KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

69

H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n

samt en Mølle i Store Næstved; det fremgaar af Bolinddelingen, at det her drejer sig om en agerdyrkende Landsby.12) Efter at Klosteret var taget i Brug, gav Kong Erik Lam 21 . Marts 1140 Mun­ kene Ret til at holde Torv i Byen efter alle Torvelove og Ret til at oppebære de ellers Kongen tilfaldende 3 Marks og 40 Marks Bøder og andet kongeligt Sage- fald, samt Midsommergæld, alt efter dansk Skik. Munkene fik altsaa ikke Ret til at gøre Landsbyen, hvoraf de vel kun ejede fem Fjerdedele Bol og Møllen, til Købstad, men derimod til paa Klostrets og Kirkens fredede Jord efter dansk Skik at holde Torv og Købstad med Købmandsgilde og Købmandslov, en Køb­ stad, hvis Hovedgade var den saakaldte Købmannegade, men Landsbyen forblev sikkert Landsby og kom først i Løbet af 100 Aar efterhaanden under Køb­ stadslov.13) Ved Biskop Assers Død 18 . April 1158 var der Splid i Roskilde Borgeres Edslav (conjurado populi Roskildensis) og de indfødte Borgeres Broderskab (sodalitia indigenorum) ødelagde de fremmedes Edslav (conjurado aliogenæ).14) Ved Oprettelsen af Købstæderne traadte et nyt økonomisk Element ind i det danske Samfund. Bønderne i Landsbyerne havde deres Marker og vidtstrakte Overdrev, ved hvis Udnyttelse de kunde ernære sig selv og forsørge sig ved deres egne Produkter; kun naar disse var rigelige, vilde der blive Varer tilovers til Salg paa Markederne eller paa Købstadens Torv, eller til Bytte med fremmede Sager. De Bønder, der som Farmænd drev Købmandsskab ved Siden af Land­ bruget, forblev paa dens Gaarde og dannede ikke selvstændigt Samfund. I Modsætning til Bønderne var Købstædemes Borgere i det væsentlige ikke selvstændig producerende. De levede i det store og hele af Fortjenesten paa Exporten af Hjemlandets Produkter til Udlandet og paa Vareimporten fra dette til det hjemlige Forbrug, maaske i Forbindelse med Indtægten ved en haand- værksmæssig Forædling af visse Produkter. For at kunne løse disse Opgaver behøvede Borgernes Gaarde (curia) ikke, som i Landsbyen store Jordarealer, men de kunde nøjes med Byggegrunde (area, fundus, terra), som foruden Bygningerne i det højeste kunde rumme en Kaal- have. Til Borgernes Virksomhed hørte nødvendigvis et Torv. Byens samlede Jordtilliggende tjente ikke til Agerbrug, men til Græsning for Borgernes Malke- og Slagtekvæg. 12) T hork elin D ipi. I p. 5. 13) P o n to ppidan. A nnales eccl. I p. 364, jfr. T hork elin D ipi. I p. 128. 14) Saxo (ed. M u ller) p. 735.