningen af Ejendommen blev hele den anseelige Række af Billeder indbragt paa Bymuseet, og der kan de ses og studeres under de allergunstigste Betingelser. Ialt er der ti Dørstykker malt paa Lærred, og man maa sige, at Husets skiftende Beboere gennem alle de mange Aar har værnet trofast og betænksomt over dette nagelfaste Inventar, endnu den Dag i Dag staar Farverne forbløffende friske og fine. Billedernes Emner er højst forskellige. I en af Stuerne saa man over hver af de tre Døre en Scene fra My- thologien, Neptun røgtede med Travlhed sin Gerning at genne Havets Bølger med sin blanke Trefork, Haabet sad bare stille ved Skibsankret, hun udrakte sin ene Haand for om Lykken skulde komme flyvende, Tiden, den taalmodige Olding, strakte sig i Magelighed, og i Leg smuldrede han Klippeblokke mellem sine Fingre, ellers havde han kun at passe Dobbeltglasset med det rindende Sand. I et andet Værelse saa man Morgenrøden i sin gyldne Karm med stolt Forspand af hvide vingede Heste, Aftenrøden lod sin Vogn rulle frem gennem dunkle Skyer med Paafugle som et tyst travende Forspand, og Zeus satte i vældigt Spring gennem Himmelrummet, han havde Flammebundterne i Hænderne, og Ørnen fulgte ham. Der var ogsaa Billeder med kælne Emner, Scener fra en rosenrød Verden med belevne Mennesker agerende i Hyrdestil, en smægtende Rokoko, et frejdigt Smil fra det attende Aarhundredes Frankrig.

Mærkeligt var et Billede af Skøjteløbere paa en tilfrossen Sø i Maaneskin, maaske en Kopi efter en syttende Aarhundre- des Hollænder. Til disse prægtige Dørstykker maa der oprindelig have været tilsvarende ligesaa pragtfulde Lærredstapeter, men de var forlængst fjernet. Det udspændte Lærred, som dækkede Væggene nu tilsidst, har dog engang præsenteret sig adskillig kønnere end lige forinden Nedrivningen. Under flere Lag Overmaling kunde man skimte yndefulde og fint malte Dekoratio-

ner, slanke Vaser og lette Blomsterguirlander, Fugle paa gyn- gende Kviste og antike Medailloner, alt i spinkle Streger og sarte Farver. Huset har engang været overmaade smukt, forinden Moderniseringer og Forfald fik Bugt med det. Det var ikke lidet, som Museet alligevel fandt værd at redde fra Nedbrydningsentreprenørens Rossbunke. Som nu Trapperækværket, det var et Smedejærnsarbejde saa elegant og fornemt, at det kunde have hørt til et Slot. Der kom forresten et andet Smedearbejde frem for Dagen, da Tagkamrene blev raseret, et lille Beslag paa en Loftsdør bare, men saa paafaldende rigt og omstæn-

deligt i sin Form, at det syntes alt for godt til blot at skulle være Hængsel paa en Lem til et Pulterkammer. Det lille Kunstværk har da ogsaa en Fortid, som det kunde græmme sig over at være rykket ud af. Ovre i Vor Frelsers Kirke er der nemlig en Mængde ligedannede Beslag paa Stolestadedørene. Under en Forandring i Kirken for længe, længe siden maa man have ryddet nogle Stolestader afvejen, og saa har disse fromme Hængsler maattet finde sig i at gøre Tjeneste, hvor som helst det kunde falde. Men Eksemplaret her fra Pulterkamret er jo nu blevet Museumsgenstand og har faaet en

Glasmontre at ligge i, medens dets kirkelige Kolleger fremdeles maa finde sig i at fungere som Hængsler. Overgaden neden Vandet Nr. 29. Over Ejendommens brede Port var der et overmaade smukt buet Vindue, hvis lodrette Midtsprosse ud mod Gaden var mesterligt udskaaret. Folk med Sans for slige Ting kendte saa godt denne Midtsprosse, altid kiggede de paa den i Forbigaaende, og altid holdt de af den, fordi der var et saa straalende Rokoko-Humør i den. Trappepartiet inde i Huset var overdaadigt dejligt i sin fornemme Stil og Stemning, det nytter kun lidet, at der er be-

varet Detaljer af det, de giver intetsomhelst Indtryk af den vidunderlige Lysvirkning; Fotografier kan dog endnu fortælle lidt derom. Det lille lavloftede Værelse oven over Porten bag tlet skønne Sprossevindue havde vist nok tilsidst været beboet af en Kunstner, der var futuristiske Genistreger paa alle Vægge. I en Bue over Vinduet var der malet et kækt Valgsprog, det har vel skullet opmuntre Værten og hans Venner, det var kort og fyndigt: Naar Pigen er god, er alting godt. Ja, det var nu noget helt moderne, men der var adskillige

