StormenPaaKøbenhavn_1659_II

60 ment, dels fordi Riget var i saa stor Gæld. Kongen tilføjede den be­ tydningsfulde Udtalelse, »at han nu ikke mere vilde love eller be­ gynde paa andet, end hvad Riget kunde bære, og at han vel vidste, hvad han kunde udføre«. Michelson og Lente søgte nu gennem Hofmesterinden at indvirke paa Dronningen, og Lente, som fik Løfte om en god Belønning, dersom han kunde faa Sagen bragt i Orden, indrømmede, at »l’ar- gent fait tout« og lovede at arbejde af al Kraft. Skønt det af Schack valgte Tidspunkt i sig selv var gunstigt, idet den nationale Hær — under Paavirkning af en Del Rigsraader, sær­ lig A n d e r s B i lle og C h r is t en Sk e e l — udvidedes stærkt i 1653, og en meget stærk Strømning af Nationalfølelse gik gennem hele Folket, havde Schack dog ikke Held med sig denne Gang, og hans Navn forekommer slet ikke i Forsvarsplanerne fra disse Aar. Det følgende Aar forhandlede Schack med sin Landsherre, H e rtu g Au gu st a f Sach s e n -E n g e rn , om at overtage Stillingen som »Grosz- Voig’t«, Overamtmand, i Sachsen-Lauenborg. Schack var dog kost­ bar og vilde ikke nøjes med den Gage, som Hertugen hidtil havde givet; men omsider blev de dog enige. Samtidig med disse Forhand­ linger førte Schack andre med den franske Regering, der foregav at ville bruge Schack som Mellemmand ved Hvervning af Tropper i Elhegnene, uden at man dog kan skønne, om Forhandlingerne var alvorlig ment eller blot var en af de almindelige franske Intriger. I 1656 om Efteraaret traadte Schack i Tjeneste hos Staden Ham­ borg som Kommandant i Staden og med Titel af Generalmajor, og i denne Stilling forblev han i den første Del af Krigen 1657 mellem Danmark og Sverrig, idet han dog vedligeholdt en nøje Forbindelse med holstenske Officerer i den danske Hær. — Der var for øvrigt allerede i April sidst nævnte Aar, altsaa et Par Maaneder før Kri­ gens Udbrud, gennem den holstenske Generalkrigskommissarius D itl ev A h le fe ld to g Schacks gamle Forbundne Th. Lente, bleven indledet Underhandlinger fra dansk Side med Schack, men de var strandede paa Schacks store Fordringer, idet han forlangte General­ løjtnants Rang, 6000 Rigsdaler (maaske 40,000 Kr. i vore Penge) aarlig Lønning i Krig og Fred, et Regiment — og hermed yderligere den betydelige Lønning som Oberst og som Kompagnichef — og endelig et »Provinsguvernement«. Dette var dog selv den pengegri­ ske Lente for stærkt, og han udtalte sig med, at Schack havde spændt Buen for stramt og vakt Kongens Mishag. I Maj fik Lente, som vel sagtens ogsaa tænkte paa sin egen Fordel ved Sagen, dog