KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

54 K ø b e n h a v n s e g n e n s B e b y g g e l s e navnet Hamar, nævnes aldrig i ældre Dokumenter, heller ikke i Absalons Gave­ breve, maa være udgaaet fra Valby og er formodentlig ødelagt af Venderne eller paa anden Maade nedlagt, før Kong Valdemar overdrog Støvnæs Herred og dets Gods til Absalon. Havn (1186 Hafn) ligger ved den allerede i Broncealderen eksisterende store Alfarvej fra Roskildeegnen til Kysten, vel netop paa det Sted, hvorfra i Vikingetiden Overfarten skete til de store Skaanemarkeder ved Haløre, nær Skanør. Navnet betyder en Skibshavn, og Saxo siger, at den har Navn efter Købmændene, men Ordet har sikkert tillige ganske særlig betegnet det Sted, hvor Herredets Ledingsskibe var oplagt, thi en Havne er det Lægd, hvorfra Havnebønderne udvalgtes til Ledingen, og Havne er ogsaa Betegnelsen for hver Aares samlede Besætning om Bord. Ordet Havn og dets Afledninger har altsaa en bestemt Tilknytning til Ledingen. Ledingsforholdene maa være bleven ordnede overalt i Riget i Vikingetiden, og det er derfor rimeligt, at Gaarden Havn er opstaaet paa den Tid. Den maa være bygget paa Serreslevs Overdrev, og dens Jord maa oprindelig have om­ fattet Terrainafsnittet øst for Søernes Lavning. Gaarden har, som det siden skal paavises nøjere, været en Kongsgaard, og der er intet Tegn til, at den har været arvedelt eller paa anden Maade er bleven omdannet til en agerdyrkende Landsby. Da der ikke foreligger Fund paa Amager henhørende til Jernalderens ældste Perioder, synes det ikke udelukket, at Øen har været affolket i Tiden mellem Broncealderen og den yngre Jernalder. Paa Amager er alle Bynavne af Typerne -by og -torp, og Plovlandbruget synes derfor først at være bleven indført paa Øen henimod Vikingetiden. Nordligst ligger Sundby, tidlig delt i Sundbyøster og Sundbyvester (1085 Sundby occidentalis) opkaldt efter Øresund. Derefter følger Taarnby (1135 Thornby) benævnt efter Torn eller Tjørn, ligesom de øvrige Byer af dette Navn, og ikke efter et Taarn. Den var Øens ældste Kirkeby. Fra Taarnby er Borgby (1186 Burgbu) udgaaet som Torp; Navnet betegner den som Borgens Ladegaard, og den er derfor antagelig yngre end denne, altsaa yngre end 1167 . Andre Torper fra Taarnby er Kastrup (1370 Karstorp), hvis Navn er sammen­ sat med Mandsnavnet Karl, og Tømmerup (1135 Tummethorp) kaldt efter Mandsnavnet Turne. Fra Tømmerup er Torpen Skelgaarde (1496 Skelgardt) bygget ved Tømmerups søndre Skel efter 1370 men før 1496 , Viberup (1370 Vibethorp) benævnt efter Mandsnavnet Vibi, Ullerup (1370 Ullæthorp), benævnt efter Mandsnavnet Ulle, samt Udlunde (1370 Utlundæ) den yderste Lund, omtrent ved det senere Raagaard (1518 Raagordt). Desuden fandtes Store Magleby (1370 Makleby søndre) Øens største By, med tilhørende Magle-

Made with