StormenPaaKøbenhavn_1659_II

62 af Januar fik Schack dernæst overdraget »Skaanske Regiment til Fods« samt »Dronningens Livregiment til Hest«, som Oberst F r a n d s B ro c k e nhu us havde oprettet og ført med Hæder, men nu godvil­ lig afstod, og samtidig udnævntes Schack til Medlem af det »Krigs- collegiuin eller forsambling, som vi have anrettet her i Kjøben- havn«. Samtidig med Schack havde man ogsaa engageret den meget dygtige, krigserfarne og pligtopfyldende Feltmarskal v. Eb er s tein, i hvem Schack tik en haard Konkurrent til Stillingen som Nummer Et indenfor den danske Hær, og dette saa meget mere, som Eber- stein fra Begyndelsen af stod over Schack i Grad. Men Schack havde udtrykkelig betinget sig, at ingen anden skulde kommandere over ham end Kongen selv, og denne var jo ikke nogen egentlig Krigs­ mand. • Eberstein og Schack var ved Begyndelsen af Januar 1658 nær­ mest udsete til at skulle fordrive Fjenden fra Jylland, men allerede i Begyndelsen af Februar blev Schack stillet overfor den Opgave at forsvare Sjælland og København mod K a r l G u sta fs sejrrige Frem- trængen, og det synes, som om der paa dansk Side var ret gode materielle Betingelser til Stede for en Kamp om København og en kort Tid tillige Stemning for at lade det komme an paa en Styrke­ prøve med Svenskehæren. Naar man desuagtet ret hurtig opgav Tanken om Kamp, skyldes dette et Sammenstød af forskellige Om­ stændigheder, og det har vistnok ikke været uden Betydning, at Schack var ukendt baade med Personer og Forhold her, og at han ikke var forberedt paa saa hurtig at staa overfor en Opgave som den at møde en Feltherre som Karl Gustaf. Medens Feltmarskal Eberstein fra Slutningen af den nu paaføl­ gende kortvarige Fredsperiode kom til at residere i Gliickstadt paa den vigtige Post som Statholder i Hertugdømmerne, forblev den mere omgængelige Schack hos Kongen i Kjøbenhavn, og skønt baade A xe l U ru p og U lr ik C h r is tian G y ld en lø v e var ældre Generalløjtnanter end Schack, blev det dog denne sidste, der ord­ nede Hærens Overgang til Fredsfod og begyndte paa Overvejelserne om den fremtidige Hærordning, og han og Eberstein var i April 1658 med Kongen paa Kronborg for at syne Fæstningen —med andre Ord: ligesom Oprettelsen af Krigskollegiet eller »Ivrigsraadet« havde været et af de første Skridt til at tilsidesætte Rigsraadets Myndighed,1)

x) I det første »Krigsraad« var R igsraadet dog ret fyldigt repræsenteret.