292640196

3 væge sig jævnt fremad, udfyldende hele Beholderen, og der er ingen Anledning til, at en Deel af Vandmassen skal udsondre sig og bevæge sig paa kryds og tvers i Slangebugtninger gjennem den øvrige, uafhængigt af Be­ holderens Form“. Jeg skal dertil gjøre følgende Be­ mærkninger. For det Første viser min Plan, at jeg ikke tænker mig en Udsondring af nogen Deel af Vandmassen; thi de jævnsides løbende Strømlinier gaae successivt over fra den mere lige Retning ved Christianshavns Bolværk til den mere bugtede Retning nærmest Kjøbenhavnssiden. At de ikke kunne være alle indbyrdes parallele, følger af Havnens („Beholderens14) Form. At samtlige Strøm­ linier, efter at have passeret Langebro, bøie sig i jævne Curver, for at følge den ved Havnens Begrændsninger betingede forandrede Retning, er en Selvfølge, og det synes mig at være let fatteligt for den sunde Sands, at de Vanddele, som have den største Hastighed, maae længst bevare den oprindelige Retning og bøie skarpere af, efterhaanden som den Modstand, det nye Bolværk ved Tøihuset udøver, overvinder Vanddelenes Tendents til at følge den oprindelige Retning. Justitsraad Carlsen vil imidlertid ikke indrømme, at den stærke Strøm saa­ ledes holder sig paa Kjøbenhavnssiden, og at den senere, ved Phønix, gaaer over mod Christianshavn; han vil ikke vide noget af „Slangebugtninger4 i Havnen. At saadanne imidlertid ogsaa nu findes i Havnen, og det paa et Sted, hvor dens Dybde er tilnærmelsesvis den samrne i Havnens hele Brede, vil Enhver kunne overbevise sig om ved at iagttage eller erkyndige sig om iorholdene Nord for Knippelsbro ved sønden Strøm. Naar denne Strøm har passeret Knippelsbro, gaaer den over mod Gammelholm, og dernæst bugter den sig over mod ChriT stianshavnssiden, hvor den gaaer tæt under Christians- holm. Dersom man ikke forsmaaer, hvad jeg har gjort, at tale med de Baadførere, som stadigt fare mellem Qvæsthuusbroen og Anlægspladserne paa Christianshavn,