KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n

72

de fremmede Gæsters Rettigheder. Gæsterne omtales tidligst i Roskilde under Harald Kesias Plyndringer. Byens Torv kunde afholdes paa den Markedsplads, hvor Aarsmarkederne holdtes, og som ofte havde været i Brug, før Byen blev til, men man brugte ogsaa som Torv den brede Algade, der strakte sig gennem Byen, eller der kunde udlægges en særlig rektangulær Torveplads samtidig med Byens Anlæg; denne sidste Form er den yngste og fremkommer næppe i danske Købstæder før det 13 . Aarhundrede. Op til Torvet laa Tingstedet, senere Raadhuset, ofte i en Vejgaffel ved Tor­ vets Ende. Her blev paa Tingdagen Tingstokkene lagt over Tingstenene under aaben Himmel, eller i senere Tid under et Træskur op til Raadhusets Væg. Sognekirken eller en særlig Torvekirke med Kirkegaard grænsede ofte op til Torvet, ja undertiden foregik Markedet delvis paa Kirkegaardens indviede Jord. Man havde ved disse Ordninger søgt at betrygge Torvelivets Kongsfred ved at tilføje saavel Tingfreden som Kirkefreden. Midt paa Torvet havde Torvefredens Symbol, ofte et Fredskors, sin Plads. Torvet rummede ogsaa Kagen, som i sin Oprindelse var en simpel Pæl, hvortil Forbryderen kunde bindes og piskes, men som siden blev hævet saa højt op over en Platform, at Syndernes Afstraffelse kunde ses af Mængden. Kagpælen kunde være kronet med en Træfigur, Kagmanden i Skikkelse af en Bøddel med Sværd og Ris.20) Endvidere havde man Gabestokken med sine Hals- og Fred­ jern nær Tinget og Kirken. Undertiden kunde Baalet tændes og Galgen rejses paa Torvet til Skræk og Advarsel, men sædvanlig fandt disse Exekutioner Sted paa Byens Galgebakke. Visse Tider om Aaret kunde der afholdes Aarsmarkeder paa Torvet, hvor Handelen var fri for alle. Købstadmænd, Bønder og fremmede Købmænd mød­ tes paa lige Fod og handlede paa samme Maade som paa de Markeder, der ikke var knyttet til en Købstad. Købstadens hverdagslige Handelsvirksomhed, der i det væsentlige fandt Sted paa Torvet, skete ikke under de samme frie Vilkaar. Der var ikke daglig Torve­ handel, men kun en eller to Gange om Ugen paa de bestemte Torvedage og i den bestemte Torvetid. De første Timer var forbeholdt Borgernes og de bofaste Bymænds Indkøb, og i disse Timer rejstes Torvetegnet, sædvanlig ved Freds­ korset; det kunde være en Fane eller maaske kun en Straavisk paa en Stang. Naar Tegnet blev taget ned, fik Høkerne og Gæsterne fri Adgang til at købe. Paa Torvet mødtes Byens Folk, eventuelt ogsaa Gæsterne, med Omegnens Bønder, som bragte deres Produkter til Salg paa Torvet og gjorde deres Indkøb af Byens Varer. Byen og Torvet havde Eneret paa Handelen. Forprang (Op­ 20) H. Matthiesen. Torv og Hærstræde p. 89.