292640196

Til

Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter.

Justitsraad, Vandbygningsinspecteur Carlsen har la­ det trykke og omdele til Borgerrepræsentanterne et tid­ ligere i den Berlingskc Tidende indrykket vidtløf­ tigt Inserat, som han giver Navn af et „Indlæg i Sa­ gen angaaende Havnens Udvidelse ved Knippelsbro", men som i Virkeligheden er et personligt Smædeskrift, i hvilket reelle Indvendinger kun findes sparsomt, og, hvor de findes, enten ere løst henkastede, eller ledsagedei af en mere vildledende end veiledende Motivering. I Betragtning af, at det for JØieblikket er af Vigtighed, at det til Forhandling ogAfgjørelse foreliggende Spørgs­ maal holdes klart for Øie, har jeg ikke villet indlade mig paa noget Forsvar af min Person; jeg har ogsaa den Fortrøstning til mine Medborgere, og særligt til mine Colleger i Borgerrepræsentationen, at de ikke lade et Angreb af den Art gjælde for en berettiget Dom. Derimod har jeg til den Berlingskc Tidende indsendt et kort In­ serat, hvori jeg imødegaaer Justitsraadens „reelle“ Ind­ vendinger, og et Aftryk heraf tillader jeg mig i det Føl­ gende at meddele d'Hrr. Jeg tilføier Aftryk af en Arti­ kel fra Justitsraaden i „Dagbladet" for idag og Gjenpart af et Svar, som jeg har indsendt til „Dagbladet".

Kjøbenhavn, den 6te October 1865.

J. P. Købke.

2

Justitsraad, Vandbygningsinspecteur Carlsen og Knippelsbrosagen. (Berlingske Tidende Nr. 247 og 248). Igjennem 5 Nummere af den Berlingske Tidende er der gaaet et Inserat af Justitsraad, Vandbygningsinspec- teur Carlsen, i hvilket han har rettet et Angreb mod mig, som i Form og hele Tone skal søge sin Lige. I Be­ tragtning af min Angribers o f f i c i e l l e Stilling skal jeg give et Tilsvar, og af Interesse for den for Hovedstaden vigtige Sag, om hvilken Discussionen dreier sig, skal jeg her, som ved tidligere Leiligheder, afholde mig fra at besvare de fornærmelige Insinuationer og nedsættende Domme, paa hvilke Inseratet er saa rigt, og udelukkende holde mig til Sagens Gjenstand, idet jeg af det vidtløf­ tige Indlæg skal søge at uddrage og imødegaae de rig­ tignok sparsomt forekommende, men ikke lidet betegnende reelle Indvendinger, som af Justitsraaden ere rettede mod de af mig fremsatte Anskuelser. Jeg kan da formodent- % lig tillige gjøre det overflødigt for de 3 Technikere, som offentlig have støttet mine Betragtninger, at indlade sig i en Strid med en Mand, der saa lidet forstaaer at vise sin Modstander Retfærdighed og sømmeligt Hensyn. Om den sydlige Strøms Løb, efterat den har passe­ ret Langebro, har jeg, som Plan I i min Brochtire viser, den Anskuelse, at medens den Vandmasse, som passerer Broen nærmest Christianshavnssiden, vil flyde langs Chri- stianshavns Bolværk med en forholdsviis svag Hastighed, vil den stærkere Strøm i Midten beholde sin Retning omtrent lodret paa Broen, indtil den Modstand, som det nye Toihuusbolværk frembyder, bringer den til at bøie af og flyde parallelt med Bolværket, indtil Fremspringet ved Phønix atter boier Strømmen og fører den over mo*d Christianshavnssiden. Mod denne Fremstilling fremhæver Vandbygningsinspecteuren Følgende: „Strømmen vil be

