KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

A b s a l o n s B o r g o g B y 97 i Sengen, og ved dette Husraad tøede virkelig den frysende Gubbe op og gen­ vandt sin Nattero. Eskil var meget glad over Absalons Omhu. Paa sit eget Skib førte Absalon dernæst den gamle Ærkebiskop videre fra Havn til Slesvig.12) Absalon efterfulgte Eskil som Ærkebiskop og residerede derefter i Lund, men da han i 1180 maatte vige fra Skaane paa Grund af Bøndernes Oprør, drog han til sin Borg i København,13) og da han endelig i 1191 trak sig tilbage fra Bispestolen i Roskilde, havde han forbeholdt sig Brugen af Borgen i sin Leve­ tid.14) De skrevne Beretninger om København i Absalons Dage er meget spar­ somme, og det er heller ikke let at følge Udviklingen ad Udgravningernes Vej. Der er i de ældste Aflejringer en ejendommelig Fattigdom paa tidfæstende Fund. Ligesom den første Muldaflejring kun kan karakteriseres indirekte gen­ nem Manglen paa Murbrokker, saaledes savner ogsaa Absalonstiden næsten ganske Kulturlevninger fra hans Samtid, i saa høj Grad, at skulde man skrive Historien paa Grundlag af dem, af hvilke en Mønt fra Knud V Magnussøns Dage, funden paa Slotsholmen er det ældste Vidnesbyrd, kunde man endogsaa fristes til at bestride Absalons hele Værk i København. Det er først fra Tiden efter 1300 , at Kulturlevninger, navnlig Keramik og Lædersager begynder at træde frem i Fundene. Alligevel findes der Anlæg, som i Følge deres Beliggenhed og Art maa hen­ føres til Absalonsbyens tidlige Aar, omtrent samtidig med Borgens Anlæg. Det er Borgen, der, som Saxo udtrykte det, blev Landet til stort Værn og gjorde, at Landets Børn efter dens Anlæg kunde færdes trygt i Farvandet. Bor­ gens Anlæg skabte det første Grundlag for Byens Trivsel, og det er utvivlsomt først efter 1167 , at vi tør regne med en væsentlig Tilgang i Byens Befolkning saavel som i de Skarer, der i Eftersommeren i Sildetiden søgte til Marked paa Byens Grund. Den travle Markedshandel kunde ikke nøjes med Gammel Torv eller Gam­ mel Marked, som Torvet ogsaa kaldtes, men bredte sig paa den højere Del af Engen syd for Tyskemannegade (nu Vimmelskaftet og Amagertorv) og Øster­ gade. Bebyggelsen fulgte efter, især paa Nordsiden af Gaderne, saaledes at Torvepladsen efterhaanden afgrænsedes til selve Vimmelskaftets og Amager Torvs Gadearealer og til Arealet mellem Østergades Nordside og Lille Kongens­ gades Sydside fra Amagertorv til Kongens Nytorv. Dette store langstrakte Torv fik Navnet Øster Torv, øjensynlig paa Grund af dets Beliggenhed i Forhold til Gammel Torv.

12) J. Olrik. Saxo II p. 372 . 13) J. Olrik. Saxo II p. 391 . 14) K.D. I Nr. 1 . Københavns Historie Bd. I

7