Glimt fra de gamle Dage i det samme Hus. Der var endog noget saa overraskende som et syv Meter langt Tapet, der kom tilsyne, da de yderste malede Lærreder blev revet ned af Væggene i Stuelejlighedens Værelser mod Gaarden. Det er da nok to Hundrede Aar siden, at dette Tapet blev sat paa Plads lier. 1 Forvejen er Væggene blevet dækket med Spaan- fletning for at Fugtighed ikke skulde kunne ødelægge det kostbare Tapet — for kostbart maa det have været. Hovedfarverne er rødbrunt og sølvblaat fordelt i Arabeskmønstre, der danner Felter med naturalistisk malte Porcelænsvaser og Skaale, hvori der er stukket brogede Blomsterbuketter.

Paa Førstesalen flaaede man sig frem til et Papirstapet, hvis Alder nærmer sig halvandet Hundrede Aar. Mønstret var en fantasifuld Louis Seize-Ornamentik. Henover den gule Fladebund afveksler Kornaks og Fuglebure. Fugleburets Dør staar aaben, Fuglen har kunnet flyve ud og slaa sig ned paa Toppen af sit Fængsel, der sidder den og basker med Vingerne og kvidrer af Hjertens Lyst til Tak for Friheden. Da nu alle de gamle Ejendomme var blevet revet ned, skulde der tages fat paa Opbrydningen af Kældermur og Grundsten. Midt under dette Foretagende blev der lagt Mærke til en temmelig stor Kalkstensblok, der vel var groft forhugget og paa sin ene Side ganske glatslidt, men som bar Ornamen-

tik af saa særlig skøn Art, at man kunde tro, det var et Brudstykke af en antik romersk Bygning. Kunstværket havde nok i lange Tider maattet gøre Tjeneste som Trappesten, men hvor mon det stammer fra? Hvilken forsvunden københavnsk Bygning har haft en slig Frise med Oxecranier, Treskaar og Rosetter? Og hvilken dansk Arkitekt kan have tegnet saadan- ne Ornamenter? Der er vist kun tre Navne at gætte imellem, men maaske kyndige Folk vil forsøge paa at løse det interessante Problem. En Skitse af Stenen vedføjes her.

Side 1. Portvindue, Overgaden n. V. 29. - 2. Faianceflise, Overgaden n. V. 25. - 4. Overgaden n. V. 23-25-27-29. - 5. Hj. Torvegade, YVildersgade. - 7. Baghus, Overgaden n. V. 29. - 8. Den ryddede Tomt - 9. Overgaden n. V. 27. - 10. Køkken, Overgaden n. V. 27. - 11. Stue i Sidehus, Overgaden n. V. 27. - 12. Dørparti, Overgaden n. V. 27. - 13. Trappeparti, Overgaden n. V. 29. - 14. Hængelaas, Kirkestol-Beslag og Nøgleskilt Overgaden n V. 27. - 15. Arkitekturled af Kalksten.

Hefte 4—5 vil snart udkomme og omhandle de to Karréer,

der nu er under Nedrivning.

„Dcmslce,

En interessant Haandbog med en indgaaende, illustreret Beskrivelse af Kornmølleriets historiske Udvik­ ling fra Stenaldertiden til det mo­ derne Valsemølleri, skrevet af For­ fatteren N i e l s Me y n , samt en instruktiv Afhandling om Mølleri­ teknik af Laboratorieforstander H. Loft, Teknologisk Institut. Endelig bringes en Oversigt - med Billeder og oplysende Tekst - over de danske Møller, en Oversigt, som stedse vil beholde sin store Værdi, idet jo alle vore gamle Vand- og Vind­ møller i en ikke fjern Fremtid sik­ kert gaar over i Historien, da Korn- malingen mere og mere er blevet

40 Kr., Storindustri. want Værket, der er paa 700 Sider, le- 35 Kr. veres i et smukt, stateligt og solidt Bind med Skindryg og Hjørner. E R H V E R V S F O R L Å G E T DR. PRIEMESVEJ 2 - KBHVN. V. - EVA 370

„ D A N S K E K R O E R "

Findes der noget hyggeligere end en gammel dansk Kro? De fleste har deres Historie og deres egne Sagn. — Alt dette bringes i Værket »Danske Kroer« — foruden en Indled­ ning af Konservator P e te r L inde , i hvilken Indledning gives en historisk, rigt illustreret Oversigt over Krolivets Udvikling gennem Tiderne, baade her­ hjemme og i Udlandet.

Udkommer i ca. 5 0 store, 32 -s id ige H e fte r å K r. 2 ,5 0 .

E R H V E R V S F O R L Å G E T DR. P R IEM E S V E J 2 - K Ø B EN H A V N V. TELEFON EVA 370

Made with FlippingBook Online document