3 væge sig jævnt fremad, udfyldende hele Beholderen, og der er ingen Anledning til, at en Deel af Vandmassen skal udsondre sig og bevæge sig paa kryds og tvers i Slangebugtninger gjennem den øvrige, uafhængigt af Be­ holderens Form“. Jeg skal dertil gjøre følgende Be­ mærkninger. For det Første viser min Plan, at jeg ikke tænker mig en Udsondring af nogen Deel af Vandmassen; thi de jævnsides løbende Strømlinier gaae successivt over fra den mere lige Retning ved Christianshavns Bolværk til den mere bugtede Retning nærmest Kjøbenhavnssiden. At de ikke kunne være alle indbyrdes parallele, følger af Havnens („Beholderens14) Form. At samtlige Strøm­ linier, efter at have passeret Langebro, bøie sig i jævne Curver, for at følge den ved Havnens Begrændsninger betingede forandrede Retning, er en Selvfølge, og det synes mig at være let fatteligt for den sunde Sands, at de Vanddele, som have den største Hastighed, maae længst bevare den oprindelige Retning og bøie skarpere af, efterhaanden som den Modstand, det nye Bolværk ved Tøihuset udøver, overvinder Vanddelenes Tendents til at følge den oprindelige Retning. Justitsraad Carlsen vil imidlertid ikke indrømme, at den stærke Strøm saa­ ledes holder sig paa Kjøbenhavnssiden, og at den senere, ved Phønix, gaaer over mod Christianshavn; han vil ikke vide noget af „Slangebugtninger4 i Havnen. At saadanne imidlertid ogsaa nu findes i Havnen, og det paa et Sted, hvor dens Dybde er tilnærmelsesvis den samrne i Havnens hele Brede, vil Enhver kunne overbevise sig om ved at iagttage eller erkyndige sig om iorholdene Nord for Knippelsbro ved sønden Strøm. Naar denne Strøm har passeret Knippelsbro, gaaer den over mod Gammelholm, og dernæst bugter den sig over mod ChriT stianshavnssiden, hvor den gaaer tæt under Christians- holm. Dersom man ikke forsmaaer, hvad jeg har gjort, at tale med de Baadførere, som stadigt fare mellem Qvæsthuusbroen og Anlægspladserne paa Christianshavn,

4 saa vil man erfare, hvorledes disse Baadførere ved Over­ farten tage Hensyn til denne Bugtning af Strømmen, idet de, naar de fra Nyholm skulle over til Anlægspladsen for Enden af Strandgaden paa Christianshavn, og naar der løber stærk sydlig Strøm, gaae langs Gammelholms­ siden, indtil de komme udfor Cbristianshavns Canal, hvor- næst de roe skraat over Havnen. Det er disse Mænd vel bekjendt, at de ved den nævnte Strøm vilde være ilde tjente med at krydse Havnen tidligere og dernæst roe langs Christianshavnssiden, hvor Strømmen løber stærkere. Paa lignende Maade vil Forholdet stille sig i Bassinet mellem de to Broer, og den Baad, som skal fra Knippelsbro til Langebro, vil gjøre rettest i at holde sig langs Christianshavnssiden, hvor Strømmen vil være langt svagere, end langs Kjobenhavnssiden. Hvad jeg ovenfor har fremsat, staaer i Samklang med hvad jeg i „Dagbladets4 Nr. 200 har anført i Almindelighed om Strømmens Bevægelse i bugtede Løb. Uagtet Justits­ raad Carlsen’s foran citerede Angreb paa Strømbugt­ ningerne, modsiger han ikke det af mig anførte Factum, at i bugtede Løb den stærkeste Strøm er mere bugtet end Kystlinierne; han yttrer nemlig: „Ti l den Y t - t r i n g , at Mang e have s e e t , at S t r øm l i n i e r n e i b u g t e d e L ø b ere mere b u g t e d e end K y s t ­ l i n i e r n e , ska l j e g bemærke , at de t t e i kk e kan b e t v i v l e s , thi hermed f o rho l d e r s i g r i g t i g t 4. / Deri ligger allerede en Anerkjendelse af hvad jeg har sagt om Strømmens Bugtning gjennem Havnen; thi Havnen er — navnlig saalænge Fremspringet ved Phønix bevares — et ikke lidet bugtet Løb. Men hvad føier nu Justitsraad Carlsen til? Han siger: „men de Mange ville da ogsaa have seet, eller have idetmindstekunnet see, at D y b e t ! s aa F a l d er me re bug t e t end K y s t l i n i e r n e , og at den s t æ r k e s t e S t r øm n i n g f ø l g e r de t t e . 4 Denne Udtalelse vil vanskeligt kunne opfattes anderledes end som en Paastand om, at den større Dybde er Aa r s a g e n til

