StormenPaaKøbenhavn_1659_II

68

øvrige angrebne Punkter. Samtidig hermed var en anden Storm­ kolonne gaaet mod Christianshavn, og et Par Timer senere, men endnu medens Kampen rasede omkring Løngangen, angreb en stærk Kolonne Strækningen fra Runde Kirkes Bolværk indtil »Den halve Bolværk ved Castelet« — altsaa den Strækning, der forsvaredes af Sjællandske Regiment og Hollænderne. Men overalt blev Fjenden, som angreb Gang paa Gang med den største Dødsforagt, afvist med uhyre Tab, og ved Daggry væltede de opløste Stormkolonner tilbage den Vej, de var komne. Bevarede svenske Lister over de saarede viser det karakteristiske Forhold, at det langt overvejende Antal var saaret af Geværprojek­ tiler, men forholdsvis faa med det grove Skyts, skønt dette fandtes paa alle Punkter i Fæstningen i meget betydeligt Antal -— og kun en ganske enkelt har faaet Hug- eller Stiksaar. Dette bekræfter de gamle Beretninger om, at Angriberne saa godt som ikke paa noget Punkt er komne i egentlig Haandgemæng med Forsvarerne, der fra deres sikre Standpladser har kunnet sætte Skud paa Skud ned i de stormendes tætte Hobe. Men det viser samtidig tydelig et an­ det Forhold: at Fjendens knusende Nederlag skyldtes F o d fo lk e t, altsaa her navnlig Schacks Regiment, Gyldenløves Regiment (Dron­ ningens Livregiment), Sjællandske Regiment og sidst, men ikke mindst, det fortrinlige hollandske Fodfolk. Selve Stormnatten den 10.—11. Februar var Schack paafærde overalt, hvor Fjenden angreb mest vedholdende: ved Løngangen, ved Kastellet, paa Christianshavn; og allevegne viste de trufne For­ svarsforanstaltninger sig lige fortræffelige, overalt var de regulære Af­ delinger til Stede i tilstrækkeligt Antal til, at Borgerskabet, Familie­ fædrene, den sidste Reserve, kunde holdes udenfor Kampen, selv om det skulde være lykkedes den tapre, dødsforagtende Fjende at føre Stormangrebene mere igennem, end det virkelig blev Tilfældet. For sit fortrinlige Forhold ved Københavns Forsvar blev Schack da ogsaa udnævnt til Feltmarskal. I Glæden over den saa heldig og eftertrykkelig afviste Storm paa København undlod man i de følgende Maaneder, da Svenskerne vendte Blikket fra Hovedstaden og imod de endnu ubetvungne Smaaøer Møen, Falster, Lolland og Langeland, at sende Øerne For­ stærkning i Tide, skønt Hovedstadens Besætning var saa rigelig, at der meget vel kunde undværes ret betydelige Styrker. Det vides, at Schack fulgte Begivenhederne paa disse Øer og stod i meget liv­ lig Forbindelse med de kommanderende der og kendte de Farer,