292632894

10

len. Naar der indvendes, at Stenhøien i Forbindelse med Piue- tet og Salicetet ganske vil spærre Udsigten til Vandbassinet og tildels til Voldskraaningen, da er det ikke rigtigt; thi Vand­ bassinet ligger saa dybt, at det ikke vilde kuune sees af den, der betinder sig foran Midten af Husrækken, om ogsaa Iløien var borte, og Udsigten til de to Bastioner, som blive tilbage, naar den fornødne Jord til Udfyldning af Stadsgraven er tagen fra Voldskraaningen, bliver ikke berørt af HøienT Den Indvending, at »den hele Ordning af det vidtløftige Arboret er tung og uskjøn« og at det er »bepakket», taber al Betydning, naar det erindres, at de forskjellige Familiers Størrelse og Gruppering, hvorom der endnu ikke er taget nogen endelig Bestemmelse, aldeles ikke ere angivne paa Planen. Hvad Havens »chinesiske Omslutning af en 2000 Alen lang Ringmur« angaaer, har Ko­ miteen vist ligesaa godt som Hr. Rasmussen indseet, at et aabent Rækværk vilde være smukkere, og man har kun foreslaae! en Mur, fordi den bedre er skikket til at udelukke Støv og Uren­ lighed. Hr. R a s m u s s e n — der i Forbigaaende bemærket inddeler Folk i Videnskabsmænd og andre Dødelige og indfører sig selv som henhørende til denne sidste Klasse (1. c. p. 3 nederst) — er en stor Ven af at skifte Navn og Skikkelse*). Efterat han med en Mine af Overlegenhed — den han har savnet hos underretter han sine Læsere om, at lian kalder sig C a u s e u r - B o t a n i s t e , naar han fremtræder som den »livlige, ganske korrekte og halvt sladrende« Referent, Hr. S o r e n s e n , naar han udtrykker sig »meden vis bred, selvtillidsfuld Velbehagelighed« og Hr. R a s m u s s e n , naar han »som Søn af en Rasmus« moder »med Ferien i Haand til Tugt og Ave«. Hertil kommer nu hans virkelige, mere aristokratiske Navn, som gjennem de vulgære Pseudonymers Slor skimtes paa hans Dor. I sit Angreb paa Beretningen har Hr. T u g t e m e s t e r R a s m u s s e n givet os saa mange Prover. paa den for Causeur-Botaniste karakteri­ stiske »ganske korrekte og halv sladrende« Maade at referere paa og medtaget saa meget af Hr. Sørensens af »selvtillidsfuld Velbehage­ lighed« gjennemtrængte Væsen, at han ved denne Leilighed burde have underskrevet sig med alle tre Navne. *) Den Hr. Criticus, som vi lier gjør Bekjendskab med under Navn af Hr. Rasmussen har selv meget naivt udtalt sig om sine Pseudonymers Mangfoldighed. I »Tidsskrift for Havevæsen« 4de Aargang p. 33(>