5 at Strømmen bugter sig. Jeg har Vanskelighed ved at troe, at Statens Vandbjgningsinspecteur skulde her forvexle Aar- sag med Virkning. Men erkjender han (hvad jeg maa antage) at det er den bugtede Strøm, som ved Grundens Udskjæring er Aarsag til det bugtede Dyb, saa er hans Fremstilling i uforsvarlig Grad vildledende, dobbelt uforsvarligt, fordi den uden nogen Berettigelse kommer hos den mindre indsigtsfulde Læser til at støtte hans senere Udvikling. Hvad paastaaer han nemlig senere? Han gjør gjældende, at man, naar Havnen uddybes, bør frembringe den for Passagen gjennem Broen ønskelige Strømretning ved at udgrave et noget dybere Løb i den Retning, i hvilken man vil have Strømmen. Han indrømmer vel, at man ikke ved kun at udgrave til 20 Fod vil kunne blivende naae Maalet, eftersom Bolværkseierne ogsaa ville eftertragte at faae denne Dybde ved Bolværkerne, men han anbefaler „at udgrave Løbet til 24 eller 26 Fod og samtidigt at trække det over i den Side, hvortil man vil lede Strømmen.“ Hans Raisonnement, som det f r emt ræder i In se ra t et , bliver altsaa følgende: I bug t ed e L ø b f ø l g e r S t r øm ­ men Dy b d e n ; man f r emb r i ng e a l t s aa i H a v ­ nen en Re nd e af s t ø r r e D y b d e i den ø n s k e l i g e Re tn i ng ; saa faaer man den S t r øm r e t n i n g , man v i l have. Jeg skal nærmere belyse det saaledes fremsatte Forslag, som i den det givne Indklædning maa synes indlysende for den Læser, som ikke kan gaae Sagen nærmere paa Klingen. Jeg skal søge at skille det Rigtige fra det Urigtige. R i g t i g t er, at Vandets Hastighed i et Løb i Reglen tiltager ved en Uddybning. Det er fremdeles r i g t i g t at man i visse Tilfælde kan give Strømmen en anden Retning ved i det at udgrave et nyt Strømløb; har man t. Ex. et bredt Vandløb af c. 4 Fods Dybde og deri graver, i en ikke altfor ugunstig Retning, et Strømløb af 8—12 Fods Vanddybde og af tilstrækkelig Brede til at kunne lede en større Deel af Vandmassen, saa vil Strømmen følge

6 dette Løb , og dersom Løbets Sider kunne modstaae det Slid, som Vandet udøver, vil Strømmen holde sig i Løbet. U r i g t i g t er det derimod at troe, at man i et Vandløb som vor Havn, med 20 Fods Dybde, vil væsentligt kunne forandre Strømretningen ved at ud- grave en Rende af kun 4 til 6 Fods større Dybde. Den hele Vandmasse, som strømmer igjennem Havnen, vil være altfor mægtig til at lade sig influere i kjendelig Grad af en saa ringe Dybdeforskjel. Strømmen vil følge sin naturlige Retning. Man seer heller ikke denne Frem- gangsmaade fulgt ved Reguleringen af Floder og støri’e Vandløb. Det er der altid ved Omformning af Kysterne at man forandrer Strømretningen, og en saadan Regulering er det, jeg har bragt i Forslag ved at anbefale Bort- skjæringen af den Spids af Slotsholmen, paa hvilken Phønix er beliggende, samt Udfyldning af den ligeoverfor paa Christianshavns-Siden værende Bugt. Justitsraad Carlsen udvikler fremdeles, hvorledes den Bue, som Strømmen fremtidigt vil gjøre ved Knippelsbro^ efter hans Formening bliver langt fladere end af mig ^ antaget, nemlig svarende til en Krumningsradius af 800-850 Fod, i Stedet for at Radien til den af mig viste Bue er c. 400 Fod (ikke c. 300 Fod, som af Justitsraaden an­ ført). Jeg skal villig erkjende, at jeg ikke kan bevise, at den af mig antagne Radius nøjagtigt er den rette; men def kan Justitsraad Carlsen ligesaa lidt, med Hensyn til den af ham angivne; og det fordi et exact Beviis overhovedet ikke lader sig føre, hvad Justitsraad Carlsen jo maa vide som Hydrotechniker. Det er derfor en meget betegnende Opfordring, som Justitsraaden i den Berlingskc Tidende af 28de f. M. stiller til de 3 Technikere, som have støttet min Anskuelse, nemlig den, at modbevise den af ham angivne Krumnings Rigtighed. Hvad der ikke ad exact mathematisk Vei lader sig bevise — og hvad Justitsraad Carlsen derfor ei heller har beviist —, det lader sig ikke hel­ ler exact modbevise. Bedømmelsen af den fremtidige Strøm-

