KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n 67 Told (teloneum, Hanse) af deres Varer. Og paa Markedet, som sædvanligt afholdtes paa Kongens egen Jord, udredede de til Gengæld for Markedspladsen nye Afgifter, Torgørtug (teloneum mercati, commeatus). Disse Afgifter betaltes til Kongsbryderne paa den Gaard, til hvilken Markedsjorden hørte, og som havde Tilsynet med Købmændene og deres Kunder. I hele deres Færd betrag­ tedes Købmændene som Herskerens Gæster, og de betegnede ofte sig selv med dette Navn. I de nordiske Lande var Friserne de første vi kender, som over Hedeby og Ribe gik paa Købmandsfærd ind over Østersøomraadet. Efter at Normanner­ tidens Hærgninger havde knust Friservældet, gled Handelen over til de sydligere og østligere flanderske og westfalske Lande, og det er i den tidlige Middelalder især herfra, at Købmandskaravanerne udgaar. De fremmede Købmænd bragte Nordens Folk Impulser fra de vestlige Kulturlande. Deres Handelsmetoder ændrede den gammeldags Byttehandel til Handel med Betaling i slagen Mønt, og gennem dem fandt Vesterlandenes Mønt Indgang i de nordiske Lande, som snart lærte Fordelene ved at slaa deres egen Mønt. Som tydelige Vidnesbyrd om den flanderske Handelsvirksomhed findes Hertugerne Arnould II og Bau- douin IV af Flanderns Mønter ( 965 — 1035 ) i stort Tal i Danmark og Preussen og lige til de lithauiske-lettiske Østersølande. Selve Markederne varede ganske vist kun i den sædvanemæssige Markedstid, men det kunde hænde, at enkelte Købmænd holdt Vareoplag i Boder paa Mar­ kedspladsen, om Bord i deres Skib eller hos Bønder i Bygden og fortsatte Salget under et kortere Ophold paa Stedet; man kaldte saadanne Folk for Liggere. Var Omsætningsforholdene tilstrækkelig gode, kunde en Sammenslutning af Købmænd, der allerede forinden Ankomsten som de andre rejsende Købmænd havde dannet deres Edslav, finde det fordelagtigt at tage fast Ophold paa Stedet, og Kongen kunde have Interesse i at fremme deres Bosættelse,somgav ham Mulighed for nye faste Indtægter. De to Parter stillede gensidigBetingelser til hinanden, og hver af dem søgte at forhandle sig til de bedst mulige Vilkaar, men for Købmændenes Vedkommende var et Punkt ufravigeligt, nemlig Retten til jus mercatorum, Købmandslov, som her ofte kaldes fus civile eller jus fori, og hertil knyttedes Retten til egen Jurisdiktion paa eget Ting. De gennemførte herved den Ordning, som var dem tilvant i Købstæderne i de Lande, hvorfra de udgik, thi i de vesttyske og nordfranske Byer var Bor­ gerskaberne ogsaa samlede i Edslav, saaledes i 1127 i St. Omer i Nordfrankrig,5) i Koln, i Trier, hvor der nævnes en „communio civium, que et coniuratio dicitur“ , d. v. s. et Borgergilde, som ogsaa kaldes Edslav.6) 5) G iry. H istoire de la ville de S ain t O m er p. 16, 34. 6) K eutgen. D eutsche S taatsverfassung p. 225, jfr. H ist. M edd. om K bh. II R 3 p. 242 ffg.

5 *