KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

58

Bol , H e r r e d og L e d i n g

Overdragelse af Jord tales der kun om hele og halve Bol eller Mansus, saaledes i Kong Svend Estridssøns Gavebrev til Lunds Domkirke af et Bol i Arnadal, et i Rutharum og et halvt i Thome.6) I de yngre nævnes tillige Fjerdinger og Ottinger af Bolet, f. Eks. i Absalons Brev til Sorø Kloster paa 5 Bol og 1 Otting Jord i Wæthleby.7) Indtil 1135 er alle bevarede Breve af denne Type, men i dette Aar frem­ kommer der en anden Form for Bolets Delinger og i den følgende Tid bliver den stadig hyppigere. Denne nye Inddeling af Bolet er en Tilpasning af det til Mønten og dens Inddelinger, den saakaldte „Gulzw irthning“ , Guldvurderingen. Overalt i Danmark blev Værdien af Bolet eller Plovjord sat til 3 Mark Guld, og det blev yderligere delt efter Pengenes Værdi i Sølvmarks, Øres eller Ørtugs Jord, idet Guldmarken var delt i 8 Sølvmark og Sølvmarken i 8 Øre (ora) eller 24 Ørtug (solidus) eller 288 Penninge (denarius). I Erik Emunes Gavebrev af 1135 til Domkirken i Lund nævnes 1 Halvbol i Acathorp og 4 Marks Jord i Swalleva,8) og i Fortegnelsen af 1145 over Lunde- præbendet Birkibyerghes Gods omtales bl. a. 1 Halvbol i Gudisbo, j/2 Halvbol i Malum, samt 5 solidi (Ørtug) i Nes og 8 solidi i Benthorp.9) I Kong Valde­ mars Jordebog fra 1231 siges, at Wanteworæ paa Laaland har 6 Bol, som har en Værdi af 18 Mark Guld.10) I Roskilde Stift finder vi allerede kort efter 1161 en anden Form for det møntdelte Bol, idet Jorden opføres som „terra in censu‘~, skyldvurderet Jord. Da Thoko Ebbessøn skænkede en Godsgave til Sorø Kloster, skænkede han bl. a. „in Hæslerøth terrarum 10 orarum in censu, et in Lerholte terram de censu dimidiæ marcæ nummorum annuo,11) hvilket maa oversættes, „i Hæslerøth Jord, hvoraf der ydes 10 Øre i Landgilde og i Lerholte Jord, hvoraf den aarlige Landgilde er /

omtrent 5 Læs H

Øreeller 1 Mark Sæd og 40