StormenPaaKøbenhavn_1659_II

54 Fjendens Kugler behøvede Kongen nu ikke at gaa op paa Vol­ den for at møde. Dem kunde han faa Besøg af hjemme paa Slottet, som da Fjendens Granater i December 1658 — mulig selve Jule­ aften — slog Vinduessprossen i Stykker i et af Vinduerne paa Rid­ dersalen, medens en anden gik gennem Spiret paa Blaataarn. Dronningen fulgte ofte Kongen paa hans daglige Runde Volden rundt. Hun var da til Hest,—hun vidste, at hun, som var temme­ lig lille af Vækst, tog sig bedst ud til Hest — og paa Rosenborg op­ bevares endnu Livet af hendes Ridedragt, som hun bar under Be­ lejringen, og hendes Karabin, med hvilken hun efter Sagnet har skudt paa Fjenden. Ved de store Udfald fra Byen, hvor det gjaldt at komme Fjenden saa ubemærket paa Livet og angribe med saa stor Hurtighed og Voldsomhed som muligt, var Kongen og Dron­ ningen stærkt interesserede Tilskuere og modtog gerne selv Trop­ perne, naar de efter endt Dyst atter trak sig tilbage inden for Byens Porte. I Udfaldet paa Amager 8. Oktober, hvor Karl Gustaf paa et hængende Haar var bleven taget til Fange, tog Frederik, som læ­ kendt, personlig Del. Med Begivenhederne i 1660 og senere Tiders Hofceremoniel for Øje er det interessant at se en Ordre af 13. August 1658 til Overhof­ marskalen v Korbitz: »Vi bede dig og naadigst ville, at Du al Konfu­ sion og Disordre at forekomme gør den Ordning, at os altid følger 16 Drabanter, nemlig foran os 4, paa hver Side 4 og bag os 4 samt foran os 3 eller 4 Lakejer«. Der var snart Nød paa Færde i den belejrede By, og der stille­ des store Krav til Befolkningens Offervillighed. Ogsaa her gik Kon­ gen og Dronningen i Spidsen og »lod til« d. v. s. gav, »hvad de ejede »(rettest: en Del deraf)« af Guld, Sølv, Klenodier, Fetallie og andet, hvad til det gemene Bedste kunde anvendes«. Men først og sidst lovprises Kongen for sin fuldstændige Seen- bort fra al Persons-Anseelse og Bortlæggen af sin kongelige Magt: »Han bød gejstlig og borgerlig Øvrighed til Bords med sig, han tog dem til Raads med sig og vilde intet paalægge eller begære, førend han fik sine Undersaatters Samtykke og Villie«. Det var i disse Farens Dage, medens Svensken endnu laa tæt under Voldene, og inden den hollandske Hjælpeflaade var kommen, at Frederik III i Virkeligheden vandt det københavnske Borgerskabs Samstemning til Regeringsforandringen to Aar senere.