KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

G r e v e n s F e j d e

3 0 8

til Hest, fulgt til Fods af Grev Christoffer, Københavns Borgmestre, Jørgen Kock og 30 ansete Borgere som Gidsler i en samlet Skare med blottede Hoveder og med hvide Stave i Hænderne ud mod Lejren. Her blev de modtagne af K ongen i Overværelse af Hertug Vilhelm af Brunsvig og Lüneburg, den preussiske Hjæl­ peflaades Admiral Johan Pein og det kongelige Følge inden for en Ring, dannet af 4 Faner Knægte og 4 Eskadroner Ryttere. Hertug Albrecht slap naadigt. Han fik frit Lejde til Køge og skulde derfra føres til sit Hjemland Mecklenburg paa preussiske Skibe. De danske Rigsraader og Adelsmænd, som blev holdt fangne i Mecklenburg, skulde frigives, og der skulde nedsættes et Nævn af to Fyrster, som skulde fastsætte den Erstatning, som Hertugen skulde udrede til Kongen for det uvarslede Indfald i Riget. Grev Christoffer skulde egentlig gøre Knæfald, men slap med at bøje sig for Kongen, medens han i mange Tusinder Menneskers Nærværelse bad Kongen om Naade og Tilgivelse for Guds Skyld. Kongen bebrejdede Greven haardelig de Skældsord, han havde fremsat imod ham i Kolding, og truede med at erklære ham for Fange. Men hans tyske Høvedsmænd gik i Forbøn for ham og bad om, at den Skændsel, som det var for dem og det tyske Navn at efterlade Greven som Fange, maatte blive undgaaet. Da ogsaa Kongens Feltøverster sluttede sig til denne „Dannemænds Bøn“ , slap Greven med i Mængdens Paa­ hør at maatte sværge med oprakte Fingre i Guds og alle Helgeners Navn, at han aldrig mere vilde komme til de to Riger Danmark og Norge eller til Fyr­ stendømmerne Slesvig og Holsten og aldrig handle mod Kongen, hans Slægt eller Forbundsfæller. Derefter faldt Stadens Udsendinge paa Knæ, men Møntmester Jørgen Koch og Borgmester Ambrosius Bogbinder maatte to Gange gøre Knæfald om at blive taget til Naade, og de opnaaede det kun med Hertug Vilhelms og nogle Rit­ mestres Forbøn. De maatte dog ikke bosætte sig i København eller Malmø, men kun andre Steder i Riget eller Fyrstendømmerne, hvor Kongen ønskede det. Hertugens og Grevens Krigsfolk maatte drage frit bort med deres personlige Ejendele, naar de havde betalt deres Værtsfolk. De skulde sværge, at de ikke i de første 4 Aar vilde tjene mod Kongen, hans Riger og hans Forbundne. Hertug Albrecht stod inde for deres Gæld, som ansloges til over 30.000 Gylden. Men endnu i 1538 var intet betalt.39) Samme Dag sendte Kongen to stærke Faner Knægte ind i Byen for at overtage Skytset og Skibene. Næste Dag udveksledes Overgivelsesdokumenterne, og Kongen skulde have holdt sit højtidelige Indtog i den erobrede By. Det blev dog udsat nogle Dage.40) 39 ) K .D . IV N r. 479 . K .D . IV Nr. 486 . 40) K .D . I N r. 269 . K .D . IV N r. 479 . Norsk Hist. T. I I I p. 468 ffg. Paludan M üller. G re­ vens F ejde I I Bilag V.