StormenPaaKøbenhavn_1659_II

37 ledet. Thi inde i Byen havde man sat Alt ind paa denne Nats af­ gørende Kamp. Yaagerne og Isrenderne var hugget bredere. Ved Mørkets Frem­ brud stod alle Mand paa Voldene, hver med hvidt Tørklæde om Hatten for i Mørket at kunne kende Ven fra Fjende, Alle med Feltraabet: »Ærlig«. 334 Kanoner laa ladte og rede, Betjeningen ventede med brændende Lunter, Krudt og Kugler var tilstede i Mængde. Frederik III red omkring fra Vagt til Vagt; han opfordrede overalt til at sejre eller dø for Fædrelandet i den Afgørelsens Time, som nu snart skulde slaa. Nede i Gaderne, der var afspærrede med Jernkæder for at danne et sidste Værn, hvis Fjenden trængte ind, stod Kvinderne og Børnene. Intet er maaske saa betegnende for Forholdene som Stemningen blandt disse. Ingen Klager, ingen Jam­ ren, Sligt vænnes man af med ved seks Maaneders Øvelse. Øjeblik­ ket var for stort til unyttig Tale. Faamælt udtrykte man sine simple Tanker, som f. Eks. mellem Prammand Niels Nielsen og hans Hustru, da hun med sit spæde Barn paa Armen tog Afsked med sin Mand. »Gud være med Jer!«, var hans korte Ord. »Kæmp tappert!«, hendes naturlige Svar. Men ligesaa betegnende er det, at da hun saa stod alene tilbage, kunde hun ikke nøjes med at vente uvirksom bag Jernkæderne. Hun ilede hjem til sin Bolig paa Graa- brødretorv, svøbte Barnet, deres eneste, godt ind og satte det paa det sikreste Sted i Kælderen, samlede saa alle Nabolagets Kvinder, satte de største Kedler over Ilden, nogle med Lud, andre med Beg og Tjære, og slæbte derpaa ved fælles Hjælp de glødende Kedler paa en Stang over Skuldrene den lange Vej op til, hvor Manden stod paa Post. Selv væltede Kvinderne deres Kedler ned over de Stormende. Og i samlet Trop ilede de, da dette glødende Vaaben var opbrugt, ned efter Bjælker, som de slæbte op paa Brystværnet og lod trille ned paa Fjenden. Da Natten faldt paa, laa København mørk og tavs, tilsyneladede i Slummer, skøndt intet Øje var lukt. Pludselig tændtes Bavnerne paa Valby Bakke som Tegn til Angreb. Men i samme Øjeblik drø­ nede en Salve fra Kartoverne paa Volden ud iblandt Fjenderne, og snart var Kampen levende. Under en Begn af Kugler væltede Fjen­ derne frem ad den gamle Vej gennem Kallebodstrand. De naaede ikke blot »Svinetruget«, men ind til Fregatten »Højenhald«, der efter en fortvivlet Kamp blev taget, og hver en Mand hugget ned. Videre vælter Strømmen sig ind mellem Amager og Sjælland imod Slottet. Men pludselig standses der, Isbroerne er for korte til de dobbelt