StormenPaaKøbenhavn_1659_II

74 heller ikke blev han skuffet, Ulrik Christian blev Livet igennem »sin Konge og sit Fædreland i alle Maader tro, en Fjende til Døden af alt Forræderi«. Desværre havde han ikke blot arvet Faderens Krigermod og Fædrelandskærlighed, han havde ogsaa faaet hans hede Blod og Lyst til at nyde Livet, men ikke hans kraftige Legeme, som taalte alt. Blandt hans spanske Majestæts Officerer gik det vildt til, Ulrik Christian tik der et Knæk, han aldrig forvandt, og han formaaede ikke at udholde et Vinterfelttogs Anstrængelser. Ved Hjemkomsten blev han Generalmajor og Lensmand paa Hald ved Viborg; højere kunde han ikke naa, da Adelen ikke taalte nogen mellem Kongen og Rigsmarken. Senere, da Ulykken væltede ind over Riget, fik han Skyld for at have været særlig ivrig i at drive paa Krigen, og sikkert har han ikke manglet Lyst til at maale sin Klinge med Svenskerne, hans Faders Avindsmænd; men han havde ingen Indflydelse paa Rigsraadets Beslutninger; dette maa bære det fulde Ansvar. Straks ved Krigens Udbrud fik han det vanskelige Hverv, sam­ men med Axel Urup, at samle og føre Hæren i Skaane; desuden paatog han sig at hverve et Rytter- og Dragonregiment. Dragonerne tog han blandt det dygtigste Mandkøn i Nørre- og Sønderjylland; i Rytterregimentet tjente Sognerytterne og Foged- og Præsterytterne fra Sjælland og Smaaøerne. Axel Urup dannede et Rytterregiment af Skaaninger, det sidste under Danebrog; Frands Brockenhuus mødte med et Regiment Fynboer og Jyder; desuden indgik i Hæren Adels­ rytterne fra Sjælland og Skaane og 4—5 svage Fodregimenter; hvert paa 2—300 Mand. Hæren bestod saaledes udelukkende af Danske og stor var den ikke. Heldigvis var Svenskerne ikke bedre stillede, men de blev dog først færdige med Rustningerne, og til sin store Ærgrelse maatte Gyldenløve gaa hort fra Engelholm, da Per Brahe rykkede frem, og overlade ham en Del af de Levnedsmidler, der var samlet der. I August slog Svenskerne Lejr ved Landsbyen Errerup, en halv Mil fra Engelholm. Her faldt Gyldenløve over dem den 15de ved Nattetid med 300 Ryttere, og efter en hed Strid veg Svenskerne tilbage over Grænsen. Gyldenløve og Axel Urup fulgte efter, gik over Hallands Aas og begyndte at belejre Laholm; men da Gustaf Otto Stenbock stødte til Per Brahe med en Hærdel, saa Svenskerne havde 10,000 Mand mod vore 7,000, rykkede de frem til Undsætning. Axel Urup og Gylden­ løve afbrød Belejringen og gik Fjenden i Møde. Den 31te August