StormenPaaKøbenhavn_1659_II

70 foretog jævnlig Rejser omkring i Landet for at inspicere dem, ud­ talte jævnlig sin store Tilfredshed med deres Øvelser, Holdning osv., og man mærker intet til, at han ser ned paa dem eller ringeagter deres krigerske Betydning. Det fortjener ogsaa at bemærkes, at Schack førte et vaagent Tilsyn med, at de nationale Soldater ikke led Uret fra Befalingsmændenes og fra Fogdernes Side, og navn­ lig ved Pengeafpresnings- og Bestikkelsessager optraadte han med stor Strænghed og tog ikke i Betænkning at straffe eller øjeblikkelig afskedige Befalingsmænd, som havde gjort sig skyldige heri. Derimod gik der ikke faa Aar hen, inden Schack kom nogen­ lunde ind i det danske Sprog, saa at Aktstykker, Andragender o. 1., som var affattede paa Dansk, maatte oversættes for ham. Da Chri­ stian den Femte kom til Roret og med ham nye og mere dansk prægede Mænd, synes det dog, som om ogsaa Schack til en vis Grad er fulgt med i den nye, mere nationale Retning. Det kan ikke undre, at Schack, som først i fransk Tjeneste havde høstet rig Erfaring m. H. t. Fæstningers Betydning for et Lands Forsvar og derefter ved Københavns Belejring havde set, hvorledes vort Folks Skæbne afhang af Hovedstadens Fald eller Hævdelse, straks efter Freden 1660 med Iver virkede for Fuldstændiggørelsen af Rigets Befæstningssystem under Hensyn til den ved Krigen 1657 —60 skabte politiske Stilling. En bestemt, betydelig Sum af de til Landeforsvaret bevilgede Midler udsattes aarlig til Fæstningsanlæg, og Schack, ledsaget af et Par dygtige Ingeniører og andre Officerer, foretog en Rejse omkring i Riget for at fastsætte en Plan for Anlæ­ gene. I Aarene 1663—70 omdannedes da København til en moderne, stærk Befæstning, saaledes som den var indtil for omtrent en Men­ neskealder siden; Nyborg befæstedes, og Fredericias og Rendsborgs Befæstninger fuldstændiggjordes; Kronborg forblev, som Svenskerne havde efterladt det, og ogsaa Nakskov forblev, som det var, medens Svenskernes Befæstninger ved Køge og Korsør nedlagdes. Da det i Tiden omkring 1666 trak op til krigerske Forviklinger for Riget, var man da ogsaa forholdsvis vel forberedt baade for det levende Værns Vedkommende og for Fæstningernes, og i Schack havde man en Mand, som 1111 var vel kendt med alle Sider af vort Forsvars­ væsen og i Besiddelse af den fornødne Avtoritet i enhver Hen­ seende.

*

Made with