KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

A b s a l o n s B o r g o g B y 95 sværd (Barsuerthe), Virum (Vigirum) Høsterkøb (Husfrecop), Rødovre (Ha- werthi), Borgby (Burgbu), Nærum (Niartherum) med alt deres Tilliggende, og af alt det Gods som Nicolaus Borgfoged havde købt, den Del som tilkom Absalon efter deres indbyrdes Aftale. I et senere Brev udstedt af Pave Cele- stinus I II 25 . Marts 1193 fremgaar det, at saavel Gentofte som Mørkhøj, V i­ gerslev, Høsterkøb, Ovre, Borgby og Nærum er Gaarde, og at Nicolaus havde købt Gods paa Sjælland og Falster, men mere Oplysning om dette Gods gives ikke.8) Med Undtagelse af Nicolaus Borgfogeds Gods skulde man tro, at Kong Valdemar havde skænket det hele, men saaledes forholder det sig ikke. Det vides, at Absalon erhvervede Ovregaard (Rødovre) ved Mageskifte med Sorø Kloster, som til Gengæld fik Gods i Lejreegnen.9) Det i Pavebrevets Opregning umiddelbart efterfølgende Burgby er Navnet paa Københavns Borgs Ladegaard paa Amager, den nuværende Løjtegaard; den maa efter dens Navn og Bestemmelse vel tidligst være erhvervet samtidig med Borgens Anlæg og har næppe hørt til Valdemarsgaven. Det er givet, at Valdemarsgaven har omfattet Gods i det ældste Støvnæs Herred, og de i Pavebrevet først opregnede Ejendomme, nemlig Borgen Havn med den tilhørende By og Utterslev med underlagte Byer fra Serreslev til Emdrup ligger alle i dette Herred og har tilhørt denne Gave. Det bør bemærkes, at af Herredets Byer nævnes Husum og største Delen af Brønshøj ikke, og de har altsaa været udenfor Gaven. Derefter følger i Brevet Gaardene Gentofte, Mørkhøj, Bagsværd og Virum, alle i det af Svend skænkede ældre Stokkelunds Herred, og de har vel tilhørt Svendsgaven. Det derefter følgende Gods, som begynder med Høsterkøbgaard laa i Mid­ delalderen udenfor de to Herreder og er vel ligesom Ovregaard erhvervede ved Køb eller Mageskifte. Kong Valdemars Breve, af hvilke der synes at have været flere, er desværre alle gaaet tabt. Udelukket er det ikke, at de, foruden det egent­ lige Gavebrev, kan have været Stadfæstelsesbreve paa Absalons Ret til det øvrige Gods. Første Gang Saxo omtaler Absalon som tilstedeværende i Havn er i 1167 , da den norske Flaade under Erling Skakkes og Orm Kongsbroders Ledelse kom fra Djursaa, hvor den havde vundet en let Sejr over de jydske Ledingskibe, til den By som hedder Købmændenes Havn (portus mercatorum). Men der var Absalon mødt med Sjællandsfarerne og hindrede Nordmændene i at gaa i Land. Han opstillede sig paa Dril ved Stranden med 15 Mand til Fods, og lod Nord- s ) K.D. I Nr. 1, Nr. 3. 9) S.R.D. IV p. 468.