KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

A b s a l o n s B o r g o g B y 99 uforandret til vore Dage, men Grænsen mod Solbjerg forsvandt, da Christian IV købte St. Jørgens Mark og Byens Jord mellem St. Jørgen og Solbjerg og lagde disse Jorder tillige med Solbjergs under den nye Ladegaard.19) Solbjerggrænsens sydlige Endepunkt stødte til Valby Skels Nordøsthjørne og dens yderste nordlige Del kan fastlægges ved Hjælp af en Opmaaling af den saakaldte Kalvehave, der laa syd for Ladegaardsaaen. Mellem disse to Punkter strakte Solbjerggrænsen sig i en svag Bue fra Valbys Nordøsthjørne til Gjeveaaen tæt vest for Biilowsvej.20) Samtidig har Byen uden Tvivl faaet den Jordstrimmel af Serreslevs Jord, som kom til at ligge mellem Gjeveaaen og den kunstig udgravede Ladegaardsaa. Der var den Ulempe forbunden med Københavns Beliggenhed, at Byen savnede rindende Vand i sin Nærhed, dels i Almindelighed til Drikkevand for Mennesker og Dyr, dels og især til det i en middelalderlig Købstad saa stærkt tiltrængte Møllebrug. Til Mølledrift maatte Vandet strømme nogenlunde rigeligt, have en pas­ sende Reserve i en Mølledam og have en ikke for ringe Faldhøjde. Derfor var det nødvendigt at benytte den nærmeste nogenlunde vandrige Aa, Gjeveaaen, og at aflede den paa et Sted, hvor dens Leje laa hævet tilstrækkelig højt over Daglig Vande i Havnen. Det nye Løb blev udgravet fra Gjeveaaen umiddelbart øst for det Sted, hvor den nye Solbjerggrænse stødte til Aaen. Man afdæmmede det gamle Aaløb og førte et gravet Løb, den senere Ladegaardsaa mod Nordøst og Øst. Det nye Aaløb blev udgravet paa Gjeveaaens nordlige Dalskraaning, og den udgravede Jord blev, hvor det tiltrængtes, lagt i Dæmning mod Syd, for at hindre Vandet i at søge tilbage til sit gamle Leje. Over Engdraget mellem Serreslev og Havn blev der bygget en Dæmning, saaledes at Vandet blev stemmet op i Engen, og Peblingesøen opstod som Mølledam for Havns Møller. Det gravede Løb blev ført videre og naaede Boulevarden lidt nord for Jarmers Taarn. Herfra kom Graventil at danneVestgrænsen forKøbstadens Jord, og den blev ikke alene en Møllegrav men ogsaa en Voldgrav, idet den udgravede Jord blev lagt op paa Byens Side som en Byvold. Byens Hovedmølle, Vester Mølle, blev bygget nord for Vester Port paa Matr. Nr. 281 , 282/1689 Nr. Kv., og tæt nord for Møllen blev dens Overflodsvand ført mod Øst gennem en Sidegrav, som løb nord for den gamle Kongsgaard Havns Toft og ind til en stor gravet Dam øst for Larsbjørnsstræde. Fra denne gik atter en Grav mod Syd, tværs over Vestergade, og derefter blev Vandet fordelt mod Øst og mod Vest i to mindre Møllegrave, hvis Vand drev hver sin Mølle for derefter is) K.D.I Nr. 427 , Nr. 432 . 20) Hist.Medd. om Kbh. 2 R IV p. 289 .

7*