KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

G r e v e n s F e j d e 309 Søndag 6 . August red Kongen og Dronningen med deres Følge i højtideligt Optog ind gennem Nørre Port. Indenfor Porten modtog Borgmestre og Raad ham og udtalte deres Beklagelser over, at man paa Grund af den store Nød, som var overgaaet Byen, ikke kunde vise sin Glæde ved offentlige Fester, men maatte nøjes med at bevidne sit Hjertelag ved Graad og Suk. Byen frembød et sørgeligt Skue. Kirkernes og Husenes Tage var gennemskudt af Kanonkuglerne. Mange Huse stod med hullede Mure og ituslaaede Vinduer, lige ved at styrte sammen og saaledes, at man udefra kunde se ind til Beboernes Elendighed. Værk­ steder og Handelsboder stod tomme, uden Varer, som enten var udsolgt eller plyndrede af Landsknægtene under Borgeroprøret. Kongen udtalte frit sin Uvillie over dem, som var Skyld i al denne Ulykke. Men den fattige Almue modtog Kongen som en Befrier og hilste og velsignede ham i deres Husdøre og paa Gader og Stræder, hvor han kom frem. Han havde tilstaaet dem Evangeliet og dets Prædikere og hans Sejr havde igen skabt dem Arbejdsro og Fred. (Krag og Stephanius. Christian IIF s Hist. I p . 15 1 ffg .).

Fig. 72 . K øbenhavns Segl af 1536 .

Made with