7

* 4 retning maa i en væsentlig Grad være baseret paa Skjøn. Mit Skjøn har de 3 Herrer tiltraadt, ef te rat have læst Hr. Carl- sens Modartikler;, nogen ny Tiltrædelse er derfor ikke nød­ vendig. Ogsaa Hollands Yandbygningsinspecteur, hvem jeg har forelagt Sagen, har, som det er meddeelt Borger­ repræsentanterne, erklæret de Principer, som ligge til Grund for mit Skjøn, som „fuldkomment rigtige". Det er vel muligt, at jeg har skjønnet Strømcurven noget for skarp; men det er ogsaa muligt, at den ved stærk Strøm bliver endnu noget skarpere. Dog, en mindre Feiltagelse i den 'Henseende kan ikke faae afgjørende Betydning. Er mit Skjøn i H o v e d s a g e n rigtigt, vil Strømmen sætte skraat ind paa Knippelsbro, og der hører megen Haardnakkenhed til at ville paastaae, at Passagen gjen- nem Broen ikke derved vil forulempes, naar det, som her, kan forud vides, at Strømmen meget hyppigt vil have 2 til 3, ja at den endog vil kunne stige indtil 6 Fods Hastighed i Secunden. Jeg skal dog citere, hvad J u s t i t s ­ raad Ca r l s en s e l v siger om Passagen gjennem den af ham, i Forbindelse med de øvrige Comiteemedlemmer, foreslaaede Svingbro, efterat jeg havde henledet Opmærk­ somheden paa den fremtidige Strømretning. Udtalelsen findes i min Brochure Side 36 og er saalydende: * „At Skibe ved haard sydlig Strøm lade sig bugsere • sydfra gjennem Broaabningen, vil nemlig ligesaalidt kunne tilstedes ved den nye Bro, som ved den gamle; ved svag Strøm vil derimod neppe været Noget til Hinder derfor, naar behørig Forsigtighed anvendes." Efter dernæst at have angivet en vis Manøvre, som han anbefaler for Passagen, fortsætter han saaledes: , „Varpning gjennem Broen vil neppe nogensinde være mislig, om den end under ugunstige Forhold kan være vanskelig og udkræve megen Forsigtighed, dog ikke mere end der allerede nu udkræves, medens

