KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

Bol , H e r r e d og L e d i n g 57 Den nære Overensstemmelse mellem de angelsachsiske og de nordvesttyske Jordmaal tyder paa, at de begge er ældre end Angelsachsernes Indvandring til England, som tog sin Begyndelse i Midten af det 5 . Aarhundrede. Domesday Book indeholder i Listerne for East Anglia, Northumberland og mellemfaldende Shires, de Landskaber, hvor oprindelig Anglerne bosatte sig, og som i Vikingetiden blev til Danelagen, en særlig Jordenhed, kaldet carucata, plough-gate eller plough of land, som inddeltes i 8 bovatæ eller ox-gangs. Det er muligt, at disse Betegnelser stammer fra Anglernes Bosættelse, og i saa Fald har disse haft Jordenhed fælles med de danske Vikinger, thi saavel i Danelagens som i Normandiets Vikingebygder finder vi disse Betegnelser brugt.3) Plovlandet afviger fra Hiden ved dets Inddeling i 8 Oksegange i Stedet for i Dagsarbejder, og det stemmer paa dette Punkt med den danske Betegnelse for Storejendommen, Bolet, hvis Tilliggende af Agerjord i Danmark svarede til en fuld Plovs „Æ rje “ eller Pløjning, og som i alt Fald senere var delt i 8 O ttinger.*) Et Tegn paa Inddelingens Ælde kan ogsaa søges i den gamle danske Jordrode paa 5 Alen, som var identisk med den romerske pertica, og som utvivl­ somt er brugt ved Agerjordens Udmaaling. De otte Oksegange bringer uvilkaarlig den med otte Okser forspændte Hjulplov i Tankerne, og der er ikke Tvivl om, at deres Længde har svaret til Plovtrækket, furlongh. Vi kan antage, at deres Længde har været 64 danske Roder, eller 320 Alen, 201 m, og at Plovlandets Bredde af Hensyn til Ottin- gerne har udgjort et Rodetal deleligt med 8. Med Rimelighed kan vi sætte Bredden til 8 X 48 Roder eller 1920 Al. Plovlandets Areal bliver da 24,21 ha, hvilket stemmer godt med Arealerne for Hide og Hufe. Som allerede nævnt kan dette Tal for Plov Jord ingenlunde betragtes som et matematisk nøjagtigt Maal. Den danske Rode var ingenlunde nøje justeret og ikke engang ensartet over hele Riget, idet der stedse var Forskel paa den jydske Alen, som kan sættes til 0,57 m, og den sjællandske Alen, som er 0,63 m,5) men desuagtet var Antallet af Roder i Bolets Længde og Bredde det samme i de to Landsdele. Landmaalerfærdigheden indskrænkede sig i den ældste Tid Hovedsagen til Opmaaling af rektangulære Arealer, og en uregelmæssig Grunds Størrelse kunde kun bestemmes med grov Tilnærmelse. Selve Bolet eller Plovs Ærie var kun sjældent et samlet regelmæssigt Areal, men det laa spredt som rektangulære Smaastykker i Byjordens Vange og Aase. Disse maaltes enkeltvis, og der var saaledes kun ringe Udsigt til at Opmaalingen førte til et talmæssigt nøjagtigt Totalresultat. I de ældste danske Breve om 3) M aitlan d p. 395. 4) Erslev. V aldem arernes S torhedstid p. 49 ffg. 5) Svend A akjæ r. N ordisk K u ltu r X X X . M aal og V æ gt i D anm ark p. 265.

Made with