StormenPaaKøbenhavn_1659_II

36

Renteskriver J e n s L a s s e n paa Raad. I dyre Domme fik han i Mørkningen lejet 600 hollandske Matroser, der inden Midnat hug­ gede en 44 Fod bred Rende i Isen, der var over en Alen tyk, fra Toldboden til Christianshavns Kanal. Da Fjenden i Mørket kom til dette aabne Vand, maatte hans Rytterskare vende hjem med ufor­ rettet Sag. Ofte angrebes der med fuld Kraft. Den 17de Januar f. Ex. kæm­ pedes der halvanden Time om Christianshavns Vold, indtil Angri­ berne endelig med stort Tab kastedes tilbage. Naar det var Hoved­ stormen, der foregik Natten til den Ilte Februar, saa betød dette blot, at de Relejrede nu formentlig var saa medtagne, at Stormen sikkert maatte lykkes, og Karl Gustaf var fast bestemt paa denne Gang, koste, hvad det koste vilde, at tage Ryen. Udsigterne var gunstige, ikke mindst fordi der Natten forud havde fundet et stor­ artet Angreb Sted, der maatte kunne mistydes som den egentlige Hovedstorm og dysse de udmattede Belejrede i foreløbig Ro. Karl Gustaf havde nemlig sidste Nat med hele Rytteriet truet Christians­ havn, Fodfolket under Feltmarskal Otto S te n b o c k havde over Kallebodstrand stormet Slottets yderste Hjørne udfor Bryghuset, og samtidig havde man erobret Prammen derude. Efter en helte­ modig Modstand var Besætningen, trods de huggede Vaager, bleven overmandet og nedhugget, og Hytterne paa dens Dæk stukne i Brand. Men disse Flammer afgjorde Kampen. Som en uhyre Bavn oplyste den brændende Pram Kallebodstrand, gav de danske Kano­ ner paa Volden sikkert Skud, saa at Fjenden tilsidst dreves’ tilbage. Klokken to gjorde de Danske et heftigt Udfald, den brændende Pram erobredes tilbage, og de danske Ryttere huggede ind;blandt de Flygtende, medens samtidig Isen brast under en fjendtlig Bri­ gade, og en Mængde omkom. Ovenpaa saadan en Nat kunde man ikke vente en Hovedstorm den følgende. Netop derfor foretoges den. Det er bekjendt, med hvilken glimrende Tapperhed den udfør­ tes fra svensk Side, med hvilken Dødsforagt og Snarraadighed disse Datidens dygtigste Soldater Natten igennem gentagne Gange paa forskellige Punkter opbød Alt for at komme op over Volden. De Svenske troede sig sikre paa Sejren og havde alt delt det forventede Bytte, thi Karl Gustaf havde lovet dem 3 Dages Plyndring. Naar Tabet ved denne Lejlighed i saa overvældende en Grad blev paa deres Side, saa laa det vel dels i Forholdenes Natur, men er tillige et Vidnesbyrd om den Omsigt og Kraft, hvormed Forsvaret blev