, ,

8 Varpningen i de fleste Tilfælde vil være lettere, som Følge af den svagere Strøm og den større Vidde af Broaabningen.“ Faaer man ikke af Justitsraadens egen Udtalelse Indtrykket af, at selv han ikke venter væsentlig bedre Forhold for Skibes Passage, end de nuværende, og vil det være forsvarligt, ved et kostbart Anlæg, beregnet for Aarhundredes ikke at stille Fordringerne høiere? Sluttelig skal jeg gjøre endnu een Bemærkning. J u s t i t s r a a d Car l s en har i kke med ee t Ord ud­ t al t s i g om M a j o r i t e t e n s F o r s l a g , at v i l l e b y g g e den ny e Bro som K l apb r o . Dette.vil vistnok i Al­ mindelighed blive af Læserne betragtet som en Tiltrædelse til det nævnte Forslag. Er dette virkelig Justitsraadens Mening? Jeg kan ikke troe det. Men stemmer han for en Svingbro, saa er hans Tavshed om Klapbroen et slaaende Beviis for, at han hellere vil see Communal- bestyreisen erklære sig for Noget, han selv misbilliger, end virke for et vigtigt offentligt Anliggende i samme Retning som en Mand, i hvilken han seer en personlig Modstander. Justitsraaden roser sig i Slutningen af sit Inserat af, at hans senere Virksomhed i Brosagen har indskrænket sig til en beredvillig Udtalelse, naar man opfordrede ham, og at han iøvrigt har holdt sig beskeden tilbage. Det er unægteligt for mig et særligt Uheld, at naar jeg skal modarbeides, saa indtræffer der en Opfordring, som Ju­ stitsraaden „beredvillig* imødekommer, men at derimod, naar Justitsraadens Udtalelse vilde blive til Støtte for min Anskuelse, saa udebliver Opfordringen, og Justitsraad Carlsen holder beskedent sin Mening tilbage.

Kjøbenhavn den 4de October 1865.

J. P. Købke.

9 Knippelsbroe^ (Ombygning. (Dagbladet Nr. 234.)

. I „Dagbladetu,s Nr. 231 og 232 har Ingenieurkapitain K ø b k e nu meddeelt de Oplysninger, han i Anledning af Sagen om Knippelbroes Ombygning har indhentet hos tvende fremmede Teknikere, nemlig Chefen for det neder­ landske Vandbygningsvæsen, Con r ad , og Docent ved den polytekniske Skole i Hannover, tidligere Bygningsinspec- teur ved de hannoveranske Jernbaner, v. Kaven . Hvad de Herrer havde yttret om Fordele og Mangler ved Svingbroen, sammenlignet med den saakaldte Klapbro, er ikke Andet, end hvad enhver Tekniker med noget Kjendskab til disse Konstruktioner efter de foreliggende Erfaringer maa sige herom, og i alt Væsentligt overens­ stemmende med, hvad jeg har udtalt for Medlemmerne af Kommunalbestyrelsens Udvalg. For at erholde disse Oplysninger behøvede man ikke at gaae til Udlandet; enhver ung Mand, der har gjennemgaaet et Ingenieur- kursus, vilde kunne have givet dem omtrent ligesaa fuld­ stændig, og det maa have bibragt de Herrer, til hvem Kapitain Købke har henvendt sig, et underligt Begreb om Ingenieurvidenskabens Standpunkt hertillands, naar man gaaer til Udlandet for at faae Svar paa saadanne Spørgsmaal. Det er allerede galt nok, at man har hen­ vendt sig til Fremmede for at faae Detailtegninger til en Bro. Men — og derpaa skal jeg tillade mig at hen­ lede Opmærksomheden — det Spørgsmaal, paa hvis Be­ svarelse det her kommer an, nemlig om det ikke, uagtet de hermed forbundne Vanskeligheder, dog i nærværende Tilfælde maatte være lykkedes den talentfulde og erfarne Mand, der har konstrueret den Klapbro, Udvalget harfore- slaaet, at løse Opgaven paa en tilfredsstillende Maade, det harKapitain Købke ladet ligge. I Betragtning af denMaade, hvorpaa man har trukket mit Navn frem under denne mig uvedkommende Sag, vil det neppe være overflødigt,

