KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

A b s a l o n s B o r g o g B y 105 Absalons Beslutning i 1191 om at trække sig tilbage fra Stillingen som Roskildebiskop, men lade Peder Sunessøn og hans eventuelle Efterfølgere være hans Hjælpere vidner vel om hans Ulyst til helt at slippe Magt og Værdighed af Hænde, men ogsaa om Alderens begyndende Tryk. Man kan maaske ogsaa til Dels se de mange Stadfæstelsesbreve som fremkaldt af et svigtende Helbred. I Foraaret 1201 følte han sig sikkert alvorlig syg, thi da affattede han sit Testa­ mente, i hvilket han fordelte sine Godser og Kostbarheder til Slægt og Ven­ ner, til Lunds Domkirke og til adskillige Klostre. Ogsaa Kong Knud fik en Mindegave. Det er ejendommeligt, at Testamentet ikke omtaler Vor Frue Kirke, og at der hverken efterlades den Gods eller Sølv, men mulig har Ærkebiskoppen alle­ rede tidligere betænkt den. Præsten Eskil nævnes som Præst ved Købmanne- havns Kirke, og man kan deraf se, at Vor Frue Kirke endnu var ufuldført. Eskil fik forøvrigt som sin Part Absalons forede Kappe, som hængte i Borgen i Havn.30) Han endte sikkert sit Eiv som Kannik i Lund.31) 21 . Marts 1201 afsluttedes Absalons daadrige Liv i Sorø Kloster. Han rejste København fra en ringe Købstad til en af Rigets store Byer, og han lagde en ydre Ramme for dens Trivsel, som først blev sprængt i Christian IV ’s Dage. En fremmed Historieskriver, Arnold af Lübeck, giver ham dette Eftermæle: Hele Danmark sørgede over hans Død og befalede hans Aand i Jesu Christi, Fredsfyrstens Hænder, ligesom han selv i levende Live havde ført mange, som laa i Ufred, til Fred og Enighed.32) Saxo kalder ham Fædrelandets Fader. Absalon fandt sit sidste Hvilested foran Højaltret i Sorø Kirke.

30) K r. Erslev. Testamenter fra M iddelald. p. 3 ffg. 31) Weeke. Lunds Domkirkes Gavebøger p. 158 . 32) Dansk Biogr. Lex. I p. 97 .

►