StormenPaaKøbenhavn_1659_II

69 der truede. Naar Regeringen i København desuagtet ikke sørgede for virksom Hjælp, bærer Schack sin Del af Ansvaret herfor. Det var først, da der blev Tale om Overførelsen af Tropper fra Holsten til Sjælland for at forsøge paa at fordrive Fjenden fra denne 0 , at der blev gjort noget alvorligt for at bringe Undsætning til det sidste Punkt paa Smaaøerne, som endnu holdt sig, nemlig det med glimrende Mod og Udholdenhed fra Borgerskabets som fra Besæt­ ningens Side forsvarede Nakskov. Schack var udset til at lede dette Foretagende, som dog blev indledet saa sent, at Nakskov havde maattet overgive sig, efter at saa at sige det sidste Skud Krudt og den sidste Bid Brød var gaaet med. Ved den næste Hovedbegivenhed i denne Krig: Fyens Genero­ bring, Slaget ved Nyborg, spillede Schack en Hovedrolle og viste sig atter herved som en overordentlig omsigtsfuld, koldblodig og, naar det rette Øjeblik skønnedes inde, energisk General. I de sidste Ok­ toberdage, netop da Schack fyldte 50 Aar, tiltvang han sig Land­ gang ved Kerteminde og trængte dernæst i Forbindelse med Felt­ marskal Eberstein den svenske Hær tilbage mod Nyborg og slog Fjenden i det afgørende og blodige Slag her den 14. November 1659, hvorefter Svenskerne maatte overgive Nyborg med Resterne af deres Hær paa Fyen. Forholdet til Sømagterne og andre Hensyn medførte, at dette blev den sidste større Kamp, og det blev Schacks sidste større Vaabendaad. Hans fremtidige Virken i Spidsen for Rigets Hærvæsen blev altsaa udelukkende organiserende og rettedes imod Opstillingen af en forholdsvis stærk, vel indøvet og vel bevæb­ net, staaende, hvervet Hær, en Nyordning af den nationale Hær og endelig, som Slutstenen paa det hele Forsvarssystem, Anlæg af stærke Befæstninger i Rigets Hoveddele og da navnlig om København. Den hvervede Hær kom herved efter gentagne Reduktioner, efterhaanden som de politiske Forhold tillod det, til at bestaa af 5 Fod- og 3 Rytterregimenter i selve Kongeriget, den natio­ nale Hær af 4 Fod- og 1 Rytterregiment, og herved forblev det i Resten af Frederik den Tredies Levetid. For den nationale Hær viste Schack megen Interesse, og tværtimod hvad man kunde have ventet af en Mand som han, der fra sin tidlige Ungdom havde levet blandt Lejesvende, Landsknægte af alle Nationer, tog han sig med Iver af de nationale Afdelingers skikkelige, tunge Bønderkarle, Han