3765959992

10 paa Købmagergade (efter 1806 Matr. Nr. 24, nu Hus Nr. 8), paa hvilken Ejendom han 11 Juni 1774 fik Skøde 1), tinglæst 12 Juli s. A. * 2), efter at den paa Auktion 16 Febr. s. A. var tilslaget ham for 3512 Rigsdaler Cou- rant. Samme Hus, der havde tilhørt hans første Hustrus Fader, Silke- og Klædekræmmer Brøseken, og som var assureret i Stadens Brandassurance Kasse for 5000 Rigsdaler, bestod ifølge Skødet »til Gaden af 4 Fag Mur- og Bindingsværk, 3 Etager højt, med Kvist over 2 Fag og til Gaarden 4 Etager højt med 2 Fag Vinduer; et Sidehus af 7 Fag, 3 Etager højt, med Kælder under 5 Fag, 1ste Etage 7 Fag, 2den Etage 5 Fag Grundmur, 3die Etage Mur- og Bindingsværk, halv Tag med Kvist over 1 Fag. Et Baghus 6 Fag Mur- og Bindingsværk, 3 Etager højt, »gebrochen« Tag, i 3die Etage en Svalegang. I Gaarden en Portion fersk Pompevand med Opstander og Jern-Pompe Redskab«. Der fandtes »behørig« Brandredskab og i Værelserne 6 Jernkakkelovne m. v. Han underskrev 27 April 1776 i Kjøbenhavn det tidligere nævnte Arveforlig (Pag. 7). At han var en velhavende Mand er sikkert, allerede den første Hustru bragte ham Penge; som et lille Eksempel kan anføres, hvorledes han i 1794 — efter Christiansborg Slots Brand — bidrog 50 Rigsdaler til en ny Kongebolig. I 1798 frabad han sig for tredie Gang, nu paa Grund af svagt Syn og Hørelse, at opstilles blandt Kandidaterne ved Oldermandsvalget.3) Han udnævntes til Fændrik å la suite ved Kjøbenhavns Borgervæb­ nings Infanteri 31 Juli 1795, avancerede til virkelig Fændrik 30 Sept. 1796, blev Sekondløjtnant 21 April 1797 og fik Afsked med Borgerkaptajns Karak­ ter 7 Nov. 1800. 4) Hans anden Hustru opføres da ogsaa som »Frue« i Vejviseren efter at være bleven Enke. Christian Mouritz Tuchsen, der en Tid var »Judicateur« ved det militære Varedepot »Guldhuset« 5), døde 30 Maj 1808 i sit Hus paa Køb­ magergade — »hatte innerliche Schwachheit« — og begravedes 3 Juni paa Assistens Kirkegaard under »doppelter Gesang« (St. Petri Kb.). Det smag­ fulde Mindesmærke, der betegner hans Grav, er gengivet i Billedtillægget. Gift første Gang 27 Maj 1774 i Kjøbenhavn (Stuebryllup, St. Petri Kb.) med E l i s a b e t h Br ø s eke n , født 15 Maj 1757 ssts., døbt 22 Maj (St. Nico­ lai Kb.) (Datter af Silke- og Klædekræmmer Diderich Wilhelm Brøseken og Sara Maria Bloch6)). Hun fik 6 April 1775 Bevilling til at gaa lige i Arv med sine Brødre efter Faderen.7) Begraven 24 Aug. 1778 i St. Nico­ x) Hof- og Stadsrettens Skødeprotokol 1773—76, pag. 258 ff. 2) Panteregistret for Købmager Kvarter. 8) Laugets Forhandlingsprotokol 1771—1813, fol. 191 og 193. 4) Danske og norske Militær Etat 1790-1800, fol. 1083. (Krigsministeriets Arkiv). B) Folketællingslisten 1801, Købmager Kvarter 27. ®) Datter af Kræmmer Søren Bloch, der havde ejet Huset paa Købmagergade. T) Sjællandske Registre 1775, Nr. 168.

Made with FlippingBook Online document