StormenPaaKøbenhavn_1659_II

58 den T red ie , som da residerede paa Flensborghus, og blandt andet var Schack med til Barnedaab hos Prinsen i Januar 1648. Fodregimentet, der skulde formeres i 15 Kompagnier, førtes til Søs til Frankrig og anvendtes 1648 paa Nordøstgrænsen; men det naaede aldrig fuld Styrke, da kun Halvdelen af Hvervepengene blev udbetalt, hvad der mange Aar igennem gav Anledning til Tvist mel­ lem Schack og den franske Regering. Der fandtes i Regimentet ikke faa Danske, baade blandt de menige og blandt Officererne, ligesom der i hele det Tidsrum, da Schack var i fransk Tjeneste, var en ret livlig Tilstrømning fra Kongeriget og Hertugdømmerne til franske Afdelinger, og da særlig til de af Schack kommanderede Re­ gimenter. Man mærker paa mange Maader baade da og senere, efter at Schack var traadt i dansk Tjeneste, Spor af det ejendommelige Broderskab, som forbandt saa mange af Datidens internationale Officersstand, og de knyttede Forbindelser varede ofte ved hele Livet og holdtes vedlige, selv om de paagældende havde slaaet sig ned i vidt forskellige Lande. I Aaret 1650 blev Schack udnævnt til Generalmajor og deltog i Felttoget i Nordøstfrankrig, hvor han udmærkede sig i høj Grad i en Kamp i Vinteren 1650—51. I Anledning af denne Forfremmelse skriver en af hans gode Venner, Generalmajor H an s R a n t z a u , 1) gentagne Gange til ham i Vendinger, der er meget karakteristiske for Rantzau og Schack selv, men ogsaa passer godt paa mange an­ dre af denne Periodes Partigængere. Rantzau ønsker Schack til Lykke i den nye, anselige Stilling og haaber, at Schack en Gang i Fremtiden maa vende tilbage til Hjemmet med en velfyldt Penge­ pung, og han mener, at for en General er det en let Sag at skrabe dygtig med Penge sammen, idet han, Rantzau, under sin Tjeneste i Udlandet selv har gjort gode Erfaringer i den Henseende. Og da Schack havde udtalt, at han vilde tage sin unge Kone med sig i Felten dette Aar, advarer den erfarne Rantzau ham, idet han siger, at Spanierne som bekendt er en overmaade galant og høflig Nation, særlig overfor smukke Koner, og at de ikke ved alt det gode, de vil gøre overfor disse — Hentydninger, som Schack vel nok har for- staaet; men han tog alligevel sin Hustru med til Frankrig. Man mærker allerede da paa mange Maader, i hvilken fremra­ gende Grad Schack gaar op i de økonomiske Spørgsmaal, og han,

4 Det var ham , der i Begjmdelsen af Krigen 1657 gjorde sig saa uheldig be­ mærket som Fører for Hovedstyrken af det danske Rytteri.