292632894

11

den botaniske Professor.— har vist (]. c. p. 4 ), at det havde været en let Sag at faa et ganske anderledes smukt Anlæg ud af Terrainet, bliver han paa een Gang den Enfoldige (1. c. p. 5). Han kan ikke forstaa, at Havens Areal, naar det betegnes som rectangulært, idet Observatorie-Bastionens Skraaning ikke tages med i Beregning, maa blive mindre, end naar denne medregnes; han kan ikke forstaa, at der kun skal være eet stort Bassin, uagtet det tydeligt nok er betegnet paa Kortet — om end en Linie tvers over Bassinet angiver den Del af Grunden, som ved den seneste Bestemmelse er bleven Universitets Eiendom — og han kan ikke forstaa, at Terrainet meget vel kan planeres uden at A lt bliver lagt i samme Niveau. Men disse fingerede For­ kertheder vare jo nødvendige Forudsætninger til hans Løier med et fingeret Arrangement mellem »de botaniske Professorer og et Par andre Professorer« (1. c. p. 6 øverst). Der staaer tilbage Doc. Didrichsens Udtalelse om Have- anlæget. Den er kort, men belærende. Den lyder saaledes: »E n d v id e re v il m a n »ved H avens A nlæ g stræbe a t fy ld e s tg jo re Skjønhedens F o rd rin g e r, Saavel i dens enkelte Dele som i de mange og fo rs k je llig a rte d e Deles F o re n in g t i l et h a rm o n is k H elen, O h , m a n v il a ltsa a a k k u ra t det Samme, som jeg v il, n a a r jeg reder m it H a a r ; men vore Bestræbelser vise sig lig e uheldige. F o r den projekterede H aves Vedkommende v il jeg b lo t henvise t i l » P la n e n » og beder den sam m e n lig n e t med K o rte t over Landbohøiskolens H a ve , e lle r a t m a n v il besøge denne H a ve med »P lanenn i H aanden. D e r behøves sa n d e lig t ik ke nogen s y n d e rlig u d v ik le t Sands fo r a t a fg jø re , i h v ilk e t a f T ilfæ ld e n e Bestræbelsen er lykke d e s, og i h v ilk e t den, s k jø n d t T e rra in fo rh o ld e n e i flere Henseender ere de g u n s tig s te , er komm en g a lt fr a det. Dette er im id le rtid en S ide a f S ag e n , som je g ik ke lægger sæ r Vægt p a a , som aldeles ikke ve d rø re r det reent B o ta n iske , og som rim e lig v is v il b live b elyst a f en e lle r anden S ag­ k y n d ig . M e n bydes her noget p r in c ip ie lt N y t? Jeg tro e r det i k k e . M a n v il vel ikke nægte, a t den samme Bestræbelse , »a t fyld e stg jø re » osv., ogsaa h a r væ ret tilste d e i den gam le H ave?» t Det skjønne Billede forudsætter en Detailkundskab til For­ holdet mellem Doc. D i d r i c h s e n s Kam og hans Hovedhaar, som vi ikke ere i Besiddelse' af. Vi maa derfor give Afkald paa at bedømme Lignelsens Berettigelse. Doc. D i d r i c h s e n s subjective Skjøn, at Landbohøiskolens