292548346

16 KIRKESAGENS GENNEMFØRELSE med Kirkens Liv, absolut ikke, men saadan, at tidligere Tiders skjulte Uvilje eller aabenbare Had gennemgaaende har veget Pladsen for en vis Velvilje, som i mange Tilfælde er mere end en velvillig Neutralitet. »I har taget fejl af os, vi har ogsaa taget fejl af Jer« er Ord, som hos mange dækker deres Følelser over? for Kirken. Med andre Ord: kommer der nu de Kirker og Præster, som er nødvendige for at der kan blive Tid til at komme i et per? sonligt Forhold til dem, man kommer i Forbindelse med, saa er der Mulighed for at naa langt videre end til en ydre Velvilje, fordi Tiden ikke i samme Grad som før skal bruges til at rive en Mur af Fordomme ned. Derfor kommer dette Arbejde i rette Tid. * Men der er mere end det. Ingen kan være blind for, at der gaar en religiøs Luftning gennem Sindene. Den mærkes i Bøger, i Dagblade, nær sagt overalt. Da Kirkesagen begyndte, var Be? folkningens Stilling en udpræget Bortvendthed. Da vi var halv? vejs fremme, blev dens Stilling karakteriseret ved, at den var begyndt at lytte. Nu er vi kommet dertil, hvor den er begyndt at spørge. Endnu er Spørgsmaalet uklart og famlende, ofte kun et træt og skuffet Hjertes urolige Spørgsmaal, om der er nogen, der véd Raad. Men der spørges, og det er en uhyre Forandring, Strøm? pilen peger i den rigtige Retning. Der er maaske endnu langt frem, til Spørgsmaalet faar den afgørende Form: Hvad skal jeg gøre, for at jeg kan blive frelst? Maaske naar det aldrig dertil. Men om det skal naas, afhænger, saa vidt det staar til os, af, hvorledes vi udnytter Øjeblikket. Ja vist saa, kom den store Profet, hvis Røst naaede ud til den fjerneste Vraa, saa kunde han trække Læsset, og vi andre Smaafolk komme lettere fra det. Om han kommer, ved ingen — han kommer vel forøvrigt den Dag, der virkelig er Brug for ham — men vi andre har ikke Raad til at sidde med Hænderne i Skødet og vente paa ham. Forstaar vi lidt af, hvad Muligheder Tiden rækker os, vilde det vel egentlig ikke være mindre end en Forbrydelse, om vi gjorde det — og en Forbrydelse kan være lige skæbnesvanger, selv om den skyldes Tankeløshed. Forstaar vi, at vi staar overfor en spørgende og famlende