StormenPaaKøbenhavn_1659_II

\

HANS SCHACK. AF K. C. R o c k s t r o h .

ø b e n h a v n s Guvernør under Belejringen var en af de mange Skikkelser, der fremgik af Trediveaarskrigens Heksekedel. Utallige var de Vovehalse, Æventyrere og urolige Hoveder, som fra hele Europa og fra alle Samfundslag strømmede sammen paa de vekslende Krigsskuepladser under dette langvarige Drama, for efter kortere eller længere Tids Omtumlen i forskellige Herrers Tjeneste legemlig og aandelig nedbrudte at ty til Hjemmet igen, som oftest fattige som Hiob og fremmede selv for deres nærmeste. Men der var nogle faa andre, som alt fra deres tidlige Ungdom med kølig Beregning og Klogskab valgte Krigerhaandværket for derigennem at opnaa Magt og Rigdom — som drog ud fra Fædrehjemmet med en lille Driftskapital bestaaende af nogle faa Følgesvende, et kraftigt Legeme, et køligt Blod — maaske ogsaa et godt klingende Kriger­ navn — og en solid Hjærne til at udnytte denne Driftskapital paa den mest fordelagtige Maade. — Til denne sidste Slags Krigere af Kald hørte Hans Schack, og han er vel en af dem, der kom nær­ mest til det Maal, han i sin Ungdom kan have sat sig; thi i Perio­ den fra 1660—70 var han uimodsigelig en af de mest indflydelsesrige Mænd i Monarkiet, hvorhos han samlede betydelige Rigdomme og naaede de højeste Æresposter.

Hans Schack var født 1609 den 29. Oktober paa Gaarden Une- vad i Angel, et Par Mil øst for Flensborg. Han var dog ikke dansk

Made with