StormenPaaKøbenhavn_1659_II

78 Svenskerne arbejdede sig dog bestandig fremad. Natten mellem den 17de og 18de August begyndte de at skyde med glødede Kug­ ler, og den 22de var et stort Antal Kanoner bragt i Batteri nær Vestervold. Det blev da besluttet at vove et nyt Udfatd, denne Gang med al den Styrke, man evnede at føre i Marken. Gyldenløve skulde føre Rytteriet, som nu var vokset til 7 Kompagnier Dragoner og 6 Kompagnier Ryttere, Frederik Ahlefeldt Fodfolket, tilsammen var det henved 3,000 Mand. Kong Frederik holdt selv til Hest ved Por­ ten og opmuntrede sine Mænd til at stride kækt. Medens Fodfolket i Løb søgte frem mod Skanserne, sprængte Gjddenløve i Spidsen for sine Ryttere gennem Dronningens Enghave, det nuværende Tivoli, frem i Siden paa dem. Trods al Svenskernes fortvivlede Tap­ perhed blev Skanser og Løbegrave tagne, 150 Mand overgav sig i en lukket Skanse. Den svenske Højstbefalende, Oberst Svante Baner, blev nedhugget, da han nægtede at modtage Pardon, Fangernes Tal udgjorde halvfemte Hundrede foruden Befalingsmændene; Skanser og Løbegrave blev sløjfede, Kanonerne fornaglede eller kastede i Vandet, 6 12 Pds. Metalkanoner førtes med ind i Fæstningen som Sejerstegn. Københavns Borgere følte Stolthed og Glæde over disse dristige og heldige Udfald, og deres Beundring for Ulrik Christian Gylden­ løve steg efterhaanden som Belejringen skred frem; de fik en sik­ ker Følelse af, at under en Fører som han, var de de svenske Vete­ raner voksne. Da Vinteren strængedes og Vandene frøs til saa Faren voksede, tog Gyldenløve fast Kvarter paa den Volddel, der særlig var betroet til hans Omsorg, den farligste, Strækningen fra Kallebodstrand hen- imod Veserport; her rejste han Pallisader, satte Stormpæle, lagde Fodangler, stillede spanske Ryttere sammenholdt med Jernlænker og plantede Stykker, saaledes at da Svenskerne foretog Hovedstor­ men, saa standsede Gyldenløves mægtige Forsvarsarbejder dem, skønt han selv alt den Gang laa i sin Grav. Den sidste Gang Gyldenløve stred i Spidsen for sine Ryttere var ved Udfaldet paa Amager. Karl Gustaf var selv, dækket af sine Or- logsmænd, gaaeti Land paa Øen. Den 10de Oktober kom Danskerne over ham, ført af Kong Frederik, medens Ulrik Christian som altid sprængte forrest med Rytterne og kom over Svenskerne som en Stormvind. Karl Gustaf var staaet af Hesten i Dragør tilligemed Wrangel og Pfalzgreven af Sulzbach, da de danske Ryttere hug­ gede ind; hurtig kom de i Sadelen og galoperede mod Stranden,