292632894

ikke vil være hensigtsmæssigere at lægge Væxthusene i to Hækker i Havens nordostlige Hjørne, saa at de komine til at danne en stump Vinkel med Kommunehospitalet; de vilde herved faae nok saa heldig en Retning mod Solen.“ For denne aabne Oplysning skal jeg her bringe det ærede ,,Medlem“ min uskremtede Tak. Lægges nemlig Væxthusene paa det angivne Sted, saa er eo ipso „Beretningens** hele Haveplan af selve Komitteen skrinlagt, idet Udgangspunktet for Haveanlæget er flyttet. Alle de efterfølgende Indrømmelser: at Steenliøien med Pinetet og Salicitet spærrer Udsigten til Vandbassinet og tildeels Voldskraaningen, men at dette ikke kan være anderledes paa Grund af det valgte Ud­ gangspunkt, — at begge Sidepartierne tillukkes af en tætpakket Træplantning, som (umuligt) kunde afhjælpes ved de forskjellige Familiers Størrelse og Gruppering, blive nu ganske betydningsløse ligeoverfor den absolute Nødvendighed: at udarbeide og forelægge en heel ny Haveplan. Komitteen har, siger „Medlemmet** videre, ligesaagodt som jeg indseet, at et aabent Rækværk omkring Haven vilde være smukkere end den chinesiske Ringmuur paa 2000 Alen, og man har kun foreslaaet en Muur, fordi den er bedre skikket til at ude­ lukke S t ø v og U r e e n l i g hed. Dette Argument skal jeg lade staae aldeles urørt; et prægtigere Exempel paa, hvad Stuelærdom alene kan fore til i reent praktiske Sager, vil man neppe kunne finde; oprigtigt talt havde jeg dog troet, at man havde valgt Muren for at benytte den til Plantekulturer. Uagtet jeg saaledes kunde forlade den hele Diskussion om „Beretningens** Haveplan, som endelig opgiven, er der dog et Par Punkter i denne Deel af Pjecen, som ere satte paa Skruer og derfor bestemt maae modsiges. Der siges nemlig: „at Komiteen indtil videre i alt Væsentligt er bleven staaende ved. den af afdøde Gartner Weilbach udarbeidede Plan, som var Resultatet af mange- aarig Drøftelse af alle herhen hørende Spørgsmaal.“ Imedens Weilbachs vægtige Navn senere hen i Pjecen ved Spørgsmaalet om Anlægsudgifterne lægges aldeles tilside, stilles det her op for at gjore Indtryk; men det kan ikke frembringe denne Virkning, saalænge „Medlemmet** er nødt til dertil at føie Restrictionen: „indtil videre i alt Væsentligt**. Det hedder fremdeles: „ a t her kun foreligger et Forslag i dets Hovedtræk er tydeligt nok angivet i Beretningen. Vore Mod­ standere vilde derfor ne pp e kunne forsvare, at de behandle dette skizzerede Udkast som en detailleret endelig vedtagen Plan.** Denne første moralske Anklage i Pjecen maa jeg, uagtet dens Vaghed, strax tilbagevise. ' Med „Beretningen** følger en fuldstændigt detailleret