10

naar jeg tilføier, at jeg ikke ved denne Yttring har villet tilkjendegive nogensomhelst Mening om Klapbroprojektet, Noget, jeg desuden skulde have ondt ved, da jeg kun kjender dets almindelige Omrids og ikke engang har seet Planerne, efterat de ere bievne fuldstændig udarbeidede. Angaaende Strømningsforholdene er der ikke noget Nyt i de fremkomne Oplysninger, thi, som det vil sees, har Hr. Conrad været saa forsigtig at afholde sig fra herom at udtale nogen bestemt Dom. Han har ikke sagt Mere, end hvad Enhver omtrent vil kunne underskrive. Kjøbenhavn, den 6te Oktober 1865. C. Car ls en. Justitsraad Carlsen og Knippelsbroes Ombygning (Indsendt til „Dagbladet1*.) Justitsraad Carlsen har i „Dagbladets sidste Løver- dags-Nr. sat Kronen paa sin hele Fremfærd i Sagen om Knippelsbroes Ombygning. Jeg skal nærmere belyse hans mærkelige Inserat. Da jeg i min Brochiire fremkom med en Udvikling af Manglerne ved Klapbroer af store Dimensioner, sammen­ lignede med Svingbroer, bleve mine Bemærkninger haan- ligt modtagne af de Mænd, som siden fremtraadte som mine Modstandere, og af dem, som have foretrukket at modvirke dem, uden at optræde offentligt; jeg hørte fra Høire og Yenstre, at man i mundtlige Samtaler bestred min Competence til at have en Mening om Sagen og udbredte som en utvivlsom Sag, at Svingbroen kun vilde faae et Par Stemmer i Borgerrepræsentationen foruden min egen. Jeg søgte ikke at vinde Nogen underhaanden for min Mening, hvad DHrr. Borgerrepræsentanter ville vide, hver for sit Vedkommende. Overbeviist om mine Indsigelsers Berettigelse, stolede jeg paa, at min An­ skuelse vilde skaffe sig Indgang uden anden Fremhjælp

11 end en aaben Discussion. JegAindskrænkede mig derfor til at indhente ubestridelige factiske Oplysninger, som kunde stille Sagen i et klart Lys. Jeg modtog dem, og de godtgjorde P u n k t f or P u n k t Rigtigheden af min Opfattelse. Nu, da der foreligger Resultater, som vistnok have kastet Lys over Forhold, som hidtil herhjemme vare høist ufuldkomment kjendte, selv af vore officielle Technikere, og som ikke lade sig bestride, nu forandres Manøvren derhen, at man erklærer de tilveiebragte Op­ lysninger for ikke at indeholde mere, end „hvad enhver ung Mand, der har gjennemgaaet et Ingenieurcursus, vilde kunne have givet omtrent ligesaa fuldstændigt11. Skulde man ikke have faaet Indtrykket af, at her foreligger noget Mere, og at hverken Justitsraad Carlsen eller de øvrige Technikere af hans Kreds tidligere have havt de oplyste Facta paa rede Haand. Rigtignok siger Justitsraaden, at de i alt Væsentligt stemme med, hvad han har udtalt for Medlemmerne af Commuual- bestyrelsens Udvalg, men hertil maa jeg bemærke, at Ju- stitsraadens Bemærkninger mod Klapbroen i det Udvalgs­ møde, i hvilket han deeltog, indskrænkede sig næsten ude­ lukkende til en Udtalelse om, at man andetsteds ikke byggede Klapbroer men Svingbroer, hvor der var Spørgs­ maal om Gjennemfartsaabninger af store Dimensioner. Det var denne Udtalelse, som foranledigede mig til i „Dag- bladet’s“ Nr. 200 — af Retfærdighed mod en Modstander — at bemærke, at man ikke med Rette bebreidede Ju­ stitsraaden at have anbefalet Klapbroer fremfor Sving­ broer. Rigtignok kan Justitsraaden have udtalt sig fyldigere i personlige Sammenkomster med Medlemmer af Udvalgets Majoritet; men han har jo selv erklæret, at han har indtaget en tilbageholden Stilling, og han kan saaledes vel ikke antages at have i nogen omfattende Grad samvirket med Majoriteten. Justitsraad Carlsens Stilling til Klapbroen er imid­ lertid nu undergaaet en pludselig, uventet Forandring.

