292632894

365

været tilstrækkeligt tydelig, veed jeg ikke, og jeg har derfor Lyst til ved et praktisk, om end krast Exempel at ramme Hovedet paa Sømmet; Bøgegrenen med sin Olden er et morfologisk Præparat, Træskoen, skaaren ud af den samme Bøg, et teknisk-økonomisk Præparat; have disse To det Mindste med hinanden at gjøre? „Medlemmet** raader mig til at gjentage mit Besøg i Kew-Haven, hvor jeg vil finde morfologiske og teknisk-økonomiske Gjenstande forenede paa en belærende Maade, og efter denne hule Tale siger han dristigt, at jeg ikke har forstaaet det Væsenlige ved Museernes Indretning. Jeg behøver ikke at reise til Kew, jeg har liggende for mig Sir William Hookers eget Katalog over Museerne, og denne eneste Autoritet/ siger selv i Indledningen, at Gjenstandene ere ordnede efter de naturlige Familier, hvortil de respektive Planter, hvoraf Produkterne ere vundne, høre, og disse Familier ere igjen sammenstillede efter den Orden, hvori de følge paa hinanden i det naturlige System. Men ikke nok hermed, for at være forvisset om, at der ikke fra de enkelte i Kataloget opførte Udstillingsnumere skulde kunne hentes et eller andet Smuthul til at slippe igjennem, har jeg gjennemgaaet Numerne enkeltviis; men der findes ikke i disse anført en eneste Gjenstand, der paa nogen Maade kan siges at være opstillet som et morfologisk Præparat, eller for at blive opfattet i morfologisk Henseende. „Medlemmet** paastaaer videre, at det er urigtigt, naar jeg har sagt: ,,at der naturligviis har været flere botaniske Museer, førend det i Kew“ , men at „dette var det første teknisk-økonomiske**, og han føier til, at det naturligviis havde været langt mere over­ bevisende, om jeg havde angivet, hvor disse Museer have været, men det vilde nok falde mig vanskeligt. Nei, det er meget let: Galleriet i Jardin des Plantes, Afdelingen i British-Museum og Oxforder-Museet osv.; men det vidste han ligesaa godt som jeg, og ligesaa godt veed han ogsaa, hvorledes alle de botaniske Museer ere opstaaede, nemlig omtrent samtidigt med de botaniske Haver, derved at Direkteurerne for disse personligen samlede Herbarier og botaniske Præparater, som efter deres Død i Reglen bleve kjøbte af de respektive Regjeringer og saaledes kom til at danne Funda­ mentet for de botaniske Museer. Endelig paastaaer „Medlemmet**, at det er urigtigt, naar jeg har sagt, at Museerne i Kew kun „tilnærmelsesviis** have naaet Maalet — „de ere almindelig anerkjendte som fuldkomne** — ; aa ja, men „tilnærmelsesviis** er alligevel det ene korrekte Udtryk, fordi Opgaven — det at tilveiebringe et teknisk-økonomisk-botanisk Mu­ seum, -er . saa uendelig, at den aldrig vil kunne blive afsluttet.

Made with FlippingBook flipbook maker