StormenPaaKøbenhavn_1659_II

82 Overbefalingen over Rytteriet i Hertugdømmerne, indtil Feltmarskal Eberstein sattes i Spidsen for de derværende Tropper. Under den anden Svenskekrig traadte han først i Forgrunden, da han i December kaldtes til København efter Svogeren Ulrik Christian Gyldenløves Død og som dennes fuldtud værdige Afløser overtog Ledelsen af Hovedstadens Forsvar paa Sydvestfronten. 2. Februar udnævntes Claus Ahlefeldt til Generallieutenant, og i selve Stormnatten førte han Befalingen paa Voldens mest udsatte Front fra Løngangen til Helmers Skanse, det haardt truede Sted, hvor Hovedstadens og Landets Skæbne skulde afgøres. Angrebet be­ gyndte med at Svenskernes Stormkolonne rykkede frem mod Ba­ stionen foran Vartov for at storme Slotsholmen og Løngangen. Med Dødsforagt styrtede Svenskerne ned i Graven foran Hoved­ volden, hvor Ahlefeldt personlig var til Stede og ved sit Eksempel i forreste Række opildnede Forsvarernes Mod. Ved Hjælp af Storm­ stiger entrede Angriberne op ad den indre Gravskraaning, og det lykkedes et Par af dem at bestige Brystværnet. Den forreste, Kap- tejn Uggla, raabte: »Vil I have Pardon, I danske Hunde; hvem kommanderer her?« I samme Øjeblik blev han stødt ned af Claus Ahlefeldts Partisan, og den anden svenske Officer fandt ligeledes Døden, Førernes Fald bragte Kolonnen til at vige og Faren var af­ værget. Paa dette Kampens Brændpunkt var og blev Slaget uigen­ kaldelig tabt. Et synligt Minde om Claus Ahlefeldts tapre Bedrift er hans paa en seks Fod lang Stang af Kaneltræ anbragte Partisan, der endnu opbevares i Nationalmusæet. Om Claus Ahlefeldts senere Skæbne er at bemærke, at han i Slaget ved Nyborg kommanderede Centrum af det schack’ske Korps. 1660 udnævntes han til General af Infanteriet og øverstbefalende over den norske Milits. Mindet om hans Virksomhed i Norge er særlig knyttet til Kampen paa Bergens Vaag 2. August 1665, ved hvilken Lejlighed han paa en glimrende Maade hævdede Danmarks Vaabenære og lagde sit ridderlige Sindelag for Dagen. 1669 ud­ nævntes han til Feltmarskal. Claus Ahlefeldt døde i Begyndelsen af 1674 paa sit Gods Klein-Nordsee ved Kiel og bisattes i den da­ værende St. Nikolai Kirke. Hans forgyldte Rustning, der fordum var anbragt over hans Grav, er flyttet til det historiske Musæum i Kiel. H an s A h le fe ld t var ti Aar yngre end Claus Ahlefeldt. Han fødtes paa Godset Stendorf ved Eutin, tjente først i den kejserlige