12 Han gjør pig nu paa en Maade — paa den ham egne Maade — til Talsmand for Klapbroen, men, vel at mærke, naar den construeres af Hr. Wain; og det uagtet de foreliggende Udtalelser fra Holland, hvor man har Hun­ dreder af Broer med Gjennemgangsaabninger for Skibe, fælde Fordømmelsesdommen o v e r e n h v e r s omh e l s t K l a pb r o af saa s t o r e D im e n s i o n e r , og specielt paa Knippelsbroes Plads. Der tildeles Hr. Wain den Rolle, at skulle fremtræde som en „deus ex machina” og at skulle levere Construction til en Klapbro, som, uagtet den bygges for særligt vanskelige Forhold, ikke vil lide af de Mangler, som ellers overalt hefte ved Klap­ broer af store Dimensioner. Regner da Hr. Carlsen ogsaa paa, at Hr. Wain skal kunne styre Vindenes Ret­ ning og ophæve deres Indflydelse? Jeg troer at denne dygtige Techniker vil være bedre tjent med den Aner- kjendelse, der ydes ham af rolige og besindige Mænd, som vurdere Vanskelighederne ved de Opgaver, der stilles, end med en Forgudelse, som vil gjøre ham til Herre over Elementerne. Og nu S t r øm f o r h o l d e n e . Justitsraad Carlsen siger: „Angaaende Strømningsforholdene er der ikke noget Nyt i de fremkomne Oplysninger; thi, som det vil sees, har Hr. Conrad været saa forsigtig at afholde sig fra herom at udtale nogen bestemt Dom. Han har ikke sagt Mere, end hvad Enhver omtrent vil kunne underskrive”. Har Hr. Carlsen vel overveiet, hvad det er, han har erklæret sig villig til at underskrive? Jeg meddeelte Hr. Conrad mine Tegninger af de fremtidige Strømforhold i Havnen og anførte som følger: „De veed at det er vanskeligt (umuligt) at b e ­ v i s e , hvilken Strømretningen bliver efter en partiel Regulering. Der kommer det an paa et Skjøn. Min Herrel finder De, at jeg har bedømt Forholdene

13 rigtigt i denne Henseende? Jeg beder Dem at be- 'tragte Plan II*) og at erindre Dem, at Dybden over­ alt er tænkt 18—20 Fod. Mit Raisonnement er da følgende: Den sydlige Strøm gaaer under Lange­ bro med en Hastighed t. Ex. af 1 Fod i Secunden og i den angivne Retning (som er den nuværende og vil blive den fremtidige). Efter at være pas­ seret Bi oen, vil Strømmen nærme sig til den nye Tøihuusqvai og løbe langs denne Qvai med en Ha­ stighed, som bestandigt vil tiltage (da Profilet ind- snevrer sig). Ankommen til Fremspringet ved Knippelsbro, vil den krydse Havnen, og, da Ha­ stigheden næsten har fordobblet sig ( l a/4 Fod i Secunden i Stedet for 1), vil den nærme sig den modsatte Qvai, hvor den vil bøie af, som angivet paa Planen. For Plan III**) har jeg fulgt et lignende Raisonnement“. Han svarede mig derpaa Følgende: „Hvad angaaer Deres Jugement om den sydlige Strøm, saa kan jeg, uagtet det har nogen Vanske­ lighed at udtale sig kategorisk om et saadant Spørgs­ maal, naar man ikke har taget selve Forholdene paa Stedet i Øiesyn, dog erklære Dem, at efter min Mening ere de Principer, paa hvilke Deres Jugement er baseret, fuldkomment rigtige, og at De derfor tillidsfuldt kan paa dem begrunde Deres Slutninger i det foreliggende Tilfælde." Det er denne Dom, Justitsraaden indrømmer, at Enhver omtrent vil kunne underskrive. Kan en Mand mere fuldstændigt knuse sin egen tidligere Argumenteren, end Justitsraad Carlsen har 9* *) Plan I. i min Brochftre, **) Plan II. i min Brochure, dog at Bolværket ved Tøihuset er rykket frem i Linien efter Havneraadets Plan, og altsaa Strøm­ linierne ligeledes rykkede noget frem.

14 gjort det ved denne Erklæring? Og skulde ikke denne sidste Fremtoning skaffe mig en billigere Bedømmelse af dem, som hidtil have vurderet mig og min Virksomhed efter den Mands Dom, som altid har været min Mod­ stander, men hvem Forholdene f ø r s t nu have t v u n g e t til en offentlig Discussion?

Kjøbenhavn, den 7de October 1865.

J. P. Købke. ,

Trykt hos J H. Schultz.