StormenPaaKøbenhavn_1659_II

40 de overdængedes af Kugler fra den sydlige Del af Volden. Ubekym­ ret kommanderede Claes Thott dog fremad, og tre Gange stormede hans Folk hen mod Volden, men naaede ikke op for Kugler og Kardætsker. Endelig maatte Karl Gustaf lade blæse til Tilbagetog for hele dette Punkts Vedkommende, og i Uorden trak de medtagne Kolonner sig ud af Ilden. Samtidig havde man truet med Angreb udfor Rosenborg, det svenske Rytteri rykkede frem over Sortedamssø, men det var kun en Allarmering for at bortlede Opmærksomheden fra, hvad der foregik ved Iiallebodstrand. Men da alt her var stille, og Angrebet syntes ovre, brød pludse­ lig General B a n é r Kl. 4 frem til Storm mod Østerport. I Mørket tog han fejl og kom lidt vestligere ud for Nyboder. Her stod Hol­ lændere og Danske. Uden at løsne et Skud lod de Fjenden komme ned i Stadsgraven mellem to Bastioner. Da pludselig kommandere­ des der »Fyr«, og med forfærdelig Virkning beskødes de nu fra alle Kanter. Broer og Stormstiger maatte lades i Stikken, og tilbage gik det. Men atter samlede de sig. De svenske Ryttere fra Rosenborg- Angrebet ilede til Hjælp, sprang af Hestene for at deltage i Stormen, General Wawassor, der nys havde kæmpet udfor Vandkunsten, kom til Undsætning med sine Folk, der atter var bragte i Orden, og frem gik det paany. Denne Gang kneb det ogsaa her. Stadshaupt- mand T h u r e se n kom til, den syge Rigshofmester J o a c h im Gers- d o r f f lod sig bære op paa Volden, H an s A h le fe ld t med det dan­ ske Reserverytteri skyndte sig did, og Admiral Oh d am søgte, saa godt han kunde for sin Gigt, at holde Trit med sine hollandske Ma­ troser, der i Løb førtes til Stedet. Kuglerne afgjorde dog Sagen her. Fjenden naaede ikke op. General Wawassor faldt for et Skud under det forgæves Forsøg paa at komme over Graven, og bag et Bryst­ værn af Faldne maatte Svenskerne tilsidst opgive Angrebet og ile til­ bage over Sortedamssø. Dagningen brød endelig frem, og greben af en og samme Følelse istemte alle paa Voldene en tusindstemmig Takkesang til Sejrens Herre, der havde frelst Byen. Kanonerne faldt i med Glædessalver, og anden Gang tonede den gamle, kendte Klang fra Fredens Dage, idet alle Kirkeklokkerne ringede. Bevæbnede og nysgerrige ilede ud for at tage Valpladsen i Øjesyn; en afsluttet kortvarig Vaabenhvile giorde snart denne Vandring sikker. Herude i Sneen laa alle Spo­ rene friske af Nattens Færd. Tretusind Døende og Døde bedækkede Valpladsen, og et Utal af Vaaben, brudte Broer og Stormstiger. Ta