StormenPaaKøbenhavn_1659_II

32 levnet Have eller Træ længere tog af. I slige Nætter var den bræn­ dende Lunte den sidste Trøst. Den kunde dog kuldslaa de stivfrosne Fingre, og alt eftersom den blev kortere, viste den, medens Taarn- uhrene tav, hvor Natten skred. Som en Student siden skrev: »Den Lunte var vort Sejerværk, Thi man ej hørte Klokke. Og efter den maatt’ goden Klærk Paa Volden staa og rokke. Jeg holdt det ud saamangen Nat Vel i tre stærke Stunde, Af Kuld og Hunger saa format At je g : »Hvem der!« knap kunde«. Nøden giorde dog opfindsom. Efterhaanden som Kulden tog til, voksede en ganske egen Art af Boliger op i og ovenpaa Volden. Snart var det Huller ind i Voldsiden, stundom forede med Mursten, ja forsynede med Ildsteder, lutter reddede Sager fra de nedbrændte Forstæder; snart var det Skilderhuse eller fantastiske Hytter, sam­ mensatte af Brædter og Træstumper hist og herfra, med Plads til Flere til fælles Varme. Langsomt sneg Tiden sig hen. Men for hver Dag, der gik, kom en Fare nærmere, hvis Bækkevidde man knap turde gøre sig klar. Hvad skulde der blive af Byen, hvis Frosten slog Bro og forvand­ lede Kallebodstrand og Sundet til aaben Landevej midt ind i Byens Hjerte? Og Frosten kom tidlig og med Styrke det Aar. En ny Form for Vagttjeneste maatte da indføres, mere pinlig end den paa Vol­ den. Der maatte holdes Vagt og hugges Vaager ikke blot omkring de to Orlogspramme, der laa som Værn i Kallebodstrand og i Sun­ det udfor Kalkbrænderiet, men en hel lang Linie uden om Byens Søside. Det var et trælsomt Arbejde for N ie ls J u e l og hans Baads- mænd. At ogsaa Stadsgraven maatte holdes aahen, fulgte af sig selv. Og der maatte passes strengt paa overalt, thi hyppigere og hyppigere blev nu de natlige Angreb. Hin Befolkning vilde kun lidet have lignet sine Efterkommere ved Dybbøl, hvis den ikke midt under al Fare og Nød engang imel­ lem havde skaffet sig en glad Stund og havt en Spøg tilovers. Ikke blot vexledes der til daglig mangen Spas mellem Hyttenaboerne paa Volden, men stundom antog det Hele et mere fælles og almin­ deligt Præg, som f. Ex. Juleaften, da man bestemte sig til at holde Fest. Skralt var det med Forberedelserne, thi det kneb for Alle med Brændsel og Lys og for de Allerfleste med den simpleste Føde. Til