292548346

6 KIRKESAGENS GENNEMFØRELSE get af en Trang til et Spørgsmaal, kun blev Plads til det ene: hvormeget skal jeg saa betale? Den var ved at vænne sig til, at saadan maatte det være i en moderne Storstad under de nye Ti? ders Kaar. Hvem kan undre sig over, at der aabnede sig et Svælg mellem Kirken og den brede Befolkning, og hvem kan maale, hvor meget der derved tabtes, baade for Kirken og Folket. • Byen voksede endnu stærkere, men atter kom der nye Tider. Kirke rejste sig ved Kirke. Sjældent var det store Kirker, ofte var de uanselige. Men de laa ikke, som de gamle, paa en Plads for sig selv, de blev lagt midt i Folket. Og snart kendtes det, de laa der. Alt medens de nye Guder hurtigt begyndte at ældes, be? gyndte Kirken saa småat, ganske smaat, atter at blive Folkets Kirke. Der er langt til Vejs Ende, men enhver kan se, at da Kir? kens Stilling til Folket blev en anden, begyndte Folkets Stilling til Kirken ogsaa at blive en anden. Omslaget var begyndt, og det hang sammen med Københavns Kirkesag. Da Staten sagde nej til at bygge Kirkerne, og da man havde indset det ligefremme, at ikke Regering og Rigsdag, men Guds Menighed har Ansvaret for Guds Riges Sag i vor Hoved? stad, da opstod det Arbejde, som har vakt Opmærksomhed i andre Landes Kirker; som i Folketinget er kaldt noget af det mest straalende, dansk Kirkeliv har udrettet i det sidste Aarhun? drede; som frem for noget andet blev »Kirkens Svar paa Halv? fjerdsernes Angreb paa vor Kristentro«. Det er Eventyret. Og dog intet Eventyr, men den i dybeste Forstand naturlige Følge af, at Mennesker — som tilmed var baade faa og unge — gjorde Alvor af at regne med, at Guds Kraft er stor nok til at tage det op, baade med en Kirke, som er ved at glemme sig selv, og med en moderne Storstads Afdrift.