KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

A b s a l o n s B o r g o g B y

100

at føres til Stranden. En nøjere Redegørelse for disse Anlæg vil blive givet senere. Der er endnu et stort Anlæg, som viser et arbejdsmæssigt og tidsmæssigt Sammenhæng med Tillægget af Vester Fælled og Vandtilledningen, nemlig Byens ældste Befæstning. Det var i 1100 -Aarene ikke usædvanligt, at de store Købstæder blev om­ givet med Befæstninger, bestaaende af Jordvolde og Planker. I 1133 maatte saaledes Erik Emune omgive Lund med Volde og Mure; omtrent 1148 lagde Svend Grade Vold og Grav om det hidtil ubefæstede Roskilde, og omtrent 1150 omgav han Viborg, som hidtil havde været uden Værn, med en Vold af Jord.21) Det kan da ikke overraske, at ogsaa Absalon vilde sikre sin By, der laa ved Stranden, udsat for Vendernes Angreb, ikke alene med en Borg, men ogsaa med en Vold. Overraskende er det derimod, at Volden kom til at indeslutte et Areal, som i Udstrækning ikke stod tilbage for Rigets nysnævnte tre største Køb­ stæder. Voldanlæget strakte sig, som før omtalt, fra Stranden ved Løngangsstræde op til Jarmers Taam langs Møllegraven. Det fulgte derefter Boulevarden til Enden af Nørregade, løb paa skraa over St. Gertrudstræde og Aabenraa omtrent til Landemærket, videre langs Gothersgade og atter paa skraa gennem Nutidens Bebyggelse til Enden af Østergade og tilsidst langs Kongens Nytorvs Vestside til Stranden ved Vingaardsstræde. Den samlede Længde af Volden var 2400 m. Dens Tilslutning til Stranden i Vest og Øst var øjensynlig bestemt af Udstræk­ ningen dels af den ældste By, dels af det nye Østertorv med tilliggende Øster- gaard, idet disse Bebyggelser ønskedes inddragne indenfor Volden, men det skyldtes Absalons Storsyn, naar Volden rundede sig næsten cirkulært over denne Grundlinie og ikke affladedes i en kortere Bue. Det indesluttede Byareal var omtrent 68 ha, Holmene i Stranden fraregnet, og den oprindelige, ubefæstede lille Købstad i St. Clemens Sogn var kun om­ trent 7 ha, Kongsgaarden Havn medregnet, men bortset fra Markedspladsen paa Gammel Torv. En saa udstrakt Befæstning, som Byvolden frembød, krævede en betydelig Besætning af væbnede Mænd til sit Forsvar, og Anlæget var derfor ikke gen­ nemførligt, førend Byen havde faaet en væsentlig Forøgelse af sit Indbygger­ antal. Ogsaa dette Forhold peger paa en saa sen Anlægstid som Tiden efter 1176 . Da Byens Indbyggertal var tiltaget, blev Spørgsmaalet om en ny Hovedkirke brændende, og Absalon planlagde Opførelsen af Vor Frue Kirke. I Afskrift er bevaret et ejendommeligt Brev, udstedt af Absalon selv an- 2i) Danm . R. Hist. I p. 545 . J. Olrik. Saxo II p. 116 , 123 .